Oskar Hole og Elias Hole

Elias og Oskar Hole taler ud efter dommen: Det værste er...

Brødrene anerkender deres fejl, og de har brugt tre år på at ændre deres indhold og at bruge deres stemme fornuftigt, fastslår de nu.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

I går faldt der dom i den omstridte YouTube-sag, hvor Elias og Oskar Hole fik en bøde på 140.000 for brud på flere tilfælde af markedsføringsloven.

At bøden var historisk høj skyldtes, at de blev dømt skyldige i markedsføring af farligt indhold målrettet børn og unge med videoen "Otte måder at smugle alkohol ind på festival" fra 2023.

Nu sætter brødrene selv de sidste ord på sagen, som har berørt dem dybt. Det skyldes dog ikke kun bødens størrelse.

Artiklen fortsætter efter videoen.

– Vi lavede en fejl for tre år siden, og det er vi kede af. Vi anerkender, tager ansvar for og forstår alvoren, og netop derfor har vi brugt de sidste tre år på at ændre det, vi gjorde forkert dengang, indleder de et langt opslag på Instagram og fortsætter:

– Vi er lettede over, at bøden er blevet nedsat (fra de mindst 250.000, som anklageren gik efter, red.), selvom det ikke er bøden i sig selv, der er værst. Det som fylder mest hos os er, at fokus nu er blevet fjernet fra alt det gode, vi har opbygget, og alt det, vi er stolte af at have lavet.

Forstod. budskabet: Vi har ændret indhold

Brødrene mener, at der er nogle, som dømmer dem ud fra et øjebliksbillede, der skete for tre år siden, og det gør ondt på dem at læse de mange negative kommentarer, der følger med.

– Det er skræmmende, hvordan det hele hurtigt eskalerede, når vores sande intention og mening er blevet så misforstået. Vi forstår og anerkender vores fejl, og vi kommer til at tage det med på vores følgende rejse, skriver de og fortsætter:

– Efter vi blev gjort opmærksomme på fejlen, gjorde vi alt for at rette op på den. Vi slettede, ændrede og tilpassede vores indhold drastisk, for vi forstod budskabet. Derefter har vi brugt de sidste tre år på at have fokus på, hvordan vi kunne bruge vores stemme og os som personer til at udtrykke os på sociale medier.

Artiklen fortsætter efter nyhedsbrevs tilmeldingen.

En af de måder, hvorpå brødrene bruger deres stemme nu er at skabe opmærksomhed omkring ordblindhed, hvilket de er nomineret til en Simba Pris for i netop kategorien "Årets brug af stemme".

De fortæller videre i opslaget, at deres rejse ud i YouTube-verdenen og som content creators startede for 12 år siden, men at de er blevet voksne nu ligesom mange af deres følgere.

– Efter tre år er det endelig slut, og vi vil nu lægge det bag os og komme videre. Vi tager det fulkde ansvar for vores handlinger, og vi skal følge loven som alle andre. Vi har forstået alvoren, og vi kan ikke andet end at kigge fremad, skriver de og slutter:

–  Tusind tak til alle, som har støttet os i sagen og ikke mindst igennem tiden. En fejl fortæller noget om et øjeblik. Det, du gør bagefter, fortæller noget om, hvem du er.