Da Philip Faber blev skilt, hjalp én særlig ting: ”En skilsmisse er en krisetid for alle”

Philip Faber blev skilt fra børnenes mor i december sidste år.

– En skilsmisse er en krisetid for alle, og jeg arbejder mig altid ud af kriser. Ligegyldigt hvad jeg går igennem, sætter jeg mig altid og får noget fra hånden. Hvis man går og grubler over svære ting, er det vidunderligt at lave noget, der er så krævende, at man kun kan tænke på det.

Det fortæller han i et interview i Hjemmet i denne uge.

Arbejdet blev et frirum for ham, hvor han kunne lægge de svære følelser til side, der opstår, når man bryder op med nogen, man har kær.

– Det er selvfølgelig også en flugt, fordi man kommer ind i en verden, hvor man bliver nødt til at lægge alt andet fra sig, fordi der ikke er plads til mere inde i kroppen end det, man sidder med, siger Phillip Faber, der er landet på benene igen.

– Tid, familie og åndsfæller. Det hjælper på alt.

LÆS OGSÅ

Katrine så ønskelisten fra sin brors børn: ”Jeg er flov”

Gør jeg mine børn en curlende bjørnetjeneste, eller er jeg den mest betænksomme og forbrugsfornuftige mamma på kloden? Det spørgsmål måtte jeg stille mig selv efter en ganske uskyldig sms-korrespondance med min bror.

Egen værste kritiker

I det nye år har Phillip Faber kalenderen fuld af koncerter med symfoniorkestre fra alle landsdele. Det har været en udfordring, men netop udfordringer er med til at skabe fremdrift for Phillip Faber.

– Jeg hader forudsigelighed, når den bliver til tomhed. Jeg ønsker en konstant bevægelse og faktisk også en konstant friktion. Jeg kunne have sådan et nemt liv, hvis jeg gad tage de nemme opgaver, men jeg vil hellere lave svære ting, og det er jo selvpineri. Men så føler jeg mig ikke tom, når jeg kører hjem.

Phillip Faber er hård ved sig selv, erkender han. Stiller store krav til sin egen formåen. Så når han dirigerer et orkester, der forlanger perfektion, søger han styrken indefra.

LÆS OGSÅ

"Min søn har fem børn med fem kvinder. Han ved ikke, hvad jeg har gjort med hans arv"

Jeg har en voksen søn, som jeg holder meget af. Han er charmerende, men ansvarsløs. Nu har jeg besluttet mig for at give ham en lærestreg.

– Så handler det om at finde et fundament, som føles stærkt nok til, at jeg kan stå der. Det er nemmere sagt end gjort, især når man er hård ved sig selv. Derfor prøver jeg at læne mig ind i min flok, min familie og mine børn – der hvor jeg er god nok, som jeg er. Det er det eneste, der kan modvirke det hårde arbejdsmiljø.

Læs hele interviewet i denne uges Hjemmet, hvor han også fortæller om sin egen barndom og forholdet til sine to sønner.