Christian tæt på at trække sig: Derfor blev han
Christian Ulrik Hansen havde mest af alt et ønske om at flygte fra optagelserne til "Bachelor" i Grækenland, men en samtale med Petra fik ham til at blive.
Christian Ulrik Hansen har i dagens afsnit af "Bachelor" en personlig samtale med Petra, som er på bekostning af en date med Bianca.
LÆS OGSÅ: Elvira i dilemma efter vuggestuestart: "Strider mod mine instinkter"
Artiklen fortsætter under videoen.
Til HER&NU fortæller Christian dybere, hvad der lå bag samtalen, og hvornår han besluttede sig for at droppe daten.
– Det blev besluttet aftenen før - faktisk sent om aftenen, fordi jeg havde en personlig krise. Jeg vidste godt, da jeg tog ned til Kreta og skulle være med, at jeg ikke var helt ligesom de andre, og det havde jeg også sagt. Jeg så ikke mig som den stereotyp, der var med i sådan et program, fordi jeg aldrig rigtig har datet før.
Selvom Christian havde været ærlig overfor casterne, og de havde sagt, det var cool, begyndte han alligevel at få en uro i maven.
– Det var virkelig intens dating, og når jeg datede så mange, havde jeg svært ved at åbne mig op. Jeg havde håbet, at jeg kunne lære at åbne mig op, for det er noget, jeg har bøvlet med før. Det hele ramlede, da jeg fandt ud af, at "Bachelor" ikke hjalp på det.
Ifølge Christian havde han det så svært, at han var tæt på at kaste håndklædet i ringen.
– Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg tænkte, det hele ville være så meget nemmere, hvis jeg bare trak mig, for så kunne jeg flygte fra det hele, fortæller Christian, der ikke fortalte produktionen direkte, at han ville trække sig.
– Jeg sagde til produktionen og til Petra, at jeg havde det rigtig svært. Hvis de kom og sagde, "Christian, vi kan mærke, du er lidt ude af den, skal vi trække en anden fyr ind?", så havde jeg sagt, "Det er fint, det må I gerne". Den kunne jeg godt have hoppet med på, for jeg skuffede lidt mig selv ved, at jeg ikke var længere, men jeg følte også, jeg ville skuffe hele Danmark, fordi jeg var så svær at komme ind på.
At Christian fik lov at tale med Petra hjalp, og det hjalp at få et pusterum.
– Jeg blev forsikret om, at jeg skulle blive ved med at være mig, og at der ikke var noget, der var forkert, slutter Christian.
Om Christian lærer at åbne sig mere op på sigt og finder kærligheden, kan du følge med i tirsdag til torsdag på TV 2 Play.