Da Mona blev syg, mistede hun energien til at invitere gæster – men nu kan hun feste på en ny måde

– Jeg er chokeret over, hvor mange, der har svært ved at overskue at have gæster, og som derfor ganske enkelt afholder sig fra at invitere, siger Mona Hvid, 72 år.

Da erhvervskvinden og foredragsholderen begyndte arbejdet på sin nye bog, 'Værtindemanual - for os med få kræfter', talte hun med mange mennesker om emnet. Og mange beretninger var enslydende: "Jeg/vi orker ikke at have gæster"!

LÆS OGSÅ

Tinus blev aldrig elsket af sin mor: ”Jeg var en skuffelse for hende”

Dragartist Tinus de Schunard brugte det meste af sin opvækst på at vinde sin mors kærlighed, Det lykkedes bare aldrig. Det skriver han i sin selvbiografi, ”Libertinus”. Heldigvis kom han ud på den anden side – og han stadig tror på, at kærligheden findes.

En ældre mand betroede forlegent Mona en hemmelighed, han og hans hustru aldrig havde fortalt nogen. Når deres venner og bekendte spørger, om de må komme forbi, opfinder parret altid en undskyldning og foreslår at mødes et andet sted.

En kvinde, der var blevet enke, fortalte Mona, at det var hendes mand, der stod for maden, derfor vælger hun nu altid at invitere ud. Men flere i hendes omgangskreds har dårlig hørelse, så det er svært at føre en fortrolig samtale på en restaurant med uro og støj. 

Kvinden, der frygter at blive ensom, bad Mona om at sende sine gode råd så hurtigt som muligt.

– Gæstebud er en vigtig del af vores nordiske kultur, det giver liv i vores stuer, og det styrker fællesskaber, forklarer Mona og tilføjer:

– Sammenkomster kræver energi og planlægning, men det er præcis i de øjeblikke, hvor kræfterne er små, at fællesskab betyder allermest.

Hvad kræfterne tillader

Og Mona taler af egen erfaring. Hun har altid levet et travlt liv, der inkluderer gode og festlige stunder med venner og familie:

– Jeg elsker at lave mad og vil hellere invitere på fem retter end tre.

Gør det lettere at være værtinde

– Jeg orkede ikke at have gæster, men anede ensomhed i horisonten, hvis jeg opgav det. Jeg ville ikke lade min situation bestemme hele mit sociale liv. Så jeg tog udfordringen op – og fandt nye, lettere måder at være værtinde på. Det er de erfaringer og ideer, jeg deler i bogen.

Sådan siger inspirator, forfatter og foredragsholder Mona Hvid om sin bog 'Værtindemanual for os med små kræfter'. der selv stod med ønsket om at fejre sin 70-års fødselsdag – men uden overskud til det traditionelle værtskab. Hun holder også foredrag om emnet.

• Se mere på monahvid.dk. 'Værtindemanual for os med få kræfter´ af Mona Hvid, udkommet på Forlaget Liv, 199 kr.

Men Monas liv ændrede sig, da hun for ni år siden blev alvorligt syg. Hun gik igennem et langt og smertefuldt forløb med tolv knoglebrud, hvoraf de syv var i rygsøjlen. Undervejs var adskillige diagnoser på tale, blandt andet kræft. 

Det viste sig, at hun lider af en ukendt bindevævssygdom, som angriber hendes knogler og lunger. Heldigvis fandt lægerne en medicin, der hjælper.

– Min læge troede, jeg ville tilbringe resten af livet i en hospitalsseng. I dag kan jeg meget, men jeg er ikke rask. Mine kræfter er reducerede og meget svingende, siger Mona.

Da hendes 70-års fødselsdag nærmede sig, begyndte hun at planlægge den runde dag.

– Det gik op for mig, at jeg de seneste otte måneder kun havde haft besøg to gange, den ene gang af to gæster, den anden gang af "hele" tre. 

LÆS OGSÅ

Da Morten Pape ville advare sin mor, tog samtalen en uventet drejning

Gennem en barsk barndom i Urbanplanen har Morten Pape altid hædret sin mor som en helt. Men da han en dag betror hende med en hemmelighed, ændres hans syn på fortiden. Det fortæller bestsellerforfatteren i et stort interview med ALT for damerne.

Begge gange havde jeg midt i forberedelserne lyst til at smide maden ud og låse min dør, fordi jeg havde så ondt. Det blev et par korte besøg, for jeg var ikke bare træt, jeg var færdig. 

Jeg blev bevidst om, at jeg måtte finde en anden måde at holde min fødselsdag på – og i det hele taget at være værtinde på, fastslår Mona.

”Plejer” må ikke styre

Mona endte med at dele sin fødselsdag op i fire selskaber spredt over 18 dage. Ved hver sammenkomst var der otte gæster.

– Det var mit maksimale antal. Og det gav rig mulighed for gode snakke, siger Mona.

Hun inviterede til spisning midt på dagen, fordi hun er mest frisk før klokken 17, ligesom hun anførte et sluttidspunkt. Og hun bad sine gæster om hjælp:

– Jeg er vant til at klare mig selv, så jeg skulle arbejde hårdt på at overvinde den indre barriere. Det er jo ikke alene det praktiske, der skal ændres på, men også holdninger, traditioner og dermed stærke følelser. Men ligesom man træner sine muskler, kan man træne forandringer i sine normer og vaner. Jeg vil ikke lade "plejer" styre mit liv, siger Mona.

Hun havde til det sidste set i øjnene, at hun kunne blive så dårlig, at en eller flere sammenkomster gik i vasken. Men som Mona siger:

LÆS OGSÅ

Sannes mand tog deres børn som gidsler

Simon havde været mig utro og forladt mig flere gange gennem årene. Alligevel var det ham, der opførte sig som et såret og hævngerrigt offer, da jeg endelig fandt styrken til at gå fra ham. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

– Heldigvis er der ikke dødsstraf for at aflyse en fest.

Alt gik imidlertid efter hendes omhyggelige planlægning, og hun fik den fejring, hun havde håbet på. Og hun var en brugbar fremgangsmåde rigere til flere gæstebud.

Mona oplever, at vi danskere i stigende grad afstår fra at have gæster, og hun har disse bud på årsagen:

– Vi har generelt fået flere penge mellem hænderne, og i dag er "mere" blevet en værdi i sig selv. Barren er sat så højt, at det kan være svært at leve op til. Og så lader man være, fordi det er det letteste. Også for de mange, der har travlt i hverdagen. Men i en omskiftelig tid er fællesskabet vigtigere end nogensinde, understreger Mona og tilføjer:

– Og kan man ikke overskue at invitere på middag, kan man måske holde kaffeslabberas. Det gælder om at se muligheder, ikke begrænsninger.