Simone og Bettina Rasmussen styrker deres tætte mor-datter-relation, mens de nyder tiden sammen mellem tv-optagelserne.
Janus Nielsen
Simone vil have Bettina boende: "Det magter jeg ikke"
Simone og Bettinas forhold er endnu stærkere nu, end da de deltog i "Mig og min mor".
Alt er forandret, og alligevel er alt det samme, når man er
i selskab med Simone og Bettina Rasmussen, som for første gang tonede frem på
skærmen i ”Mig og min mor” for godt 15 år siden.
Artiklen fortsætter efter videoen.
De er blevet mor og mormor, og de kan stadig mundhugges, men
deres forhold er endnu tættere den dag i dag, end det man kunne følge på
skærmen.
– Jeg tror bare, det er blevet stærkere af, at jeg har fået
børn. Selvfølgelig ændrer det sig, også fordi jeg er blevet mere voksen, og man
ser selvfølgelig anderledes på tingene, når man selv er blevet mor og også kan
sætte sig ind i, hvorfor ens mor også har taget nogle af de valg, som hun har
taget, fortæller Simone, og Bettina tilføjer:
– Og så er det bare vigtigt, at Simones mand Martin kan
rumme mig og rumme os, for det er jo meget, jeg er derude, men der er han også
god. Han trækker sig måske lige en gang imellem, men han spørger altid, hvis
jeg er der, hvad vi skal have til aftens, han lader altid valgene være op til
mig. Han er virkelig god, og han kan rumme os.
De fortæller, at han i starten var lidt forbeholden for
deres tætte forhold, men han kunne godt se, at det ikke stod til at ændre, så han
tog det hurtigt med et smil.
– Jeg tror heller ikke, jeg havde fundet en mand, der ikke
kunne rumme min mor – selvfølgelig til en vis mængde, for man har jo også et
liv sammen med sin partner, men jeg har jo altid givet udtryk for, at hun var
en stor del af mit liv, og det vil hun jo blive ved med at være.
Faktisk er deres forhold så tæt den dag i dag, at Simone
drømmer om at have sin mor boende.
– Jeg har haft et tilbud liggende de sidste fem år om, at
jeg var mere end velkommen til at flytte ud, og det er både Milton og Saselia
og Martin, der siger, du kan bare komme ud og få et værelse. Men det bliver for
hårdt, så bliver jeg sådan en ung pige i huset. Det duer ikke, det magter jeg
ikke, så jeg holder mig i Bogense, og så kører jeg ind og besøger dem i Odense,
fastslår Bettina.
– Jeg tror sagtens, jeg kunne have min mor boende, til at
starte med ville det være et værelse i huset, men mig og Martin har også
snakket om at få sådan et anneks i haven, og så kunne hun være der. Det ville
ikke være helt dumt, at hun så kunne bo der – eller en campingvogn, så vi havde
hende der, foreslår Simone med et smil.
– You wish, lyder det fra Bettina med et kærligt puf til
datteren, mens hun forklarer.
– Jeg er nået en alder, hvor jeg skal have et sted, hvor jeg
kan køre hjem, der bare er mit, hvor jeg kan sidde i min sofa, og der ikke er
nogen, der hverken er mor eller mormor og forventer noget som helst. Og så har jeg
kolonihaven her i Bogense, hvor jeg er ude og slå græs hver tiende dag om
sommeren, og så har jeg jo min mor og Simones far liggende oppe på kirkegården,
og så er der jo stranden. Jeg kommer aldrig fra Bogense, det gør jeg ikke.
Der var dog en periode for fire år siden, efter
Bettina blev ramt af flere måneders sygdom, da hendes blindtarm sprang, at hun
boede hos Simone og familien. Den episode er også en af årsagerne til, at
Simone og Bettina er gode til at huske at prioritere tiden sammen både i
hverdagen og i form af de årlige mor og datter ferier.