Kronprinsesse Mette Marit kigger til venstre.
Kronprinsesse Mette-Marit.

Historisk krise i det norske kongehus: Nu tager kronprinsessen bladet fra munden

I dag har det norske kongehus udsendt en pressemeddelelse, hvor kronprinsessen lægger sig fladt ned og undskylder.

logo herognu HER&NU HN

Det er næppe overset af nogen, at det norske kongehus i øjeblikket befinder sig midt i en historisk krise.

Mette-Marit nævnt i Epstein-filerne: "Utilgiveligt," siger kongehusekspert

Artiklen fortsætter under videoen:

Ud over den igangværende retssag mod kronprinsesse Mette-Marits søn, Marius Borg Høiby, 29, som står anklaget for fire voldtægter, der lige nu behandles ved en domstol i Oslo, har hendes tidligere forbindelse til den dømte sexforbryder Jeffrey Epstein også kastet kongehuset endnu længere ud i en mediestorm og tiltrukket international opmærksomhed.

I weekenden kom det frem, at kronprinsesse Mette-Marit i årevis har haft omfattende kontakt med Jeffrey Epstein.

I dag har det norske kongehus udsendt en pressemeddelelse, hvor kronprinsesse Mette-Marit tager bladet for munden og beklager det kontroversielle venskab med Jeffrey Epstein. 

– Jeg vil gerne udtrykke min dybeste beklagelse over mit venskab med Jeffrey Epstein. Det er vigtigt for mig at undskylde over for jer alle, at jeg har skuffet jer. Noget af indholdet af beskederne mellem Epstein og mig repræsenterer ikke den person, jeg ønsker at være. Jeg beklager også den situation, jeg har sat kongehuset i, især kongen og dronningen.

Fredag den 31. januar udtalte kronprinsessen følgende:

– Jeffrey Epstein er selv ansvarlig for sine handlinger. Jeg må tage ansvar for, at jeg ikke undersøgte Epsteins baggrund bedre, og at jeg ikke hurtigt nok forstod, hvilken slags menneske han var. Det beklager jeg på det kraftigste, og det er et ansvar, jeg må tage. Jeg udviste dårlig dømmekraft og fortryder, at jeg overhovedet havde kontakt med Epstein. Det er ganske enkelt pinligt. Jeg ønsker at udtrykke min dybe sympati og solidaritet med ofrene for de overgreb, som Jeffrey Epstein begik, lyder det. 

Prinsesse langer ud efter medierne

Videre har mediestormen også fået den 22-årige prinsesse Ingrid Alexandra, nummer to i arvefølgen til den norske trone, til tasterne.

Ifølge nyhedsmediet NRK, retter prinsessen en skarp kritik af mediernes dækning af kongehuset i et opslag på en lukket Instagram-profil.

I opslaget opfordrer prinsessen folk til at forestille sig, hvordan det er at blive anklaget for noget, man ikke har gjort – og opleve, hvordan det kan føles, når omgivelserne accepterer beskyldningen som sand, fordi medierne fremstiller historien på én bestemt måde.

– Det her handler ikke om nogen sag, ikke Marius, ikke mor eller far eller Magnus (Prins Sverre Magnus, red.) Det handler om personangreb. Det gælder alle, men det handler oftest om os. Jeg har valgt at skrive det her, fordi jeg bliver tosset. Hvornår er nok nok?, lyder det blandt andet fra prinsessen til den lukkede Instagram-profil med 800 følgere. 

Samtidig understreger prinssessen vigtigheden af kun at fremsætte påstande med et solidt grundlag og advarer om, hvor alvorlige konsekvenser, det kan have.

Kronprinsesse Mette-Marit, prinsesse Ingrid Alexandra og kronprins Haakon.
Kronprinsesse Mette-Marit, prinsesse Ingrid Alexandra og kronprins Haakon.