Victoria og Agnes
– Jeg nyder at være blevet mor, og jeg synes, det er en gave. Jeg er meget taknemmelig.

Dramatisk togtur for Victoria Lundager: "Det er IKKE godt nok"

Victoria Lundager var udsat for DSB-drama i weekenden. 

logo herognu HER&NU HN

Den tidligere "Bachelor"-deltager Victoria Lundager fik sig noget af en oplevelse, da hun skulle hjem og besøge sin familie i Randers i weekenden.

Artiklen fortsætter under videoen: 

Tidligere på året meldte ”Bachelor” og ”Bachelorette”-babyen Agnes sin ankomst.

Dog fik den nybagte mor sig en grim oplevelse på vej til Jylland i weekenden, fortæller hun på sit seneste opslag på Instagram. 

— I går tog Agnes og jeg mod Jylland for at besøge min familie i Randers. Jeg sætter mig med hende på vores pladser, og sidder over for en sød kvinde, der også har sine to små børn med. Vi snakker i de første timer om løst og fast. Og hold nu fast, hvor er hun bare sød, starter hun opslaget.

Dramaet opstår først, da Victoria skal finde et toilet i togvognen, men hun finder ud af, at toilettet i vognen er ude af drift. Den søde kvinde fortæller derfor, at hun kan se efter Agnes, mens Victoria går ned i en af de andre togvogne – men det er her, problemet opstår:

— Efter at have været på toilettet gik jeg tilbage. Men da jeg skal krydse vognen igen, er de sorte døre blevet LÅST! Jeg gik i panik. Min baby på syv måneder ligger på den anden side, og jeg aner ikke, om hun er vågnet og er helt ulykkelig. Jeg løber febrilsk rundt i vognene for at finde noget personale, der kan låse døren op, men alt personalet er i den anden ende af toget, som jo er afslået, fortæller Victoria og fortsætter:

— Jeg løber derfor ned og banker på døren ind til lokomotivføreren, indtil han åbner. Jeg fortæller, hvad der er sket, og spørger, om han kan ringe til personalet og få dem til at åbne dørene. Manden siger, at vi jo er i Skanderborg om ti minutter, og at jeg jo bare kan hoppe ud af toget og gå over i den anden vogn der. Øh, sorry what!!! Jeg kan da ikke vente ti minutter på at komme ind til min baby. Det er jo helt absurd, skriver hun videre i opslaget.

Til sidst får hun overtalt ham til at ringe til personalet, men de vil heller ikke åbne dørene, fordi det angiveligt ville tage for lang tid, hvilket Victoria ikke kan forstå.

Det ender med, at hun må vente på, at toget standser i Skanderborg.

— Det føles som de længste minutter i mit liv! Og jeg er både rasende og virkelig ked af det. For jeg kunne ikke bære tanken om, at Agnes er grådkvalt i en fremmeds arme. Da vi kommer hen på stationen, sprinter jeg hen til vognen. Og der ligger hun heldigvis stille og snorkbobler.

Den tidligere "Bachelor"-deltager afslutter opslaget med:

— Men her efter, oplevelsen er landet i mig, kan jeg mærke en følelse af, hvor fuldstændig absurd det er, at personalet ikke ville hjælpe mig med at komme ind til min baby. Det er bare ikke godt nok, afslutter hun med en sur og rødglødende emoji.

Du kan se hele opslaget herunder: