Tre soldater i camouflageuniform omfavner hinanden i et åbent terræn.
Aspiranter i et kram i "Korpset"

Bliver klippet ud: Derfor får "Korpset"-aspiranterne så lidt søvn

Har du også undret dig over, hvorfor aspiranterne er så trætte? 

logo herognu HER&NU HN

Der er ingen tvivl om, at aspiranterne i "Korpset" bliver presset til det yderste. Både på sult, fysikken, psyken og søvnen. 

Men hvorfor er det egentlig, at de bliver presset på søvnen? For hver aften ser vi aspiranterne gå i seng og ikke mere end det. 

Artiklen fortsætter under videoen. 

Nu løfter en af deltagerne sløret for, hvad der sker i nattetimerne, som ikke har fundet sin vej til det færdige program. 

Og hvis man har fulgt med i "Korpset" før, så er det nok noget, man kan genkende. 

Aspiranterne er nemlig på vagt om natten, og det er et koncept, der ikke er ændret på, men det bliver i stedet klippet ud. 

Og det er hele to gange, at aspiranterne er på vagt i løbet af natten, afslører Bjarke Norre Rasmussen over for HER&NU. 

–  Man har et makkerpar. Jeg tænker, at når der bliver tyndet ud i det, så kører det nok enkeltvis. Men man havde to nattevagter om natten på en time, afslører Bjarke, der røg ud af "Korpset" i sidste uge. 

"Søvnpresset er enormt"

Nattevagterne har man med nogle timers mellemrum, og hvis man skulle tro, at søvn er tilladt der, så kan man godt tro om igen. 

– De giver den så lige et extra twist, fordi i løbet af natten sker der en masse ting. Der er nogle instruktører eller produktionsfolk, der går rundt, som vi ikke ser, men som man hører. Så man får en notesbog, og så skal du konstant sidde og lyse rundt og holde øje med alt, notere lyde, ting du har hørt og ting du har set med et tidspunkt hvornår.

Og det er netop det twist, der skruer ekstra meget op for det pres, som aspiranterne er under. 

– De sørger simpelthen for, at du bliver presset, og du bliver holdt vågen konstant, fordi man kan ikke bare ligge, man kæmper for ikke at falde i søvn. Søvnpresset er enormt. 

Bjarke oplevede især, at det påvirkede ham meget, at han skulle op flere gange i løbet af natten og brugte lang tid på at falde i søvn igen.

– Man får ikke rigtig sovet, det er meget afbrudt søvn med nattevagterne, og ud over det bliver man hele tiden vækket. Det var især den der afbrudte søvn, man blev presset af, afslutter han.