– Der var nogle ting, jeg slap, da
min mor døde. Noget bagage, som jeg indtil da altid havde slæbt med mig. Følelsen
af, at jeg hele tiden skulle gøre ting for min mor for at blive elsket eller
mærke min egen eksistensberettigelse.
Det fortæller Caroline Henderson i
et stort interview i denne uges ALT for damerne.
Under covid var hendes mor meget
syg af kræft og lå på hospice i Stockholm, og fordi Caroline Henderson er
svensk statsborger, måtte hun gerne rejse over grænsen for at besøge hende.
Men selvom de tilbragte en del tid
sammen, føltes den sidste tid alligevel uforløst.
– Vi fik aldrig det der øjeblik, som
man måske forestiller sig eller ser på film, hvor den døende siger: ”Jeg ser
dig, forstår, hvad du har båret – alt det usagte, alt det tunge, du troede,
ingen lagde mærke til. Du skylder mig intet mere. Livet kalder på dig
nu”.
Caroline fortæller, at hun og hendes mor havde et
kærligt, men også kompliceret forhold igennem livet.
– Jeg måtte acceptere, at tiden på
hospice var hendes forløb. Jeg skulle ikke snaske rundt i det, der var sket,
for at få en forløsning gennem hende. Jeg skulle finde forløsningen i mig selv.
Og det var virkelig hårdt, synes jeg. Min gode ven, som ovenikøbet var min mors
læge på hospice, havde nogle dybe samtaler med min mor i den sidste tid.
Overfor ham kunne hun godt åbne sig, græde og fortælle om de valg, hun havde
truffet gennem livet, siger hun og fortsætter:
– Det var fortrolige samtaler, men han forsikrede mig om,
at min mor i høj grad reflekterede over, hvordan hun havde været som mor for
min lillebror og mig. Han sagde også, at det var hendes rejse, og at jeg ikke
havde krav på at være en del af den, hvis hun ikke ønskede det. Vi kommer
alene, og vi går alene, sådan er det.
Det sidste farvel
Caroline Henderson så sin mor for
sidste gang, da Sverige også begyndte at lukke mere ned på grund af smittefare.
Her vidste hun, at hun skulle sige et endeligt arvel.
– Det var sindssygt mærkeligt, for
der var stadig så meget, jeg ikke forstod og gerne ville spørge hende om.
Samtidig var jeg vred over, hvor kort tid vi fik sammen her på jorden. Var det
bare det?
– Jeg kiggede på hende og sagde: ”Mamma, jag älskar dig”, mens jeg
kiggede ind i hendes øjne, som på det tidspunkt var blevet grå i stedet for
blå. Min mor svarede: ”Jag med”. I det øjeblik var jeg sådan: MOR, du skulle jo
sige, ”jag älsker dig också”, men det gjorde hun ikke. Hun sagde bare, ”jag
med”. Og jeg kunne se i hendes øjne, at hun følte så meget skyld.
Caroline holder en lille pause.
– Bagefter kørte jeg hjem til
København med min mand. Jeg græd hele vejen og lå nærmest i sengen i 14 dage
bagefter. Jeg var simpelthen så ked af det. Samtidig var det også en form for
uddrivelse af noget, jeg havde båret på, siden jeg var barn. En relation, jeg
havde været frustreret og vred over, men også en relation med så meget
kærlighed og en taknemmelighed over det liv, vi fik sammen, som også indebar en
masse oplevelser og sjov. Det var virkelig fint for mig, at landet var lukket
ned, for jeg kunne være inde i min egen boble og bruge tid på sorgprocessen.
Læs hele interviewet i ALT for damerne, hvor Caroline Henderson også fortæller om, hvorfor livet er blevet
hundrede procent bedre, end da hun var ung.
Caroline Henderson
- Autodidakt sanger og skuespiller.
- Aktuel med en ny og opdateret version af koncertkonceptet ”Black Voices – A Tribute”, som har premiere 17. januar 2026.
- Startede i 1989 med bandet Ray Dee Ohh sammen med Maria Bramsen, udgav i 1995 solopladen ”Cinemataztic” og har i alt udgivet 14 albums.
- Hun er 63 år, gift med Martin og har tre sønner og fire børnebørn.
