Kvinde sidder på gulvet foran sofa og læser en bog i stuen.

Disse 4 nye bøger er så spændende, at du ikke vil kunne slippe dem igen

Læsehjørnet: 4 nye bøger anbefalet af bogredaktør Marie-Louise Truelsen.

ALT for damerne logo

Roman

Kærlighedens illusion

”Smukke mænd”, Delphine de Vigan, People’s Press, 200 sider, 250 kr.

Den unge kvinde Emma har masser af drømme, og de formes alle sammen af de bøger og film, hun ser.

Hun forestiller sig kærligheden, længes efter den og lader sig opsluge af den idé, hun har om mænd.

Men tre møder skal gøre hende opmærksom på, om det, hun søger, er en illusion. Hendes første møde med kærligheden er et forhold til en succesfuld, men kontrollerende, advokat. Det perfekte ydre dækker over et følelseskoldt indre.

År senere sætter hendes korte forhold til den gifte forfatter vedvarende spor i hende, og da hun i sit tredje forhold til en tv-vært trækkes ind i et kaotisk, offentligt liv, er hun ved at miste kontrollen over sin egen fortælling.

'Smukke mænd', Delphine de Vigan, People’s Press, 200 sider, 250 kr.

Thriller

”Hævner”, Morten Hesseldahl, Forlaget Alhambra, 
222 sider, 250 kr.

Eksrockeren Edmund og lejemorderen Milan mødes i Paris, hvor de beslutter at tage kampen op imod en hævngerrig morder fra Balkan og Edmunds gamle bandemedlemmer.

'Hævner', Morten Hesseldahl, Forlaget Alhambra, 222 sider, 250 kr.

Roman

”Sameproblemet”, Kathrine Nedrejord, Gads Forlag, 
400 sider, 300 kr.

Da Maries mormor dør, beslutter hun at skrive hendes historie – det bliver en undersøgelse af samisk kultur, sprog og identitet, og samtidig et opgør med den norske stat, kirke og skole.

'Sameproblemet', Kathrine Nedrejord, Gads Forlag, 400 sider, 300 kr.

Krimi

”Grænseløberen”, Viveca Sten, Alpha Forlag, 414 sider, 210 kr.

Politikommisærene Hanna og Daniel står overfor deres sværeste sag nogensinde, da to mænd findes døde i en indesneet bil.

Der er farlige stoffer i omløb, og snart hasteindlægges en person med forgiftning, imens teenageren Luca også indblandes.

'Grænseløberen', Viveca Sten, Alpha Forlag, 414 sider, 210 kr.