Efter hård hjemkomst: Sheila fik hjælp af psykolog
Sheila deler ærligt bagsiden af medaljen ved at være med i "Robinson".
For Sheila Kimie Güntlisberger har deltagelsen i "Robinson Ekspeditionen" tjent et personligt stort formål, da Sheila har taget sit liv op til overvejelse og har tvunget sig selv til at mærke efter, hvad der er vigtigt i livet.
Artiklen fortsætter under videoen.
Det har betydet, at hun er flyttet 150 kilometer fra Hedehusene til Falster for at være tættere på familien, men opholdet på en øde ø med fremmede mennesker har heller ikke været uden omkostninger.
– Man var jo virkelig isoleret for alt, så at komme hjem igen var virkelig sansemæssigt en overstimulering. Vi har ikke været vant til kunstigt lys, senge, mennesker og krav, så det har været hårdt at komme hjem igen, fortæller Sheila til HER&NU og uddyber:
– Jeg har følt mig mere forvirret og ustruktureret, og jeg har haft mindre overskud til sociale sammenhæng.
Ifølge Sheila er hun meget bevidst om sine udfordringer og har derfor valgt at række ud til en psykolog.
– Jeg er stadig ikke helt kommet mig. Jeg kom næsten hjem med mindreværdskompleks i forhold til, om jeg kan eksekvere, som jeg gjorde før. Jeg har ikke været forberedt på, hvor hårdt psykisk det har været. Jeg sov nærmest ikke i tre døgn, fordi min hjerne var på overarbejde og var overstimuleret af kunstig belysning.
Sheila har benyttet den psykolog, som deltagerne får stillet til rådighed af produktionen efter "Robinson".
– Jeg har fået nogle værktøjer, men det første er at indse, man har brug for hjælp. De fleste mennesker har en tendens til kun at dele de gode ting, forklarer Sheila, som selv først rakte ud efter hjælp fire måneder efter ekspeditionen.
– Jeg havde tænkt, det var naturligt, der var en fase og at det tog tid, men efter fire måneder, hvor det ikke blev bedre, så tænkte jeg, jeg havde brug for hjælp.
