Håndbog til forældre til en gamer

Er du allerede på vej videre, når du læser ord som skærmtid, børn og unges digitale vaner og gaming? Det forstår vi godt, for medierne er plastret til med alt det, vi som forældre ’bør’ tænke over og sætte begrænsninger for. Men meget af skærmdebatten er reduceret til at handle om tid foran skærmen. Så enkelt er det dog ikke, hvis du spørger medieforsker Anne Mette Thorhauge, som i 7. episode i podcastserien Gamechanger – for forældre husker os alle på, at vi ved meget mere, end vi tror. Vi er trods alt dem, der kender vores børn bedst.

Udover Anne Mette Thorhauge har chefredaktør Christina B. Kjeldsen også Emil Ludvigsen i studiet, som er i ekspert i online trivsel og gaming i Center for Digital Pædagogik. Begge eksperter giver dig en række enkle værktøjer til, hvordan du starter den gode – og måske mindre konfliktfyldte – samtale om gaming. Du kan både læse med her og lytte til podcastepisoden, som du finder i linket ovenfor.

Gode snakke handler om andet end skærmtid

Mange af de ting, der foregår i spil, fx i Roblox og Fortnite, bygger på meget af det, du kender fra din egen barndom. Gaming handler først og fremmest om sociale fællesskaber, og så handler det om diller og trends. Du husker sikkert, hvordan du og vennerne gik amok over hønseringe, yoyo’er, tamagotchis eller Spice Girls-billeder. Og hvis du øver dig i at overføre det analoge over til det digitale, vil du hurtig se lighederne og måske være tryggere i, at du sagtens kan vejlede og sætte gode rammer op for dit barn.

Meget tyder på, at hvis skærmtid bliver en slags strafudmåling, kan du risikere, at dit barn ikke fortæller dig, hvis det havner i en uheldig situation online – for hvad nu, hvis mor og far lukker ned for skærmtiden, og man bliver udelukket fra det sociale fællesskab? Du kan sammenligne det med din store teenager, der siger, hun sover hos en veninde, men i stedet tager til fest.

Fra det lille barn til den store teenager

I løbet af podcastserien Gamechanger – for forældre har vi blandt andet hørt, at mange spil er bygget op på en måde, så børn bliver motiveret til at bruge meget tid og potentielt også mange penge. Derfor giver Anne Mette Thorhauge råd til, hvordan du sætter gode rammer op for de mindste, og hvordan du åbner op for den måske svære samtale med de lidt større børn/teenagerne.

Forældre til de mindste (inden skolealderen)

Mange af os forældre har en masse holdninger til vores børns kulturforbrug (du ville fx sikkert ikke stille en tilbudsavis op på dit barns boghylde), så øv dig i også at have en holdning til de spil-apps, du downloader.

Når dit barn begynder at game, er det en rigtig god idé kun at installere spil, du betaler upfront. Gå en bue uden om dem, der er gratis at downloade. På den måde skærmer du lettere barnet for alverdens reklamer og diverse mersalg. På spillets mærkning (beskrivelsen af spillet) kan du se, om der er ’in app purchases.’ Det betyder, at der er mersalg og mulighed for tilkøb i spillet.

Forældre til de mellemste (indskoling og mellemtrin)

Når dit barn rammer skolealderen, er det ikke kun dig, der har et say, når det kommer til den type spil, dit barn spiller – det har fællesskabet ovre i skolen i den grad også. Derfor er det en rigtig god idé, at du ser game play-videoer sammen med dit barn, så du forstår det spil, som det godt kan lide at spille. Det vil ruste dig langt bedre til at vurdere, hvad der er skærmkvalitet, hvad der er noget skrald, og hvad der evt. kan lokke barnet til at bruge mange penge i spillene. Og selvom det kan være svært at være den forælder, der tager det op i klassen, så prøv at gøre det alligevel, for meget tyder på, at fælles rammer på klasseniveau kan virke rigtig godt.

Husk også, at børn i denne alder begynder at reflektere over dit eget mediebrug. Så er du selv meget på telefonen, kan det klinge en smule hult, hvis du opstiller en masse regler for dit barns digitale liv. Lav derfor nogle fælles medievaner for familien, i stedet for at lade det hele handle om dit barns skærmbrug.

Forældre til teenagere

Dit barn er blevet ældre, og dine tøjler er løsere. Hvordan din teenager bevæger sig rundt på diverse spiltjenester og sociale medier er meget afhængigt af, om du fra start har lagt op til en åben, tryg dialog, så barnet går til dig, hvis det fx er blevet chikaneret online, har været ude for noget sexistisk eller måske er blevet snydt for penge. Et godt rum for samtaler med dit store barn kunne fx være en lang gåtur, hvor der er tid til tænkepauser. Man kan hurtigt fare i flint, hvis en teenager fx fortæller om noget skidt, han eller hun har rodet sig ud i.

Summa summarum: Som forældre gør vi alt for at beskytte vores børn i alle aldre, men de kommer uundgåeligt til at slå sig engang imellem. Det er en del af livet, og så er vores fornemmeste opgave at gøre barnet bevidst om, at det kan komme til os, uanset, hvad det har været ude for.