Tre personer står sammen med gaver og tasker foran en rød baggrund.
Luna og Storm spilles af Ellen Johanne Frovin Hansen og Vilhelm Kroner Ingvald, mens Snehvepsen spilles af Rosalinde Mynster.

Store stjerner med i ny TV 2-julekalender 

I den nye julekalender "I nissernes tjeneste" kan seerne glæde sig til at opleve Rosalinde Mynster, Stig Rossen, Jesper Anholt og mange flere. 

logo herognu HER&NU HN

Traditionen tro, kan danskerne glæde sig til at tage hul på julen med en julekalender fra TV 2.

I en pressemeddelelse afslører mediet, at den nye julekalender har titlen "I nissernes tjeneste", hvor man følger en familie bestående mor, far og børnene Luna og Storm, som bærer på en hemmelighed. 

Artiklen fortsætter under videoen...

De er nemlig nisser, der lever en undercovertilværelse blandt alle de almindelige mennesker. 

– De er hemmelige agenter i Tjenesten, og nogen vil dem til livs. Så da forældrene kidnappes, må de to børn udvise mod og handlekraft for at befri forældrene inden jul, skriver TV 2 om julekalenderen. 

Det er Ellen Johanne Frovin Hansen, der spiller rollen som Luna, mens Vilhelm Kroner Ingvald spiller Storm. Forældrene spilles af Julie Christiansen og Sigurd Holmen Le Dous. 

Også Stig Rossen og Allan Hyde er på rollenlisten i selskab med en lang række andre navne. I rollen som onkel Otto ses Jesper Asholt, mens Claes og Snehvepsen spilles af Johannes Lilleøre og Rosalinde Mynster.

Det var under "Vild med dans", at Jesper Asholt optog til julekalenderen, hvilket også forklarer, hvorfor skuespilleren dengang lod skægget gro. 

Du kan købe lågekalenderen fra den 5. oktober, hvor overskuddet går til børn på Julemærkehjemmene.