Flere og flere børn vil ikke i skole: Få psykologens bedste råd til skolevægring

Flere og flere elever vil ikke i skole. Det viser en ny opgørelse, som Børne- og Undervisningsministeriet har lavet for Folkeskolen. 

Her anslås det, at der sidste år var 3.200 folkeskoleelever, der kun dukkede op til halvdelen af timerne. Det svarer til, at seks fulde skoleklasser stod tomme i over 100 skoledage.

Josephine Søderberg er børne- og ungepsykolog og arbejder hovedsageligt med børn og unge, der har angst og OCD. I den gruppe har hun de seneste år også set en stigning i skolevægring. 

Skolevægring optræder dog også i andre sammenhænge, påpeger hun. Det kan blandt andet opstå på baggrund af neurodivergens som autisme eller ADHD, depression, dårligt skolemiljø, mobning eller problemer i hjemmet. 

LÆS OGSÅ

Arthur vil ikke i skole: ”Jeg har måttet smide alt i mit liv for at hjælpe ham”

Op mod 50.000 danske børn har længere perioder, hvor de ikke går i skole – og ufrivilligt skolefravær er et stigende problem i folkeskolen. Et af de børn er Arthur. Sammen med sin mor Kristina kæmper han en daglig kamp for at finde skoleglæden igen.

Før du som forælder beslutter, hvordan det hele skal gribes an, er det derfor helt afgørende først og fremmest at finde ud af, hvad skolevægringen skyldes, mener hun.

– Vi har et fænomen kaldet forældreakkommodering – altså når forældre tilpasser deres adfærd til barnets udfordringer. Det kan være helt nødvendigt ved diagnoser som autisme, ADHD eller depression, hvor barnet har reelle behov, der kræver særlig hensyntagen. I skolen kan det for eksempel være ved at sikre en rolig plads i klassen eller justere undervisningen til barnet. Men når der er tale om begyndende angst – måske udløst af konkrete problemer i skolen – ser vi forældreakkommodering i op mod 97 % af tilfældene. Og her kan det faktisk være uhensigtsmæssigt at indrette hele hverdagen efter barnets angst, fortæller hun og fortsætter:

– Hvis barnet ikke får mulighed for at opleve, at det kan være i det ubehag, angsten giver, og at det, de frygter, ikke nødvendigvis sker, så lærer de ikke at håndtere det. Når vi som forældre siger ”det her er for svært, så du skal ikke afsted”, sender vi indirekte signalet, at skolen er farlig. Og så vokser angsten, fordi barnet aldrig bliver eksponeret for det, der skræmmer – og i værste fald udvikler det sig til skolevægring. Derfor kan det være en idé blidt at skubbe barnet afsted i skole i starten, selvom det er hårdt. En sådan indsats skal barnet have masser af ros for – og eventuelt også belønnes for.

Der findes ikke et quickfix

Rådet om ikke at tilpasse hverdagen til barnets angst gælder dog kun gælder i de tidlige faser af problemet, forklarer Josephine Søderberg. Hvis barnet allerede er skolevægret, er der brug for professionel hjælp til at håndtere angsten – eller de andre problemer, der hæmmer barnets skolelyst. 

LÆS OGSÅ

Sofie Torps datter er begyndt i skole - og især en ting har ført til panik

Skolestarten har betydet en del research af især madpakker og deres indhold. Og så har skuespilleren et kærligt opråb til forældre.

– Der findes ikke noget quickfix, når skolevægringen først har bidt sig fast. Derfor er det så vigtigt at gribe ind tidligt. Men hvis det når dertil, hvor barnet reelt er skolevægret, kan man som forælder ikke stå alene med det. Der skal professionel støtte til – fx gennem kommunale tilbud, PPR eller psykologer, som har erfaring med angst og skolefravær. For man kan jo ikke bare tvinge et barn i skole, hvis frygten er blevet så stor, siger hun og understreger, at årsagen til skolevægringen er vigtig: 

– Derfor handler det om at finde ud af, hvad der ligger bag – måske via en udredning, hvis der er mistanke om en diagnose – og derfra lægge en individuel plan. Det kan være, at forældrene i en periode følger barnet i skole, eller at skoledagene starter med bare få timer. Det vigtigste er, at man som forælder søger hjælp og ikke står alene med ansvaret.

Den vigtigste tommelfingerregel

Josephine Søderberg understreger, at der ikke findes én rigtig måde at håndtere ufrivilligt skolefravær på. Hvert barn er unikt og har brug for en individuelt tilpasset indsats. 

Den vigtigste tommelfingerregel er dog klar: Søg hjælp, hvis problemet vokser sig større, og du som forælder ikke kan løse det alene. 

LÆS OGSÅ

Cécile er mor til tre – og hun er ikke i tvivl: Dette spørgsmål bør du stille dit barn

Som mor til tre små børn har jeg observeret forskellige måder at tale om livet i børnehaven og ikke mindst hørt mange morsomme historier på vej hjem.

– Som forælder gør man alt i den bedste mening, for man vil jo bare sit barn det bedste. Men det er meget svært at være vidne til, at ens barn ikke vil i skole. Alle alarmklokker ringer, og det kan føles helt ubærligt. Derfor er det afgørende at inddrage PPR eller andre fagpersoner fra skole eller kommune, så barnet ikke står alene – og du heller ikke gør.

Hun understreger også, at det er helt naturligt at føle sig udmattet i en sådan situation. 

– Når dit barn kæmper, bliver du problemløser – og det slider. Derfor skal du give dig selv lov til at trække dig og tage pauser, når du kan. Ingen har uendelige kræfter til kys og omsorg, og før du selv brænder ud, er det vigtigt at lade op.

Vil du vide mere om skolevægring? Her kan du læse om Kristina, som måtte smide alt i sit liv for at hjælpe sin søn Arthur med at komme tilbage til skolen.