Alexander i 'Robinson'
Alexander i "Robinson"

Alexander efter Robinson-exit: "Jeg har dummet mig"

Alexander Falkenberg fortyder særligt én ting i sin "Robinson Ekspedition"

Alexander Falkenberg, der i daglig tale vil kaldes Alex, blev sendt ud af ekspeditionen i dagens afsnit af "Robinson". Ifølge Alex kom det meget bag på ham. 

– Det kom som et chok for mig, at det var mig, de stemte på. De har snakket så meget om værdighed, og de var trætte af Anders og Tore, så jeg var det sidste led i gruppen, der skulle ud. Men efterfølgende kan jeg godt se, at de stemte mig til duel, fordi de ikke ville have, jeg fik en fredning, fortæller Alex til HER&NU. 

LÆS OGSÅ: Jakob Kjeldbjerg med i nyt program

 Artiklen fortsætter under videoen. 

Ifølge Alex havde han i bagklogskabens lys haft det nemmere, hvis han havde været på hold Syd fra start, men da man ikke allerede der kender folk, så havde han ønsket, han havde turde spille sammen med Syd i ekspeditionen, da han fik muligheden. 

– Jeg skulle have skiftet hold før. Jeg føler lidt, jeg bleve fejet af den drengegruppe, jeg havnede i, fordi der var nogen, der ikke var så vellidte på øen, så når man stod i en alliance med dem, så blev man også upopulær, siger Alex og uddyber: 

– Da Anton sagde til mig, da vi havde været i duel mod hinanden, at jeg stadig havde en plads på syd-alliancen, der skulle jeg i sekundet, vi kom tilbage på øen være gået hen til Anton og sige, at jeg kom over til dem, det skulle jeg bare have gjort. Og det samme da Andreas, Line og Tanja kom over på vores ø, der skulle jeg have spillet mine kort rigtigt og være hoppet over. Det er intet personligt mod Nord-drengene, men rent taktisk, havde det været klogest. 

Tvunget til at stemme på Anton

Ifølge Alex brændte han især sine hænder, da han stemte Anton i duel mod Irene i ø-rådet. 

– Marco talte om at gå efter hovedet på slangen i sekunderne inden et ø-råd, så alle drengene blev hevet til side, og der talte vi om at gå efter Anton. Men man får ikke med, at jeg siger, det ikke er en god idé. Da vi var færdige med at tale, sagde produktionen med det samme, at nu skulle vi i ø-råd, siger Alex, der følte det lidt unfair. 

– Jeg kunne ikke tage den rigtige beslutning, før jeg havde talt med nogle andre mennesker, så jeg følte mig tvunget til at stemme på Anton, og jeg følte mig presset ud i en situation, jeg ikke havde det super behageligt i. Derfor sagde jeg heller ikke meget i det ø-råd, fordi jeg sad og fortrød. Jeg synes, jeg havde dummet mig. Det var ikke det, jeg ville, men det hele gik så hurtigt.