Da Phillip Faber blev skilt, hjalp én særlig ting: ”En skilsmisse er en krisetid for alle”

Phillip Faber husker det helt tydeligt. Moderens godnatsang, når han lå der under dynen. 'Solen er så rød, mor' og 'Sov sødt, barnlille'. 

Hvert vers blev sunget ens aften efter aften, og der blev lavet sjov de samme steder hver gang. Det blev en tryghed og første gang, at en sang for alvor rørte ham. 

LÆS OGSÅ

Katrine så ønskelisten fra sin brors børn: ”Jeg er flov”

Gør jeg mine børn en curlende bjørnetjeneste, eller er jeg den mest betænksomme og forbrugsfornuftige mamma på kloden? Det spørgsmål måtte jeg stille mig selv efter en ganske uskyldig sms-korrespondance med min bror.

I dag synger Phillip Faber selv godnatsang for sine to små drenge. Som oftest 'Elefantens vuggevise', fordi de synes, de to sange fra hans egen barndom er for triste. Men meningen med at synge godnatsang er den samme som dengang: at skabe et ritual.

– Ritualer er noget af det smukkeste, jeg ved. Man bliver lille, når der er et ritual, og det er dejligt at føle sig ubetydelig i forhold til den store lune vinge, der lægger sig over en. Det giver en tryghed, fordi man i sagens natur ved, hvad ritualet består i, siger Phillip Faber, der ligesom sin mor kilder sine egne drenge på helt bestemte tidspunkter i sangen og laver andet sjov på andre.

I ritualet finder han også et fællesskab, som er vigtigt for ham.

– I ritualet er der også et tilhørsforhold, og når man er skilsmissebarn, som jeg er, eller bare i det hele taget fra en generation, hvor fællesskaber ikke betyder så meget, så synes jeg, at følelsen af at høre til et sted, er det, der har allerstørst værdi for mig.

Netop den værdi var Phillip Faber med til at skabe under corona, hvor de fleste indimellem følte sig en anelse fortabte i nedlukninger, regler og ”hold afstand”-formaninger. DR’s fællessangsprogrammer med Phillip Faber ved klaveret og den efterhånden legendariske opvarmning af stemme og krop førte danskerne sammen og gjorde samtidig Phillip Fabers navn til allemandseje.

– Det var fuldstændig over night, og det kan meget hurtigt blive forfængeligt, så jeg fandt hurtigt ud af, at jeg blev nødt til at skille tingene ad. 

Der er som regel noget på overfladen, der sitrer, og det er al opmærksomheden og alle henvendelserne, og så er der en rigtig værdi, der ligger nedenunder.

Jeg har lært at se den i stedet for, og jeg bliver oprigtigt helt utrolig glad, når nogen kommer hen og siger til mig, hvor meget jeg betød for dem under nedlukningen, eller hvor glade de er for at se 'Den klassiske musikquiz', siger han og uddyber, hvordan han i dag har fundet en balance og ikke mindst en betydning i den overvældende interesse.

LÆS OGSÅ

"Min søn har fem børn med fem kvinder. Han ved ikke, hvad jeg har gjort med hans arv"

Jeg har en voksen søn, som jeg holder meget af. Han er charmerende, men ansvarsløs. Nu har jeg besluttet mig for at give ham en lærestreg.

– I starten passede jeg meget på mig selv og mine værdier, for ikke at lade det løbe fuldstændig af med mig, men for et par år siden gik det op for mig, hvor smukt det var, at det betød så meget for mange. Først på afstand kunne jeg tage det ind. 

Når en fortæller, at det betød noget for deres mand, som aldrig sang før, og nu er gået bort, mærker jeg en forbindelse. Vi er ikke nye bedste venner, men vi spiller en rolle i hinandens liv, og det er det bedste ved det hele.

Musikalsk barn

Phillip Faber kommer ikke fra et hjem med klassisk musik. Selvom hans oldefar spillede violin, er han tilbøjelig til at give den psykologilærer ret, der engang sagde, at der måtte være sket en mutation i Phillip Fabers hjerne, siden han spillede så godt klaver. 

Fra han var helt lille elskede han at synge, og da hans forældre blev skilt, og han skulle køre med sin far på weekend, underholdt han hele vejen med sang fra de medbragte sangbøger. 

Det var hans mor, der lidt før Phillip Fabers skolestart meldte ham til klaverundervisning. Forinden var han med moderens egne ord faldet over alle de 50 fodbolde, hun havde købt til ham, så nu skulle der ske noget andet. Og det gjorde der.

– Det ramte mig bare. Det var dejligt og nemt, og jeg føler egentlig aldrig, at jeg har øvet mig. Måske var jeg hurtig til at lære det, eller også elskede jeg det bare så meget, at jeg ikke bemærkede, hvor mange timer, jeg sad og spillede og spillede, fortæller Phillip Faber, der nærmest er blevet synonym med den klassiske musik.

Som chefdirigent for DR Pigekoret i 10 år og nu som dirigent for symfoniorkestre, som vært i programmet 'Den klassiske musikquiz' og som forfatter af den aktuelle bog 'Klassisk for begyndere', hvor han inviterer indenfor i en verden, der kan virke svær.

– Jeg var selv en sen starter i den klassiske musik – jeg startede så småt i gymnasietiden – og det er svært, fordi det er gammelt, og det er et andet sprog, og det kræver noget af lytteren. At man investerer sig i det og gør sig åben. 

Det spørgsmål, jeg får allermest er, hvor man skal starte, hvis man vil høre klassisk musik, og den følelse kender jeg godt. Jeg kender også fornemmelsen af at føle mig dum, men man er altså ikke dum, fordi man ikke kan kende forskel på Mahler-symfonier eller ved, hvornår Beethoven skrev sin 9. symfoni.

LÆS OGSÅ

Da Marianne Eihilt blev gift, fik hun en særlig gave af sine forældre: ”Det var så god en tanke”

Marianne Eihilt har altid vidst, at hun gerne ville have børn, men med en karriere som professionel danser og 'Vild med dans'-dommer gik tiden hurtigt, og hun var 40, da hun blev mor første gang – og i sommer blev hun gift.

Selvpineri

I det nye år har Phillip Faberkalenderen fuld af koncerter med symfoniorkestre fra alle landsdele, og rejsen derhen kunne man følge i programmet ”Hvad nu, Phillip Faber?”, hvor han testede sig selv som orkesterdirigent. En tydelig udfordring, men netop udfordringer er med til at skabe fremdrift for Phillip Faber.

– Jeg hader forudsigelighed, når den bliver til tomhed. Jeg ønsker en konstant bevægelse og faktisk også en konstant friktion. Jeg kunne have sådan et nemt liv, hvis jeg gad tage de nemme opgaver, men jeg vil hellere lave svære ting, og det er jo selvpineri. Men så føler jeg mig ikke tom, når jeg kører hjem.

Phillip Faber er hård ved sig selv, erkender han. Stiller store krav til sin egen formåen. Så når han dirigerer et orkester, der forlanger perfektion, søger han styrken indefra.

– Så handler det om at finde et fundament, som føles stærkt nok til, at jeg kan stå der. Det er nemmere sagt end gjort, især når man er hård ved sig selv. Derfor prøver jeg at læne mig ind i min flok, min familie og mine børn – der hvor jeg er god nok, som jeg er. Det er det eneste, der kan modvirke det hårde arbejdsmiljø.

Værdifuld fartid

For at følge med sit eget tempo er det vigtigt for Phillip Faber at passe lidt på sig selv. At komme ud og gå, måske endda løbe lidt. At lave øvelser for kroppen. Og at læse. Og selvom det nærmest kun er faglitteratur, føler han, at han kobler af.

– Jeg øver mig rigtig meget i at passe på mig selv. Jeg er blevet bedre til at planlægge min kalender, så hvis jeg kommer sent hjem fra arbejde en aften, så lægger jeg en fridag næste dag. Og så får jeg energi af at være sammen med dem, jeg er tryg med, og som jeg ved, elsker mig ligegyldigt hvad. Dem, hvor jeg ikke skal gøre en indsats for at være elsket. 

Det giver en meget stor ro. Lige nu fylder tiden med mine børn virkelig meget for mig. 

De dage, jeg har dem, gør jeg mig virkelig umage for at kunne være til stede og være far på en god måde. Og det kræver, at jeg ikke kommer hjem sent om natten og tager afsted igen næste dag.

Når Phillip Faber er sammen med sine drenge tager de på museum eller i escape rooms, laver hyldeblomstsaft og kreaprojekter. Og så laver de mad sammen.

– Børn føler, at de hører til, når de har en rolle i familien, og her er køkkenet et oplagt sted, hvor de kan føle sig meningsfulde. Og selvom jeg indimellem selv skal hakke tingene en ekstra gang og rydde en del mere op, så takker jeg altid hjerteligt for hjælpen, siger Phillip Faber og griner.

Philip Faber blev skilt fra børnenes mor i december sidste år, og her blev arbejdet et frirum.

LÆS OGSÅ

Andrea lærte en vigtig lektie, da hun flyttede hjemmefra: Hvorfor taler vi ikke mere om det

Du kender måske den tomme, sørgmodige følelse, forældre får, når børnene flytter hjemmefra - bunkerne af beskidt vasketøj bliver mindre, og larmen fra teenagefesterne forsvinder. Men hvornår skal vi tale om den omvendte Empty Nest Syndrome? For kære mor og far, jeg savner faktisk også jer.

– En skilsmisse er en krisetid for alle, og jeg arbejder mig altid ud af kriser. Ligegyldigt hvad jeg går igennem, sætter jeg mig altid og får noget fra hånden. Hvis man går og grubler over svære ting, er det vidunderligt at lave noget, der er så krævende, at man kun kan tænke på det. 

Det er selvfølgelig også en flugt, fordi man kommer ind i en verden, hvor man bliver nødt til at lægge alt andet fra sig, fordi der ikke er plads til mere inde i kroppen end det, man sidder med, siger Phillip Faber, der er landet på benene igen.

– Tid, familie og åndsfæller. Det hjælper på alt, siger han.

For tredje år i træk drager Phillip Faber netop nu rundt i landet med et foredrag om julens sange, for julen er den tid på året, hvor sangskatten for ham stråler allermest.

– Der er sange om årstiderne, om kærlighed, om livet og døden, men julen har sin helt egen sangbog, og lige så snart, man kommer et stykke ind i november, afhængig af hvor skør man er, åbner der sig et helt sangunivers op. Det er jo helt vildt, og helt uvurderligt smukt, siger Phillip Faber, og så er vi tilbage ved ritualet:

– Hvad der ikke hænger af følelser og minder på de her sange, fordi de er en del af et ritual. Når vi synger ”Nu' det jul igen” og løber rundt i huset, kan vi ikke undgå at reflektere over, hvor vi var sidste år eller tænke på dem, der måske ikke er her mere. 

Julesangene er så stærke, og det synes jeg er helt vidunderligt.