Caroline frygtede, der var noget galt, da hendes kæreste inviterede hende på spaophold

Jeg har altid tænkt, at et spaophold er stedet, hvor ting tager hen for at dø – både kærligheden og de gamle hudceller.

Den tanke stammer nok fra min tid som tjener på et spahotel. Dengang serverede jeg femretters menuer til kæreste- og ægtepar, som knap udvekslede et ord med hinanden under hele middagen. 

Jeg havde regnet med, at de ville spise hinanden med øjnene, men de koncentrerede sig udelukkende om mørbraden på tallerkenerne og træernes rusken udenfor. Jeg tænkte derfor for mig selv, at de nok var par, der for en weekend havde bestilt ekstra massager for at undgå at sige undskyld og lod deres konflikter marinere i 40-graders bassiner frem for at tale ud.

Forstå mig ret: Der er noget intimt over at nyde stilheden sammen, og det vidner ofte om mange år i hinandens selskab, hvor man føler sig tryg og rolig. 

Men på et weekendophold, der er dedikeret til kærligheden, må man da have noget at tale om – medmindre kærligheden er død, og opholdet blot er et sidste håb om at holde den i live?

Derfor skulle jeg lige sluge den, da min kæreste inviterede mig på spaophold. Var vi allerede nået dertil, hvor vi havde brug for et indspark for at holde gnisten i live?

Da vi rullede ind på parkeringspladsen, tænkte jeg derfor, at de næste 24 timer ville blive en prøvelse. 

Og det blev de på sin vis også, for jeg må indrømme, at der er ting ved en tur i spa, der stritter imod mig; de slimede gulve, de akavede badetøfler og boblebadet med blødgjorte fremmede, hvor man sidder lår mod lår med sammenkrøllede tæer for ikke at ramme de andres under vandet – og hvor man stirrer på et punkt på himlen for at undgå øjenkontakt med 58-årige Lars på den modsatte side af bassinet.

Men da vi sad i den varme pool og kiggede ud over spaområdet, slog det mig, at jeg måske har set forkert på spaophold hele mit liv. Måske er det ikke stedet, hvor romantikken dør – men bare stedet, hvor den får ro. 

For hvis man kan sidde halvnøgen, lettere oppustet med rynkede fingre og lugtende af eukalyptus, ved siden af et andet menneske uden at sige noget – og stadig have lyst til at holde ham i hånden – så er der måske alligevel kærlighed til stede.

Måske forstår jeg faktisk, hvorfor man tager væk for en stund for at dyppe sig i det iskolde vand ved badebroen, sænke skuldrene i dampbadet og nyde saunaens varme. 

Det rene sengetøj med de bløde puder, kridhvide håndklæder og store morgenkåber var heller ikke værst. Og der er altså noget ved at blive fuld i rødvin og ikke stille vækkeuret.

Da jeg næste morgen havde fyldt min tallerken med røræg, chiagrød og friskbagte pandekager i buffeten, satte jeg mig ned ved min kæreste. Jeg hældte kaffe op, tog en vindrue i munden og kiggede på Øresund ud ad vinduet. Og efter adskillige minutter slog tanken mig: Nu er det os, der er det stille kærestepar på weekendophold. 

Her sidder vi. Så fik jeg den. Men vores relation er jo ikke på vej i graven – tværtimod. 

Vi har bare ladet os omringe af ro, og det er nok sundt for de fleste parforhold.

LÆS OGSÅ

Pernille Aalund skulle ændre noget radikalt i sit ægteskab – ellers ville hendes mand skilles

En dag erklærede Pernille Aalunds mand, at en særlig ting ved deres ægteskab ikke længere fungerede for ham. Han ville have mere kropslig kontakt, og hvis hun ikke kunne give ham det, så ville han skilles. Det fortæller hun i et stort interview med ALT for damerne.