Katherine Diez mistede sig selv i jagten på kærlighed - i dag har hun lært en vigtig lektie

Katherine Diez er ikke ekspert i kærlighed. Langt fra – og som debattøren Nikita Klæstrup tørt konstaterer i det allerførste afsnit af det nye kærlighedsprogram 'Villa of Broken Hearts', så kunne Diez lige så godt være en af deltagerne – sammen med Klæstrup selv.

Konceptet bag det seneste skud på stammen af realityprogrammer om dating, parforhold og selvudvikling er nemlig, at otte kendte danskere, der mere eller mindre offentligt har bakset med kærligheden, flytter ind i en solbeskinnet villa på Cypern, hvor de bliver konfronteret med deres egne blinde vinkler og gamle mønstre. 

LÆS OGSÅ

Jytte Vikkelsøe: Ulykkelig forelskelse kan sammenlignes med en depression

Parterapeut Jytte Vikkelsøe er på alles læber, efter hun er blevet aktuel i podcasten Hjerteflimmer for voksne – og som nu er nomineret til en Zulu Award. Her får du nogle gode råd til den svære kærlighed fra den erfarne parterapeut.

De skal lære at date på nye, uvante måder, og undervejs modtager de kærlighedscoaching af psykoterapeuten Jill Liv Jensen, der selv har haft sin tur gennem realitymøllen for år tilbage.

Katherine Diez er hverken ekspert eller deltager, men betræder nyt og ukendt tv-land og fungerer som villaens værtinde – og det føles helt rigtigt, at det er her, offentligheden ser hende genoptage sin karriere.

– Det er jo ikke alle drømme, man går og råber op om, men det at lave tv har stået højt på listen, så da jeg hørte om det her koncept og fik tilbudt rollen som villaens værtinde, kunne jeg bare mærke, at det her – det skal jeg sige ja til. 

Så selv om jeg for år tilbage nok ikke havde forestillet mig at være med i et realityprogram, så valgte jeg at følge min mavefornemmelse, fortæller hun.

Det med mavefornemmelsen, vender vi tilbage til, for Katherine Diez føler, at det er noget nyt, at hun har forbindelse til den mere kropslige del af sig selv – fordi hun tidligere primært har levet fra skuldrene og op. Mere om det senere.

Det nye datingprogram 'Villa of Broken Hearts' er baseret på det franske program 'Villa des Coeurs Brisés', der har rullet over skærmen i foreløbigt ti år/sæsoner i Frankrig. Deltagerne i den danske version kommer fra forskellige dele af den danske underholdningsbranche og har det til fælles, at kærligheden ikke er kommet nemt til dem. 

Tværtimod, fristes man til at sige, når man hører deltagerne langsomt folde deres følelsesliv ud i programmet, se på tidligere forhold og prøve at forstå, hvad det er, de skjuler for sig selv og andre, som ender med at spænde ben for kærligheden. Og det er netop den præmis, som Katherine Diez er mest vild med.

– Jeg kan godt lide at beskæftige mig med kærlighed, fordi jeg er et ekstremt kærlighedsfuldt menneske. Og så synes jeg bare, at hele det her koncept, det vil jeg fandme gerne være med til at bringe ind i dansk tv. Samtidigt kan jeg jo relatere til det, fordi jeg også selv har oplevet et meget vildt offentligt breakup og har haft et turbulent kærlighedsliv gennem mange år.

Knust kærlighed foran rullende kamera

Antallet af datingprogrammer er eksploderet i de senere år, og vi labber det i os, når kendte og ukendte danskere (og alle andre nationaliteter, i øvrigt) kaster sig ud i disciplinen kærlighed, ægteskab og alt derimellem. 

'Gift ved første blik' har fastholdt knap en million seere uge efter uge på DR, lidt mere end 'Hotel Romantik' fra samme kanal. Deltagernes succeser, erkendelser og udfordringer har affødt livlige debatter i medierne, hvor problemet med Lasses bukser er blevet vendt i alt fra podcasts til Instagram og Weekendavisens spalter. Vi er investeret i kærligheden i alle lag af samfundet.

LÆS OGSÅ

Sofie troede hun kendte sin mand, indtil hun en nat fik et uventet opkald

Alle havde altid set Martin og mig som det perfekte par. Vi boede i en stor lejlighed med vores to børn, havde masser af venner og skønne jobs. Vi følte os også stadigvæk dybt forbundne til hinanden – eller det troede jeg, at vi gjorde, indtil den nat, hvor jeg fik et uventet opkald.

– Det er ved at være lang tid siden, at det har været så sort-hvidt delt op i forhold til sådan nogle klassemarkører. I dag kan en forlagschef på et anerkendt forlag godt stå til en smart fest og sige, at de har bare elsket den her sæson af 'Paradise', og det er jeg kæmpe fan af.

Det er megafedt, at klassemarkørerne på den måde er blevet ophævet. Så i stedet for kun at forholde sig intellektuelt og analytisk til det, så er det faktisk blevet okay at sige, at man også er der ”bare” for underholdningen, og det shift kan jeg godt lide. Det synes jeg klæder kultureliten, hvis vi nu skal kalde den det, reflekterer Katherine Diez.

Om hun selv ville have modet til at stille sig i deltagernes sted og tage endnu et kig dybt ind i sine egne kærlighedsmekanismer for rullende kamera, er hun dog ikke helt sikker på.

– De er ekstremt modige, og jeg har så enormt meget respekt for dem alle, og derfor gik jeg også til rollen som villaens værtinde med ekstrem ydmyghed og omsorg. Jeg vil gerne gøre det godt og behandle hele præmissen respektfuldt, for det er enormt fint og sårbart, det de hver især kommer med. 

Men at sidde og blotte sig selv og modtage terapi, som de gør – der ved jeg simpelthen ikke, om jeg ville turde være lige så modig som dem. Det håber jeg.

Katherine Diez udgav i 2024 bogen 'I egen barm', hvor hun delte sin oplevelse af at stå midt i en shitstorm og sit store offentlige brud fra ekskæresten Adam Price. Her blotlagde hun sider af sig selv, som hun i det sidste år har gravet endnu dybere i at forstå til bunds – og hendes nye rolle i et realityprogram om kærlighed ligger på en måde i forlængelse af det arbejde.

– Jeg tror, det er fordi, at min tid i medierne og i offentligheden tidligere, men egentlig også bare gennem hele mit liv, har været enormt præget af, at jeg har tænkt; hvad ville se godt ud, at jeg gjorde nu? Frem for at spørge mig selv; Hvad har jeg lyst til at gøre nu? 

Før kunne jeg godt have tænkt; Åh nej skal jeg nu lave reality-tv? Fordi jeg har kæmpet enormt meget med følelsen af, at jeg jo ikke er lige så fin som de andre – at jeg ikke var fin nok til at være med i det selskab. 

Men nu er jeg nået frem til, at det er lige meget – det behøver jeg heller ikke være. Og det er bare så befriende, at jeg er nået dertil. Jeg er så glad for, at jeg sagde ja og har været med til at skabe det her stykke tv-magi, som jeg synes, det er – for jeg performer ikke længere for nogen andre eller for en eller anden kulturelite, jeg drømmer om at være en del af. 

Nu gør jeg det for mig selv, og det åbner op for, at jeg kan være lykkelig. Jeg har mit ene liv. Det vil jeg sgu gerne fylde ud med ting som gør mig glad.

Kærligheds-kamæleonen Katherine

Katherine har altid jagtet kærligheden i den ene eller anden forstand. Eller i hvert fald følelsen af at være elsket. Det er i den jagt, at hun med egne ord mistede forbindelsen til sig selv. Det var her, ”performeren” Katherine opstod. 

Hende, der ville forvandle sig, tilpasse sig og ofre sig selv for anerkendelsen og kærligheden.

– Da mit forhold til min ekskæreste gik i stykker, og jeg stod alene der og havde mistet alt, var jeg nået så langt ud, at jeg ikke selv kunne se, at der var mere liv tilbage. 

Altså, jeg troede, mit liv var slut, og jeg var så ulykkelig, at jeg tænkte: Nu tager jeg nogle sovepiller, og så lægger jeg mig til at dø, siger Katherine Diez og sunder sig et øjeblik, inden hun fortsætter:

– Jeg håber ikke, at det er for hårdt for læseren, det her, men det er bare sådan, det var. Men jeg har jo også fundet ud af, hvor stærk jeg er, og hvor stort et overlevelsesgen jeg egentlig har, når man tænker på, hvor meget jeg har været igennem. Og så har jeg fundet ud af, hvor meget jeg elsker det her liv, for der er rigtig meget at leve for. 

Vi har alle sammen en historie, det er ikke fordi, at jeg er speciel på den måde, og mange af de kampe, vi alle sammen har, er vi fælles om. Derfor er det så vigtigt, at vi kan tale om det.

Det har krævet mange timers terapi, antidepressiver, angstmedicin og kropsterapi for Katherine at nå hertil, hvor hun er nu. I en form for ro, med benene trukket op under sig i sofaen, en velvoksen steak-sandwich foran sig og en nærværende tilstedeværelse i dette interview.

– Hvis det her havde været et interview ”i gamle dage”, så havde jeg været meget mere kontrolleret og havde ikke haft det særlig godt. Jeg har altid kun været i mit hoved, og derfor har jeg jo virkelig udsat mig selv for rigtig meget lort gennem hele mit liv, for konsekvensen af ikke at mærke sig selv er jo, at man gang på gang overskrider sine egne grænser og ikke behandler sig selv ordentligt. 

Og jeg bliver simpelthen så utroligt, utroligt ked af det, når jeg tænker på, hvordan jeg bare ikke har elsket mig selv. 

Det kommer jeg til at råde bod på resten af mit liv, og jeg har sagt undskyld og lovet mig selv, at jeg vil gøre det bedre nu.

Vejen hertil har været hård, for det er ikke kønt, når man skal vende blikket mod sig selv og sine dæmoner.

– Synes du da, det er nemt, spørger Katherine Diez med et gennemborende blik.

Nej, det er det helt sikkert ikke. Men hvordan var det for dig?

– Det at have et selvransagende blik er fucking hårdt. Det er nemmere at lade være, for det er ubehageligt at ændre vaner. Det er ubehageligt at identificere mønstre og arbejde med dem og gøre noget ved dem. 

Jeg har været igennem et kæmpe, kæmpe arbejde, hvor jeg har set meget langt tilbage. Jeg har skullet rydde op i hele mit liv. Jeg har skullet tilbage i min barndom og forløse noget i mit forhold til min far og traumer, som jeg har været nødt til at gøre noget ved, fordi jeg bare har ladet dem være i så mange år, indtil de blev sådan en gordisk knude inde i maven på mig. 

Vi er jo alle sammen gjort af alt muligt forskelligt; arvemateriale, oplevelser og erfaringer og den kærlighed, vi modtager fra vores forældre de første år af vores liv. 

Vi er, som vi er af en fucking grund. Og det er jeg også, konstaterer Katherine, og fortsætter:

LÆS OGSÅ

Andrea lærte en vigtig lektie, da hun flyttede hjemmefra: Hvorfor taler vi ikke mere om det

Du kender måske den tomme, sørgmodige følelse, forældre får, når børnene flytter hjemmefra - bunkerne af beskidt vasketøj bliver mindre, og larmen fra teenagefesterne forsvinder. Men hvornår skal vi tale om den omvendte Empty Nest Syndrome? For kære mor og far, jeg savner faktisk også jer.

– For mig har det betydet, at jeg ikke har kunnet mærke mig selv, mærke mine følelser, mærke mine grænser. Jeg har bare villet være den perfekte kvinde for den mand, jeg var sammen med. Og jeg ville være tusind forskellige kvinder, for så ville de aldrig have andre end mig. 

Så hvis jeg nu bare var alle slags kvinder, så skulle de ikke ud at være utro. Det vigtigste for mig har jo bare været at blive elsket. Jeg har været desperat for at blive elsket. Og det er jo klassikeren, fortæller Katherine, der har kunnet genkende flere af sine egne erfaringer i de erkendelser, som deltagerne i 'Villa of Broken Hearts' også når frem til.

– Der er en af deltagerne, der selv siger det så fint; at hun bare gerne vil være det her menneske, som man ikke kan sige nej til. Så forvandler hun sig til det, de vil have. 

Det her pleaser-gen er der nok mange kvinder, der vil kunne genkende sig i. Men sådan fungerer kærligheden jo ikke. Og når man så finder ud af, at hvis jeg nu bare lige lærer at elske mig selv, så behøver jeg ikke udsætte mig selv for det her mere ... Så har jeg jo den tyngde og det fundament, som gør, at jeg ikke behøver at blæse væk hele tiden og ikke behøver blive væltet omkuld af de her mænd og den her desperation efter at blive elsket. 

Du må ikke lægge dit liv i hænderne på andre mennesker på den måde der. Det har jeg lært. Og hvor vigtigt det er, at det altså er mine egne hænder, der skal tage fat.

Det er ikke kun Katherines egne hænder, der har haft fat i hende, for i det sidste år har hun opdaget, hvordan kropsterapien Body SDS har hjulpet hende til at genfinde kontakten til sig selv.

– Jeg har altid følt mig afskåret fra min krop, så jeg har ikke kunnet mærke noget – jeg har ikke kunnet mærke mine grænser og den her mavefornemmelse, der kan guide en. 

Men nu har jeg virkelig opdaget Body SDS, hvilket jo er meget hands-on, og her kommer du fandme virkelig ned og mærker noget i din krop. Det er helt vildt, hvad det har gjort for mig. 

Jeg har gået rigtig meget til psykolog, men det foregår jo igen oppe i hovedet, og det var først med Body SDS, at jeg for alvor mærkede, hvor meget der sidder i kroppen af spændinger og traumer. 

Hvor ville jeg ønske, at jeg havde opdaget det noget før.

Et nødvendigt nedbrud

Herfra, hvor Katherine kigger på de sidste års tumultariske nedrivning af karriere og privatliv, kan hun se, at det var et nødvendigt opgør med ”den gamle Katherine”.

– Jeg er vokset op med, at jeg bare ville have, at min mor og min far var glade. Det er sådan, det typisk starter. Så fra jeg var helt lille, lærte jeg, at hvis jeg opfører mig på den her måde, hvis jeg gør det her, eller hvis jeg siger det her, så får jeg kærlighed. Så bliver jeg elsket. 

Om det så egentlig er sådan, det forholder sig, det bliver ikke så vigtigt. Det, der bliver vigtigt, det er, at folk er glade, og at jeg bliver elsket. Det er det, jeg skal bruge for at overleve, og hvis jeg får kritik, så er det jo det værste. Så må jeg jo bare blive anderledes. I stedet for at sige, nå men sådan er jeg, så fuck dig, hvis du ikke kan lide det. Det er jeg først ved at lære nu. 

At det er ok, at du ikke kan lide mig, for ingen kan jo blive elsket af alle, fortæller Katherine.

Det fandt hun ud af på den hårde måde, da hun første gang stak næsen frem som debattør på sin egen platform på Instagram og i spalterne på Berlingske, hvor hun også har været litteraturanmelder. Det endte med anklager om plagiat og en offentlig undersøgelse og fyreseddel.

– Da jeg først trådte ind på den offentlige arena og blev debattør, der gik jeg ret naivt til det. Jeg tænkte; haha, nu skriver jeg den her klumme, det er rigtig sjovt. Men så var der jo nogen, der samlede den op, argumenterede imod og ikke kunne lide mig! 

Og det er jo klart, at når jeg har en mening om et eller andet, som jeg sætter på spidsen, så vil der være folk, der vender tilbage og kritiserer. Men det blev jeg nærmest chokeret over. 

LÆS OGSÅ

Anne Dorthe Tanderup stod i mange år i skyggen af sin mand: Jeg skal vænne mig til, at det er anderledes nu

Anne Dorthe Tanderup var fint tilfreds med at træde i baggrunden, da hun lagde håndboldkarrieren bag sig for at følge sin mand, cykelrytteren Bjarne Riis, ud i verden, hvor ingen kendte de jernhårde ladies. I 24 år var hun Bjarnes kone og mor til fire, men nu, hvor familien er tilbage i Danmark, er hun klar til at tage sin egen plads igen.

Hvorfor kan du ikke lide mig? Men ingen mennesker kan være liked by everyone – og jeg har forsøgt at blive det hele mit liv. Nu har jeg fået forståelse for det og sluttet fred med, at det skal man sgu heller ikke stræbe efter. 

Man skal stræbe efter at være tro mod sig selv.

Men at være tro mod sig selv kræver også, at man ved, hvem man egentlig er – og det er noget, Katherine for alvor er ved at finde ud af nu i den nette alder af 36 år.

– Det er aldrig for sent at forbedre sig, og jeg kommer til at udvikle mig og arbejde med mig selv resten af mit liv, håber jeg. Jeg er et sted nu, hvor jeg ikke er i tvivl om, hvad mine værdier er. Det var jeg før, for det var ikke vigtigt for mig. Det har aldrig været vigtigt for mig at finde ud af, hvem jeg var. 

Fordi så længe jeg bare var noget, alle de andre gerne ville have, så var det fint. Men det er simpelthen så trist, tragisk og misforstået. Og det knækker alle mennesker på.

Det lyder også som virkelig, virkelig hårdt arbejde?

– Det kan jeg love dig for, at det er. Rigtig hårdt. Og jeg tror, at det, at jeg lå dernede, og jeg var så dybt nede, at jeg slet ikke kunne se vejen mod lyset ... Det er meget svært for mig nu at tro på, at det ikke skete af en grund. Altså det skete simpelthen af en nødvendighed. 

Det var det, der skulle ske der. Mit liv skulle udvikle sig i den her retning. Fordi der, hvor jeg står nu, altså det er der fandme en mening med. Før balancerede jeg på et tårn, bygget af meget, meget skrøbelige klodser. Og nu er det jo ved at blive bygget op på ny med godt med fugemasse og nogle gode, stærke materialer.

Kærligheds-krigeren Katherine

Katherine Diez er ikke færdig med kærligheden. Tværtimod er hun mere optaget af den end nogensinde, både i kraft af sin nye rolle i et kærligheds-realityprogram – men også privat.

– Jeg tror, at vi altid har været optaget af kærlighed. Nogle af de største fortællinger i litteraturen, i scenekunsten, i kunsten i det hele taget handler om kærlighed, og intet påvirker jo mennesker mere end relationer til andre mennesker og kærlighed. 

Når det så er sagt, så tror jeg, at vi befinder os i en ny æra, når det handler om kærlighed – en digital tid, hvor vi kan konsumere kærligheden som ren underholdning. Men grunden til, at vi bliver underholdt af det, er den samme som altid, tror jeg. Min egen mormor elskede at læse de der lægeromaner, og romancegenren har fået en kæmpe renæssance også blandt unge mennesker.

Så jeg tror, at vi simpelthen bare grundlæggende som mennesker er optaget af kærlighed og gerne vil opleve den og forstå den. Også selv om vi lever i en datingkultur, hvor vi forholder til andre mennesker, som vi forholder os til alt muligt andet, vi forbruger. Derfor er vi også bange for andre mennesker, fordi vi har jo følelser og vil ikke såres, men vi kommer også til at såre andre mennesker. 

LÆS OGSÅ

Manden i Signes liv er 26 år ældre: "Mange tror, at Christian er min far"

"Der er mange, der har tænkt, at Christian er min far, når de har mødt os sammen. Jeg forstår det godt, for Christian er væsentligt ældre end mig, men det betyder intet i forhold til den kærlighed, jeg føler for ham." Her får du en læsers personlige beretning.

Jesus Christ, det er hårdt. Altså, what are the odds i dag for at finde en, man ikke bare bliver forelsket i, men kan blive ved med at elske og kan se sig selv få børn med? 

Jeg har lige læst i Vogue, tror jeg, ”Is Having a Boyfriend Embarrassing Now?”. Prøv at forestille dig at fortælle det til kvinder for 100 år siden? At det er her, vi er i dag. At mange kvinder simpelthen har fået nok!

Hvem der lige nu er genstand for hendes kærlighed, vil hun ikke afsløre – men hovedpersonen for Katherines kærlighed i allerhøjeste grad også hende selv.

– Det er også det, som flere af deltagerne i 'Villa of Broken Hearts' når frem til. Du kan jo først elske andre på den rigtige og sunde måde, hvis du kan finde ud af at elske dig selv.

Jeg kender selv det hele, og det er også det, der er så fedt og vigtigt ved det her program, at deltagerne får hjælp til at arbejde med sig selv af Jill (Liv Jensen, psykoterapeut og kærlighedscoach), som virkelig SER de her mennesker. 

Hun ser også mig, og jeg håber sådan, at alle dem, der kommer til at se programmet, også føler, at det er vedkommende og relaterbart. Der ligger en enorm samhørighed og kraft i at opdage, at andre mennesker ofte har det ligesom en selv.

I gamle dage havde vi litteraturen til det. Det har vi stadigvæk. Nu har vi så også bare reality-tv-genren, fortæller Katherine Diez og fortsætter:

– Så man kan sige, at det store tema i mit liv stadig er kærlighed. Det er det, jeg lever for, og jeg er ret forelsket i livet lige nu. Jeg synes, at jeg mærker det for første gang, fordi jeg kan mærke, hvordan det føles at stå på fast grund nu. Så jeg drømmer om at være glad, lykkelig og uafhængig. 

At være værd nok i mig selv og få lov til at lave det, jeg synes er fedt. Jeg drømmer om at rejse og skrive og elske, ja, og det er jo også at elske mig selv.