Anton i 'Robinson'
Anton i "Robinson"

Anton skiller sig ud i "Robinson": Viaplay sammenligner ham med tidligere deltager

Anton Pedersen vinder den ene dyst efter den anden i "Robinson", men det er der andre, der har gjort før ham. 

Anton Pedersen har et godt boldøje, han er hurtig, stærk, har grafisk hukommelse, en rolig hånd og taktisk snilde. Der er faktisk ikke det, Anton ikke kan, og han vinder den ene konkurrence efter den anden i årets "Robinson Ekspedition". 

LÆS OGSÅ: Mikkel Beha om ny sæson "Vores jord": Rejser længere væk end nogensinde før

 Artiklen fortsætter under videoen. 

Ifølge Viaplay holder de ikke regnskab med antallet af personlige sejre i årenes løb, men der er især én tidligere deltager, som Viaplay sammenligner Anton med. 

– Alle "Robinson"-sæsoner er forskellige, så det er svært at lave en 1:1 sammenligning. Vi har gennem årene flere gange oplevet, at enkelte deltagere skiller sig markant ud, for eksempel Anton i år og Sebastian i 2024 og de ligger begge klart i top på sejre, hvis man kigger tilbage på de sidste mange år, skriver redaktør på Viaplay Trine Kongegaard i et skriftligt svar til HER&NU. 

Sebastian Sisbo fra sidste års sæson tog ikke trofæet med hjem, men han husker alligevel ekspeditionen, som var det i går. 

– Jeg vandt alle kappestrider (både solo og som hold), men jeg havde ikke så meget held i dysterne. Jeg vandt også sammenlægningen, så hvor mange, jeg kom op på samlet, ved jeg ikke helt, siger Sebastian til HER&NU. 

At Viaplay sammenligner ham med Anton, ved han ikke, hvad han skal sige til, for han kender ikke Anton - endnu. 

– Jeg har desværre ikke fået set det endnu, men jeg har planer om et Marathon inden længe! Det virker på de sociale medier som om, der er gang i den i år, fortæller Sebastian. 

Sebastian Sisbo er blandt finalisterne i 'Robinson Ekspeditionen' 2024.
Sebastian Sisbo er blandt finalisterne i "Robinson Ekspeditionen" 2024.