Jakob Kjeldbjerg

Jakob Kjeldbjerg efter stor sorg: Klar til ny familieforøgelse

Jakob Kjeldbjerg har et stort savn, som han snart håber bliver fyldt ud. 

logo herognu HER&NU HN

I august sidste år måtte ekspeditionsleder i "Robinson Ekspeditionen" Jakob Kjeldbjerg tage afsked med sin elskede hund gennem 11 år, Jerry, der var syg med kræft. 

Året forinden måtte de også tage afsked med deres anden elskede boxer, Jenny. Der er derfor tomt i det store hus i Sydfrankrig, hvor han bor med sin hustru Christine. 

– Vi har haft boxer-hunde i 25 år nu - lidt forskellige selvfølgelig. Og vi har altid haft enten dem eller vores piger, men de er flyttet hjemmefra nu, for de er voksne, men så havde vi altid hundene. Nu har vi hverken hunde eller børn hjemme, så nu bliver det tomt, sagde Jakob sidste år til HER&NU. 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

Til "Robinson Liveshow", der havde premiere på Bremen den 17. august, var det derfor nærliggende at høre ind til, om Jakob og Christine var klar til en ny hund i familien. 

– Uhh nu begynder du at røre ved noget af det voldsomme, siger Jakob til HER&NU og tilføjer:

– Min kone og jeg spammer hinanden med Instagram-videoer af boxer hunde og boxer hvalpe især. Jeg tror, vi ender med at spamme hinanden, indtil vi får en hund på et eller andet tidspunkt. 

 Artiklen fortsætter under billedet. 

Jakob Kjeldbjerg i selskab med sin hustru i Frankrig og deres to hunde.
Interview med Jakob Kjeldbjerg i sydfrankrig.

Der er dog ikke en specifik hvalp i tankerne lige nu. 

– Vi rejser rigtig meget lige nu, så det er ikke nu, men det kommer til at ske. Det kommer til at ske, gentager Jakob. 

Sæson 27 af "Robinson Ekspeditionen" havde premiere den 24. august på TV3 og Viaplay og kan ses hver mandag.