Juleidyllen begynder uden for museet med fin granpynt og sirligt flettede hjerter i vinduet. Kom med ind!

Snup de hyggelige idéer: Hold jul som i de gode, gamle dage

Julen skal have et strejf af nostalgi og historie, og den kunst mestrer man til fulde på det lille Amagermuseet uden for København, hvor du med et trylleslag bliver bragt tilbage til fordums tid i de fint højtidspyntede stuer.

hjemmet logo farve

Så snart du træder ind på gårdspladsen til den firlængede gård i Store Magleby, som udgør det lokalhistoriske Amagermuseet, er du tilbage i tiden, for her lyser juletræet op på brostenene, og bag de sprossede vinduer anes den sirlige pynt.

Indenfor er illusionen om en gammeldags jul intakt, for folk er klædt i datidens tøj og beretter med indlevelse om livet og ikke mindst julen i både 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet – og så får du også et glimt af juletiden helt tilbage i 1500-tallet.

I stuerne er der yndigt dækket op, og midt i det hele stråler træet og leder tankerne hen på både 'Peters jul' og 'Højt fra træets grønne top', hvor træet er pyntet med lækkerier på grenene og gaver underneden.

De hollandske træsko, det ene par med fine udskæringer, er et tydeligt tegn på, at hollænderne holdt til på Amager i fordums tid.
De hollandske træsko, det ene par med fine udskæringer, er et tydeligt tegn på, at hollænderne holdt til på Amager i fordums tid.
Bordet her er en gengivelse af julebordet fra 6. december hos Sigbrit Villoms på Amagertorv, der fik besøg af Christian 2. og hans hustru, Elisabeth. Det er dekoreret med en pyntet lysestage, kaldet livstræet – en forløber for nutidens velkendte juletræ, som siges at være indført af Martin Luther.
Bordet her er en gengivelse af julebordet fra 6. december hos Sigbrit Villoms på Amagertorv, der fik besøg af Christian 2. og hans hustru, Elisabeth. Det er dekoreret med en pyntet lysestage, kaldet livstræet – en forløber for nutidens velkendte juletræ, som siges at være indført af Martin Luther.
En flot granguirlande pynter om døren, mens to kønne kranse byder velkommen. De er bundet af en blanding af gran, buksbom, kristtorn og forskellige hyben fra rosenbuske og er nemme at gøre efter med materialer fra din egen have.
En flot granguirlande pynter om døren, mens to kønne kranse byder velkommen. De er bundet af en blanding af gran, buksbom, kristtorn og forskellige hyben fra rosenbuske og er nemme at gøre efter med materialer fra din egen have.

Juletræet tager udgangspunkt i Dirch Jansens egen jul. Han var grundlægger af Amagermuseet, født i 1855, og i toppen af træet danser derfor en nisse som symbol på den julemorgen, hvor Dirch fik en lillesøster, som ifølge fortællingen kom med netop nissen.

Pastor Timms træ

I en anden stue er vi indenfor hos pastor Timm, en vellidt præst i datidens Store Magleby. Han var ugift, men hans søster og en tjenestepige sørgede for en prægtig juletid.

I 1920’erne havde Georg Ibsen en bagerforretning i Dragør, hvor der blandt andet kom landliggere fra København. De talte om den såkaldte Roxykage, som kunne fås hos Roxybageren ved Roxybiografen på Frederiksberg. Derfor lavede bager Ibsen sin egen udgave af kagen, der blev overtrukket med marcipan og fik en rose på toppen. Vi har fået lov til at bringe opskriften, så du selv kan prøve.
I 1920’erne havde Georg Ibsen en bagerforretning i Dragør, hvor der blandt andet kom landliggere fra København. De talte om den såkaldte Roxykage, som kunne fås hos Roxybageren ved Roxybiografen på Frederiksberg. Derfor lavede bager Ibsen sin egen udgave af kagen, der blev overtrukket med marcipan og fik en rose på toppen. Vi har fået lov til at bringe opskriften, så du selv kan prøve.

Ingredienser

Dej

  • 4 æg
  • 250 g sukker
  • 250 g hvedemel
  • Vanilje el. citronskal
  • 1 tsk. hjortetaksalt
  • 1 spsk. mælk

Smørcreme

  • 200 g blødt smør
  • 100 g flormelis
  • 1 æggeblomme
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • Rød og grøn frugtfarve

Pynt

  • 400 g marcipan
  • Smeltet chokolade til pynt
  • Cocktailbær

Fremgangsmåde

  1. Sådan gør du
  2. Rør æg med sukker, og hæld mel i lidt efter lidt. 
  3. Tilsæt vanilje el. citronskal og til sidst hjortetaksalt opløst i en skefuld mælk. 
  4. Hæld dejen i en smurt sandkageform, og bag ved 170 grader i 50 min. Køl kagen af i formen. 
  5. Rør smørret grundigt med sigtet flormelis, og kom æggeblomme og vaniljesukker i. 
  6. Del smørcremen i to, og farv portionerne hhv. lyserød og lysegrøn. Flæk sandkagen i 3 bunde. 
  7. Læg bundene sammen med farvet smørcreme mellem lagene. Rul marcipanen ud mellem to stykker bagepapir el. film. Læg den over kagen. 
  8. Tegn snirkler af smeltet chokolade med et kræmmerhus af bagepapir eller en frysepose, og pynt med cocktailbær og evt. en marcipanrose. 
  9. Du kan også skrive ROXY på toppen med chokolade. Servér kagen hel, og skær den i skiver, når alle har beundret det færdige værk.

Præsten brugte en stor del af sin tid på at lave dukketeater med eventyrlige kulisser, og så skrev han over 600 salmer, af hvilke "Under dine vingers skygge" er den bedst kendte.

Huset er pyntet til højtid og bordet dækket med rullet dug og mundservietter. I gangen anes halmfletninger forvandlet til rustikke julehjerter.
Huset er pyntet til højtid og bordet dækket med rullet dug og mundservietter. I gangen anes halmfletninger forvandlet til rustikke julehjerter.
Den bløde julesne i vindueskarmene er et lag vat, som danner bund for en gammel trækirke. Nettene i silkepapir er H.C. Andersens ide, og de er stadig fantastiske med en nød i bunden i dag. Se herunder, hvordan du laver dem.
Den bløde julesne i vindueskarmene er et lag vat, som danner bund for en gammel trækirke. Nettene i silkepapir er H.C. Andersens ide, og de er stadig fantastiske med en nød i bunden i dag. Se herunder, hvordan du laver dem.

Træet i pastorens stue er inspireret af juletræet i H.C. Andersens roman 'De to baronesser' fra 1848. Her står det på et bord, og foden er skjult af et mostæppe med blomstrende planter og fine kogler, mens selve træet er pyntet med lys i forskellige farver.

Skar juletræet over

Går du videre, kommer du til 1900-tallet, hvor sangforeningen holdt julefest på den daværende Store Magleby Kro. Violinen kom frem, og børnene dansede om det store, flot pyntede træ. 

Bagefter tog de voksne over, og så skulle der straks mere plads til – derfor fandt man på at skære den nederste del af juletræet, mens den øverste hang i loftet. 

Den nederste del af juletræet blev gemt til fastelavn, hvor den blev brugt til at lave de to kranse på hver side af fastelavnstønden.

Efterhånden som der kom flere foreninger til, der gerne ville holde juletræsfest, lånte man juletræet ud – når det lige var blevet sat sammen igen.

I præsteboligen står det lille juletræ omringet af den smukkeste blomsterbund og danner en flot helhed. Træet er flot pyntet – bemærk blandt andet halvmånen, som er et gammel stykke pynt, som en lokal besøgende har foræret museet.
I præsteboligen står det lille juletræ omringet af den smukkeste blomsterbund og danner en flot helhed. Træet er flot pyntet – bemærk blandt andet halvmånen, som er et gammel stykke pynt, som en lokal besøgende har foræret museet.
Palle, en gammel gårdnisse, stammer fra de sidste ejere af Nordgården, som i dag er en del af Amagermuseet. Palle sidder her og kigger på julekortene i skålen, som oprindelig var en visitkortskål, hvor det bedre borgerskab lagde deres kort, når de kom på besøg, så tjenestepigen kunne melde visitten.
Palle, en gammel gårdnisse, stammer fra de sidste ejere af Nordgården, som i dag er en del af Amagermuseet. Palle sidder her og kigger på julekortene i skålen, som oprindelig var en visitkortskål, hvor det bedre borgerskab lagde deres kort, når de kom på besøg, så tjenestepigen kunne melde visitten.
Fadeburet bugner naturligvis ved juletid af alskens lækkerier og nisseøl. Bemærk de fine ranker på hylderne, som er klippet af gammelt avispapir.
Fadeburet bugner naturligvis ved juletid af alskens lækkerier og nisseøl. Bemærk de fine ranker på hylderne, som er klippet af gammelt avispapir.

Hollandske kager

I 1500-tallet ville Christian 2. og hustruen, Elisabeth, gerne have hollandske landmænd til Amager, så de kunne dyrke grønsager til hoffet. Hollænderne blev bosat med særlige privilegier, og julebordet fra den periode er dækket med fine hindbærglas, hollandske kager og ikke mindst en pyntet lysestage som forløber for juletræet.

H.C. Andersens nøddenet – sådan gør du!

Det skal du bruge

  • Silkepapir, 25 x 25 cm
  • Bånd til ophæng
  • Valnødder

Sådan gør du

  1. Fold papiret på midten og derefter den anden vej, så du har en kvadrat på 12,5 x 12, 5 cm. 
  2. Fold det på skrå to gange, så spidsen kommer til at være i midten af papiret. 
  3. Klip nu på tværs af trekanten, ca. 4 cm fra spidsen, skiftevis fra hver side og et lille stykke længere end til midten. 
  4. Der skal være knap en halv cm mellem hvert klip. Fortsæt med at klippe ca. 6 cm. 
  5. Fold forsigtigt silkepapiret ud. 
  6. Saml det i hjørnerne, læg en nød i bunden, bind bånd i, og hæng nettet op.

Når du har været igennem de hyggelige stuer og fornemmet historiens vingesus, er det oplagt at besøge julemarkedet og finde en personlig gave, og bagefter bør du sætte tænderne i de hjemmebagte æbleskiver sammen med et glas varm gløgg.

Inden længe er du atter tilbage i nutiden, når fly fra lufthavnen letter og lander nærmest lige uden for døren – men indeni er du fyldt med boblende juleglæde fra en fjern tid.

Oplev julestemningen på Amagermuseet

  • Oplev julestemningen på Amagermuseet fra 15. november til 19. december, onsdag til søndag. 
  • I weekenderne 15.-16. og 22.-23. november er der tillige julemarked. 
  • Se mere på museumamager.dk og @museumamager