Jeg er bange for min nye nabo
En kvinde i midt 50'erne har købt et kolonihavehus for at få ro og fred. En mandlig nabo dukker ofte uanmeldt op - hvad skal hun gøre? Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.
Jeg er en kvinde midt i 50’erne, der for et års tid siden købte et lille kolonihavehus. Det var billigt, men trængte til en kærlig hånd.
Jeg fik i det forløbne forår og sommer taget hul på diverse projekter og overnattede i den forbindelse en del derude, hvilket man har lov til.
Det var her, at jeg løb ind i en udfordring i form af en jævnaldrende mand, der også har til huse i foreningen. I starten virkede han sød og hjælpsom. Der var jo mange ting, jeg ikke vidste om, men han var tålmodig og kom tit forbi og gav en hånd.
Desværre tog det overhånd og med tiden blev hans adfærd dominerende og faktisk også en smule grænseoverskridende. Han fik f.eks. en uheldig vane med tit at dukke uanmeldt op i min have, hvilket jeg ikke brød mig om. Især ikke, fordi han hver gang forventede, at jeg bød på kaffe eller en øl og havde det med at blive hængende.
Under de seancer blev jeg også ufrivilligt delagtiggjort i hans privatliv. Det brød jeg mig heller ikke om, for jeg har hilst på hans kone, og det var meget hende og deres forhold, hans betroelser kredsede om. Det endte med, at jeg tit gik og gemte mig i haven og sneg mig ind, når jeg tog derud.
Jeg var næsten lettet, da vi lukkede ned for vinteren, men jeg er glad for stedet, så nu går jeg og tænker på, hvad jeg stiller op, når foråret kommer.
Vibeke Dorph råder til at fortælle ham, at hun har købt kolonihavehuset for at kunne være i fred og ro
Det er godt nok noget af en træls nabo, du har fået dig der. Typer som ham er ulidelige, fordi de tonser frem uden et øjeblik at standse op og skænke deres omgivelser en tanke.
At din nabo så også skal ulejlige dig med detaljer fra sit privatliv, gør det kun værre, så ham skal du se at få skubbet på afstand, men da helst uden at naboskabet bliver ødelagt.
Start med at betragte manden som én, du skal øve dig på at sige fra overfor på en ordentlig facon. At sige fra gøres altid bedst i den situation, hvor det, der skal siges fra overfor, er aktuelt – altså, når din nabo dukker uanmeldt op.
Gør du det før eller efter, så er det nemlig ikke sikkert, han forstår, hvad du taler om, og så er det han kan blive sur eller føle sig anklaget. Du skal derfor få sagt det, du skal, næste gang han står og blomstrer i din have. Her er det så også smartest, hvis du holder dig på din egen banehalvdel således, at det handler om dine behov og ikke om ham.
Du skal derfor sige til ham, at du har købt dit kolonihavehus, fordi du har brug for ro og fred. Derfor er du heller ikke vild med, at folk dukker uanmeldt op.
Du vil derfor bede ham om det samme, som du har bedt dine øvrige venner og familie om. Nemlig, at hvis han har lyst til at kigge forbi, så må han gøre som dem og lige skrive eller ringe først og høre, om det passer dig med besøg.
Ved at være generel, så er det ikke kun ham, det handler om, men også alle andre, og så er chancen for, at han bliver personlig fornærmet ikke så stor. Forstår han det ikke første gang, du siger det til ham, så hold fast og gentag det.
Bliver han alligevel fornærmet så lad ham passe sig selv, til det går over.
Vigtigst er det, at du får din nabo på afstand, så du kan nyde din lille oase uden hele tiden at skulle skænke ham en tanke.