Anna Seneca 'Paradise Hotel' sæson 22
Anna Seneca på "Paradise Hotel"

Valgte "Paradise" over kærligheden: Derfor gik relationen i stykker

Anna deler nu historien om en fyr, hun stiftede bekendtskab med, inden rejsen til Mexico.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Anna Seneca har været single siden september 2024, og selvom hun altid har været en “sucker” for kærlighed, har hun endnu ikke fundet kærligheden igen efter bruddet med Oliver Erngart, som hun sammen har sønnen Mio med. 

Men nu sætter realitystjernen ord på en særlig fyr, hun mødte, før hun endnu en gang rejste til Mexico for at være med i ”Paradise Hotel”.

Artiklen fortsætter under videoen: 

Selvom Anna har nydt livet som single i halvandet år, var der alligevel én, der fik hendes hjerte til at slå lidt hurtigere. Det deler hun i podcasten "Marcus og Realitypanelet". 

– Jeg havde mødt en, som jeg var blevet forelsket i, og det er ikke, fordi en af os ikke kunne lide hinanden mere, at vi var nødsaget til at stoppe det. Men det var, fordi alt det her "Paradise" skulle til starte, og han ville ikke være en, som skulle sætte en stopper for det og tage oplevelsen fra mig. Samtidig var han også ærlig omkring, at han ikke kunne rumme, at jeg skulle eksponeres på den måde, som man gør, når man er med i realityprogrammer, lyder det ærligt fra Anna Seneca i podcasten.

Podcasten er leveret i samarbejde med Just Eat

Selvom Anna og den ukendte fyr ikke nåede at udfolde deres kærlighed, før hun rejste, afviser Anna ikke, at hun kunne være klar til at finde kærligheden igen.

– Om vi mødes igen på den anden, det må tiden vise. Det her er den sidste, som jeg har datet. Og han gav mig også en masse gode ting, og jeg har intet ondt at sige om ham og tilføjer: 

– Det er meget naivt og romantisk at sidde og sige, at vi finder hinanden på den anden side, men jeg kan godt lide sådan noget – åbne slutninger er dejligt, men jeg kan ikke sige, hvem han er, afslutter hun i podcasten.

Du kan lytte til hele afsnittet af "Marcus og Realitypanelet" her: