Sy Lee deltog i den første sæson af 'Divaer i junglen' sammen med Susan K, Sofie Therkildsen, Tammie Bergholdt og Amalie Szigethy (Foto: Divaer i junglen)

"Divaer i junglen" vender tilbage

Dagens bedste nyhed er klar: "Divaer i junglen" vender tilbage på Viaplay.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Der er godt nyt til dem, der savner reality-tv som i de gode gamle dage, hvor Sydney Lee for eksempel forlod et program, fordi det rippede op i gamle traumer fra barndommen om at være mørkhåret.

"Diver i junglen" vender nemlig tilbage til Viaplay. Det afslører Nikita Klæstrup i en video på Instagram, hvor hun med et glimt i øjet påstår, at hun har afpresset cheferne på Viaplay til at lade programmet komme tilbage.

Sandheden er nok nærmere, at efterspørgslen har været massiv, efter flere gamle sæsoner af "Paradise" og senest "Et ton cash" er blevet genudgivet på streamingtjenesten.

Artiklen fortsætter efter tilmeldingen til nyhedsbrevet.

– Sæson 1 kommer 16. oktober, sæson 2. kommer 23. oktober, sæson 3 kommer 30. oktober og sæson 4 kommer 6. november, afslører Nikita Klæstrup.

Der er altså god grund til at glæde sig, til efterårsferien, hvor man endnu engang kan se de frygtløse realitystjerner kaste sig ud i junglens udfordringer.