-
Alexander Wessel Rasmussen og Ida Karstoft afslører: Vi er kærester
-
Laurids og Sofie afslører deres fremtidsplaner
-
Sofie takker nej til reklamejobs efter "Bachelerette"
-
Anton fra “Bachelorette” jubler: Nu er vi kærester!
-
To timer efter hjemkomst: Laurids tvunget til at rejse ud af landet
-
Det tænkte Sofie under kysset med Oliver
-
Winnie Topp efter operation: Giver status på helbredet
-
Hvor sødt! Sådan har Laurids og Sofie foreviget minderne fra "Bachelorette"
-
Petra forklarer: Derfor bliver "Bachelor" fravalgt til fordel for "Bachelorette"
-
Carl-Emil havde særlig kvinde med på rød løber
-
Simon om kærligheden efter "Bachelorette": Jeg har lidt kørende
-
Se alle billederne: Så vild var "Bachelorette"-finalen
-
Adam afviser Reddit-rygter
-
Mie og Adam gik fra hinanden efter seks måneder: Derfor taler de ikke sammen i dag
-
Adam blev væk fra finalefesten: Nu forklarer han årsagen
-
Gravide Mille Funk stråler på rød løber: Starter mødregruppe med Jenna
-
Sofie Martinusen afslører sød historie bag nyt look
-
Lauritz fandt kærligheden i flyet på vej hjem fra "Bachelorette"
-
Adam udeblev fra "Bachelorette"-finale: Nu reagerer Mie
-
Mie og Adam blev kærester efter "Bachelorette": Sådan går det i dag
Hyldest til alle fædre: 'De fortjener mere ros, end de får'
Der har været alt for lidt fokus på mænds udvikling som fædre, mener klummeskribent og mor til to Marie Lunde.
Klummen er et udtryk for skribentens egne holdninger.
Mens kvinder dominerer de videregående uddannelser, påtager sig lederroller på arbejdspladsen og er mere repræsenterede i politik, kultur og sundhed end før, kan det synes, som om mændenes rolle næppe har udviklet sig.
Men det er langt fra sandheden.
Mænd har taget kvantespring i de sidste fyrre år. Som fædre.
Faderens rolle har udviklet sig fra at være autoritær og distanceret til at være inkluderende og støttende.
I dag deler fædre omsorgsrollen med mødrene. De skifter bleer, giver mad, skubber barnevogne, bærer bæreseler, er oppe om natten, krammer og trøster. De deltager i forældregrupper, går til babysalmesang og arrangerer legedage med andre fædre.
Fædre i dag kan flette hår og bage muffins. De er involveret i deres børns følelsesliv og er følelsesmæssigt til stede gennem hele deres børns opvækst. I dag kan man endda tale om, at fødselsdepression blandt fædre også eksisterer uden at vække opsigt.
Med andre ord er fædre blevet mere lig mødre.
Men fædre og mødre er stadig ikke ens. Fædre påvirker deres børn på en lidt anden – og meget vigtig – måde.
De er ofte bedre til at lege med deres børn, og deres leg er ofte mere intens og vild, hvilket ifølge forskning kan gøre børnene mere uafhængige og udforskende. Resultatet er mere robuste børn med stærkere sociale færdigheder.
Med andre ord bidrager faderens rolle som kildemonster, sneboldskriger og entusiastisk holdkammerat i boldbassinet positivt til udviklingen af vigtige egenskaber hos børn.
Mens mor har travlt med planlægning og koordinering (ros til hende), sidder den moderne far ikke og drikker øl og klør sig i kuglerne.
Du finder ham i børnebassinet i svømmehallen om søndagen, på kunstgræsbanen en eftermiddag efter institution, i Minecraft-verdener med sin otteårige, når det står ned i stænger, eller på en ladcykel på vej til stranden med to børn på slæb.
Desuden spiller fædre en vigtig støtterolle, når deres børn er syge. Selvom mødre ofte er de primære omsorgspersoner, når børn er syge, fører fædres involvering til bedre overholdelse af behandlingen og hjælper børnene med at tilpasse sig situationen bedre.
En undersøgelse viser, at fædres involvering i deres børns teenageår korrelerer med bedre kognitiv udvikling, færre adfærdsproblemer hos drenge og færre psykiske problemer hos piger.
Forskning i fædres rolle gælder ikke udelukkende biologiske fædre; de samme tendenser ses, hvis børnene er tæt knyttet til deres plejefar, adoptivfar, stedfar eller bedstefar.
Der har været alt for lidt offentlig fokus på mænds udvikling som fædre og faderens rolle i børns opvækst.
Vi bør give større anerkendelse til den fantastiske indsats, mænd gør som fædre og faderfigurer.
Denne artikel er første gang bragt hos Klikk.no. Dette er en redigeret udgave.