Mette Sommer og Kristian Lindegaard til Wallmans Dinnerparty 2026

Mette Sommer og Kristian Lindegaard giver status: Ikke enige om navnet

Nu fortæller Mette Sommer, hvordan det går med graviditeten, og hvilke overvejelser parret har gjort sig, når det kommer til navnet.

logo herognu HER&NU HN

Til næste år kan det forlovede par Mette Sommer og Kristian Lindegaard byde velkommen til endnu et lille familiemedlem, når deres andet barn kommer til verden og gør deres toårige søn, Sigurd, til storebror.

Artiklen fortsætter under videoen...

Da HER&NU mødte parret til Wallmans Dinnerparty gav Mette status på, hvordan det går med graviditeten.

– Jeg har det godt. Andet trimester er for fedt for de fleste, hører jeg, og også for mig. Det var det også med Sigurd, fortalte den tidligere "Bachelorette"-deltager, der har termin i midten af februar.

Kan du mærke, at tingene går lidt hurtigere her anden gang?

– Fysisk? Ja, er du sindssyg. Maven sagde bare "boing" fra starten af. Jeg har gået og tænkt, hvis det her fortsætter, hvor skal det så ikke ende henne? Men jeg tror, der kommer ro på efterhånden

Parret venter endnu en dreng, og derfor er det ganske praktisk, at de kan genbruge mange af de ting, Sigurd brugte, da han var baby.

– Vi har masser af kasser på loftet fyldt med alt muligt tøj, lød det fra Kristian, som Mette henviste til som "genbrugsminister".

Men selvom meget er klar, når lillebror melder sin ankomst, har parret endnu ikke valgt et navn til ham.

– Vi har to navne, vi sværmer om, som vi selvfølgelig ikke vil sige. Men hvis der kommer et tredje, der lige rammer, er vi åbne overfor det. Vi har ikke låst os fast på noget, sagde Mette og uddybede, at parret endnu ikke er helt enige i, hvilket navn de foretrækker:

– Du er på det ene navn, jeg er måske lidt mere på det andet.

– Jeg tror også lige, vi skal se ham først. Ligesom med Sigurd skulle jeg lige se ham lidt an og hvad er det for en lille fyr, tilføjede Kristian.

Kan Sigurd forstå, han skal være storebror?

– Det tror jeg ægte ikke. Han ved godt, jeg har en baby i maven, og når han ser en baby, peger han på min mave. Men han har ingen anelse om, hvad der venter ham. Jeg glæder mig til at se ham i rollen som storebror. Han er så omsorgsfuld, afsluttede Mette.