Fængselsbetjent foran gruppe personer i orange dragter i en fængselsgang
Fængslet

Sådan valgte de deltagerne i “Fængslet”

Morten Münster er meget tilfreds med de otte deltagere, han har valgt til sit nye realityprogram.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

I dag er der premiere på Morten Münsters realityserie "Fængslet", hvor en række kendte content creaters og tv-stjerner bliver lukket inde i Horsens Statsfængsel.

Her skal de dyste om sejren og præmien på 50.000 kroner. Deltagerne i ”Fængslet” er "Forræder"-deltageren Regitze Mogensen, Mathilde Olsen, Mads Frandsen, Victor Fog, Tifany Viktoria, "Paradise"-deltager Sinan Türkmen, Jesper Vejsgaard og Nanna Lind Kristensen.

Artiklen fortsætter efter videoen.

De otte deltagere er nøje udvalgt af de to bagmænd Morten Münster og Kristian Selch.

– Dengang vi fandt på programmet, var vi meget i tvivl om, om vi skulle gå med nogle deltagere, man ikke har set før, eller om det skulle være nogle meget kendte deltagere. Så vi fandt en mellemløsning, for jeg ville faktisk ikke have nogen med, som man kendte. Jeg synes, det var federe at lave et helt nyt cast, som ingen har set før, fortæller Morten Münster og fortsætter:

– Men det krævede også, at man lavede en casting. Det havde vi ikke tid til, og vi havde ikke nogen ansat til at gøre det. Så jeg gik ind på TikTok og fandt deltagerne. Vi har fundet nogle rigtig gode deltagere. De er gode på kamera, og der bliver skabt drama. Vi har nøje udvalgt de her deltagere. Der har ikke været nogen casting, vi har bare været inde og skrive til dem, om de ville være med.

Det ville de otte udvalgte heldigvis gerne, og i dag er der premiere på "Fængslet", som kan ses på Morten Münsters YouTube-kanal.