Line og Jesper med sommerhatte går ned ad en travl, solrig byshoppinggade
Line og Jesper går gennem solrige gader i Palermo, mens de taler om fremtiden og det kommende møde med Jespers søn Max.

Det så du ikke på TV: Line afslører detaljer om mødet med Jespers søn

I ugens afsnit af ”Gift ved første blik” møder Line for første gang Jespers otteårige søn, Max. Nu fortæller hun detaljer om mødet.

logo herognu HER&NU HN

Det er et stort øjeblik for både Line og Jesper, da Line i ugens afsnit af ”Gift ved første blik” møder Jespers søn, Max, for første gang.

For selv om Line og Jesper på det tidspunkt allerede har nået at lære hinanden godt at kende, er der pludselig meget mere på spil, når Jespers søn bliver en del af ligningen.

Og det var da også noget, Line kunne mærke.

– Selvfølgelig var der nerver på, men det var jo nok også mest, fordi jeg ved, hvor meget Max betød for Jesper, og det ville jo også være altafgørende for vores relation, at der kunne være et samspil mellem os alle tre, og at det ligesom også ville fungere. Så der var jo virkelig meget på spil, fortæller Line til HER&NU.

Artiklen fortsættes under videoen.

Men faktisk var mødet med Max noget, der allerede fyldte hos parret under deres bryllupsrejse i Palermo.

Det er dog ikke noget, seerne får at se. 

Det var nemlig vigtigt for Jesper, at han følte sig klar til at lade Line møde sin søn.

– Jesper er jo en virkelig god og omsorgsfuld far, og det er jo ikke bare at involvere et barn i noget, uden han også ser, at det har potentiale. Han vil jo også gerne passe på Max.

For Line gjorde det mødet endnu mere betydningsfuldt.

– Derfor var det jo også en kæmpe tillidserklæring for mig, at Jesper godt ville lade mig møde Max. Han ser faktisk potentiale i det her, selvom vi kun har kendt hinanden så kort tid.

Jesper og Max bestemte

Da tiden endelig var inde, blev det et forholdsvis kort og uformelt møde.

Line, Jesper og Max mødtes i en park, hvor planen blandt andet var at gå over og købe en is.

– For ikke at gøre det for tæt første gang, så skulle det jo bare være et kort møde, bare lige for at få et indtryk af hinanden, fortæller Line.

Det var i høj grad Jesper og Max, der satte rammerne for mødet.

– Det var jo fuldstændig på Jespers og Max' præmisser, hvordan det skulle ske. Det ville jeg slet ikke blande mig i.

Og selv om Line ikke på forhånd kunne vide, hvordan en otteårig ville reagere på at møde et nyt menneske, gik det bedre, end hun kunne have håbet på.

– Det gik så godt, slutter Line.