Ny ulykke i "Robinson": Blodet fosser ud
Steffen Berg er noget uheldig i dagens afsnit af "Robinson".
Steffen Berg forsøger at holde gang i bålet i lejren hos Hold Syd, da han pludselig flækker storetået, og blodet fosser ud.
– Jeg er ved at flække noget bambus over og skal lige støtte det med foden. Og da jeg så er ved at flække det igen, kommer jeg til at trække det på tværs af min storetå og tåen ved siden af, og blodet begynder at pible ud, siger Steffen.
Artiklen fortsætter under videoen.
Viola forsøger at hjælpe ved at skylde det med vand, men det bliver ved med at bløde voldsomt.
– Du skal have noget hjælp. Jeg tror, der kommer nogle. Du skal have et eller andet på der, siger Viola.
Steffen ved endnu ikke, hvor slem skaden er.
– Jeg ved bare, at blodet det står ud, og jeg skal have stoppet det her. Så jeg skal tilses. Af alting, så skulle jeg tabe til et stykke bambus, siger Steffen.
Om Steffen kommer på benene igen, kan du se i dagens afsnit af "Robinson" på TV 3 eller Viaplay.