Sinan Türkmen står bag metalgitter ved premiere på 'Fængslet' 2026.
Sinan Türkmen til Premiere på "Fængslet" 2026

Sinan afslører: Sådan snød jeg i "Fængslet"

Når muligheden var for det, så gik Sinan ikke af vejen for at få et forspring i "Fængslet".

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Budgettet var lavt, da Kristian Selch og Morten Münster skulle producere "Fængslet", som er den første realityserie på YouTube i Danmark. Derfor måtte hver af de syv mennesker, der var bag kameraet, have flere forskellige roller.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Værten, Morten Münster, blev derfor også udover at være programmets klipper den deltageransvarlige, hvilket gav lidt problemer. Det indrømmer de i ugens afsnit af "Marcus og Realiypanelet", som kan høres fra fredag morgen.

– Det er min brainfart at sige til Morten, at han skulle være deltageransvarlig og samtidig øve manus inde hos deltagerne, når alt skal være en overraskelse, det giver jo ingen mening, indrømmer Kristian.

– Men det var ret grineren. Vi var gode til at respektere som deltagere, hvis vi overhørte noget, så tog vi også hensyn til det, for vi gjorde det også for, at det skulle være god tv, fortæller Sinan, som også er med i ugens podcast og er blandt deltagerne i "Fængslet".

– Hvad har I overhørt?, spørger Morten Münster overrasket.

– Hvis du lige sagde noget om, hvad der skulle ske i næste runde. Der var lige en gang, hvor mig og Tiff var sådan, okay vi skal så meget i kamp, fortæller Sinan.

Artiklen fortsætter under nyhedsbrevs tilmeldingen.

– Det er fint nok, det er ikke så hemmeligt, lyder det fra Morten, inden det viser sig, at det ikke kun var det ene tilfælde, hvor Sinan vidste mere end sine konkurrenter.

– Eller det der byggested, kan I huske det? Hammersalen, hvor vi slog søm i. Der var det sådan noget med, at der løb jeg selv ind og kiggede, hvad skal vi, mig og Tiff tror jeg, det var, indrømmer Sinan.

– Ej, hvor har I snydt, lyder det overrasket fra Kristian, og Morten supplerer med et smil:

– Ej, du fortjente ikke at gå så langt.

Hør hele afsnittet af "Marcus og Realitypanelet" fra i morgen tidlig, hvor Sinan også fortæller, hvorfor han ville være god i et rigtigt fængsel, men at han helst vil i kvindefængsel.