Vi har netop fejret Halloween, som er en dag, der er stærkt forbundet med overtro. Kelterne troede, at grænsen mellem de levendes og de dødes verden forsvandt den 31. oktober, og derfor klædte de sig ud som spøgelser, så de døde ikke ville tage dem.
I dag kan vi grine af dette. Men der er mange former for overtro, som stadig lever videre. Når din kaffekop går i stykker på fredag den 13., er det jo, fordi det er en uheldig dag. Og når du glemmer at købe mælk, er det jo egentlig den sorte kat, der løb over vejen, der er skyld i det, ikke?
Måske krydser du fingrene for at sikre, at dit fly afgår til tiden? Når du siger, at du forhåbentligt ikke bliver syg i weekenden, følger du så op med 'bank under bordet'? Og du åbner aldrig en paraply indendørs, gør du?
Hvorfor tro på overtro?
Inderst inde ved vi, at krydsede fingre ikke løser fejl i flymotorer. En sort kat eller et firkløver har heller intet med uheld eller held at gøre. Og lægevidenskaben er helt klar over, at det ikke fjerner en virus at banke på træ. Alligevel fortsætter vi med disse ritualer, men hvorfor? Det har vi spurgt psykolog Jan-Ole Hesselberg om.
– Følelser styrer os mere, end vi tror, især når det drejer sig om mulig fare. Selv når vi ved, at der ikke er nogen fare, kan der opstå en følelse af uro, siger han og forklarer, at vores hjerner er designet til at være forsigtige: Hvis noget kan være farligt, vil vi hellere overreagere end at risikere at overse det.
– Det koster os ikke meget at være lidt ekstra opmærksomme, men det kan koste meget at ignorere en reel trussel, siger han.
Bekræftelsesfælden
Jan-Ole Hesselberg fremhæver også det, der kaldes bekræftelsesfælden.
– Når vi først har lært, at fredag den 13. betyder uheld, er vi mere tilbøjelige til at lægge mærke til alt, der går galt på den pågældende dag, og samtidig overse alle de gange, hvor der ikke sker noget. Dette forstærker kun følelsen af, at der er noget 'anderledes' ved netop denne dato. Så selvom vi ved bedre, kan vores følelser og tankemønstre trække os i en anden retning, siger han.
De fleste af os vil lejlighedsvis opleve uheld eller negative begivenheder. Når dette sker, har vi en tendens til at lede efter en forklaring.
– At sige, at 'det var, fordi det var fredag den 13.' er en nem måde at give det en mening. Det giver os en slags illusion om kontrol: hvis vi ved, hvad vi skal bebrejde, tror vi måske, at vi kan undgå det næste gang. Dette hænger sammen med det, psykologer kalder attributionsadfærd. Vi leder efter årsager til det, der sker, især de negative ting. Det kan være alt fra stjernetegn til dårlig karma eller sorte katte. Vi foretrækker en dårlig forklaring frem for slet ingen forklaring, siger han.
Til sidst må vi spørge psykologen, om han formår at holde skuldrene nede og nervøsiteten i ro, når det er fredag den 13.
– Ja, jeg er meget analytisk. Men det betyder ikke, at jeg er helt immun. Jeg kan stadig fange mig selv i at tænke 'selvfølgelig sker det i dag', hvis noget går galt, konkluderer han.
Denne artikel er først publiceret hos KLIKK.no. Dette er en redigeret udgave.
