Dronning Margrethe på Rungstedlund den 12. september 2025.
Dronning Margrethe på Rungstedlund den 12. september 2025.

Kongehuset bekræfter: Dronning Margrethe er udskrevet

Efter fem dages indlæggelse på Rigshospitalet er dronning Margrethe fredag blevet udskrevet og er tilbage på Fredensborg Slot.

logo herognu HER&NU HN

Efter fem dages indlæggelse på Rigshospitalet er dronning Margrethe fredag blevet udskrevet og er tilbage på Fredensborg Slot.

Den 86-årige dronning var mandag eftermiddag blevet indlagt og behandlet, efter en CT-scanning viste en større blodansamling i hofteregionen som følge af et tidligere fald.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ifølge Kongehuset har hun det godt, men skal fortsat tage den med ro.

I forrige uge måtte hun også indlægges på Rigshospitalet på grund af hjertekrampe.

I den forbindelse fik hun foretaget en ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre.

Da hun mandag blev indlagt, sagde Kongehuset, at det var forventningen, at hun ville være indlagt i "en række dage". Samtidig meldte de, at hun "efter omstændighederne" havde det godt.

Onsdag formiddag begyndte der at florere rygter på især det sociale medie Reddit om hendes tilstand.

De tog torsdag til - dog uden at Kongehuset direkte reagerede på dem.

Men adspurgt om dronningen fortsat var indlagt, og om hendes tilstand, henviste Kongehuset overfor nyhedsbureau Ritzau til deres pressemeddelelse fra mandag.