Har du svært ved at få din teenager til at åbne op? Så prøv disse fem råd
Svarer din teenager ofte med ”fint” eller ”okay”, når du prøver at starte en samtale om deres trivsel? Ny forskning baseret på samtaler med unge peger på, at vejen til de gode samtaler sjældent går via de samme gamle spørgsmål eller flere af slagsen.
Som forældre er det vigtigt ikke at give ’korrekthedsfeedback’, presse på eller spørge endnu mere ind, hvis der opstår stilhed, når man snakker med sit barn om, hvordan de har det. Det viser ny forskning fra forskningsprojektet VoiceWell.
Her har Cæcilie Damgaard og Camilla Maria Lindskov erfaret, at metoden der skal bruges, når man snakker med sit barn om trivsel, med fordel kan være en anden, end den man plejer at bruge. Den gode samtale starter nemlig ved at spørge på en anden måde, give dialogen tid og lytte.
Da Cæcilie Damgaard og Camilla Maria Lindskov gennemførte samtaler med forskningsprojektets deltagende unge omkring 13-års alderen om trivsel, viste en udfordring sig hurtigt. De unge havde svært ved at tale om et så abstrakt begreb som trivsel, når forskerne anvendte de gængse åbne og eksplorative spørgsmål. Forskerne bag studiet udviklede derfor en interviewform, der i stedet skaber dialog og deltagelse.
Her erfarede de, at den metode gav bedre muligheder for at tale med de unge – og det er de indsigter, som disse fem råd er baseret på.
1. Start samtalen et mindre personligt sted
At starte et neutralt sted kan åbne for, at den unge selv kobler samtalen til deres egne erfaringer uden at føle sig presset til at fortælle alt med det samme. For det kan føles som et pres, hvis man spørger direkte ind til den unges egen trivsel. Det kan derfor være en god idé at starte samtalen et andet sted, som for eksempel en tænkt situation, klassekammerat eller en fælles oplevelse. Dermed taler I om trivsel men ikke direkte om den unges egen.
Sådan kan du spørge:
”Hvad tror du, der skal til for, at man trives godt i en klasse?”
”Hvordan kan man mærke, om man er en del af et godt fællesskab?”
”Hvis man skulle lave en opskrift på en god uge, hvad skulle der så være i den?”
Annonce
”Hvad tror du kan gøre en skoledag svær for dem på din alder?”
2. Gå på opdagelse sammen
Trivsel betyder ikke nødvendigvis det samme for dig, som det gør for din teenager. Forskning viser, at unge kan forstå trivsel på mange forskellige måder, og derfor er det vigtigt ikke at antage, at man på forhånd kender svaret.
Prøv, sammen med din teenager, at undersøge hvad trivsel i deres optik er. Tag gerne udgangspunkt i oplevelser fra hverdagen for at gøre det mere konkret. Det kan være en indgang til en mere nuanceret samtale om det abstrakte: hvordan den unge egentlig har det. For stiller du det abstrakte spørgsmål, ”Hvordan har du det egentlig?”, så vil svaret ofte være ”Fint” eller ”Okay”.
Undgå at stille alle spørgsmål lige efter hinanden, giv det tid, lyt og find ud af, hvilke(t) spørgsmål der åbner op for samtalen.
Sådan kan du spørge:
”Hvornår kan du mærke, at en dag har været god?”
”Hvad kan gøre en dag lettere?”
”Hvad kan gøre en dag tung eller svær?”
”Hvem eller hvad giver dig energi i løbet af ugen?”
Annonce
”Hvad betyder det for dig at have det godt?”
3. Lyt uden straks at vurdere, løse eller trøste
Undgå at optræde som den, der har de rigtige svar. Den voksne skal ikke svare med “det er rigtigt” eller “sådan skal du ikke tænke”, men i stedet hjælpe den unge med at uddybe egne tanker og for eksempel reagere med, ”nå” eller ”okay” i et interesseret tonefald, da de ord er mere neutrale. Man skal stadig engagere sig, sørge for at vise det i samtalen og forblive nysgerrig.
Sådan kan du spørge:
”Kan du sige lidt mere om det?”
”Hvad mener du med ‘presset’?”
”Hvornår mærker du det mest?”
”Er det noget, du vil have hjælp til, eller vil du helst bare fortælle mig om det?"
4. Giv tid, pauser og frihed til halve tanker
Det at gå i dialog med hinanden kræver øvelse, og det er vigtigt at sætte tid af til tænkning og nærvær. Dialog kræver tid, og at stilhed ikke nødvendigvis er et problem. Den kan være nødvendig, når unge skal tænke over komplekse spørgsmål og finde ord for noget, de måske ikke har formuleret for andre eller sig selv endnu.
Annonce
Det kan derfor være en fordel at tale sammen, mens I laver noget andet, som for eksempel når I kører i bil, går en tur eller under madlavning. Forskning peger på, at det kan være nemmere at tale om svære eller abstrakte emner, når samtalen ikke foregår med direkte øjenkontakt. Det kan gøre samtalen mindre intens og give den unge mere ro til at tænke og svare.
5. Målet er ikke sandheden, men en tryg samtaleform
Nogle gange er det vigtigste ikke, at den unge fortæller alt, men at den unge oplever, at det er muligt at tale uden at blive rettet, fikset, overfortolket eller straks handlet på. Spørg på en måde, der giver den unge kontrol over samtalen, og som gør jer ligeværdige i samtalen. Prøv at betragte dit barn som “ekspert i egne erfaringer”.
Sådan kan du spørge:
”Jeg vil gerne forstå det, har du lyst til at fortælle lidt mere?”
”Tak fordi du fortæller mig om det. Jeg vil gerne kende din verden lidt bedre.”
”Det, du fortæller mig, bliver mellem os, hvis du gerne vil have det?”
”Det er mange år siden, jeg var ung, så kan du ikke forklare mig, hvordan det er for dig og dine kammerater?”
