Pia Kibsgaard og Ole Kibsgaard til premiere på 'Den sidste viking'.
Pia Kibsgaard og Ole Kibsgaard til premiere på "Den sidste viking".

Ole Kibsgaard prioriterer familien: Jager gode oplevelser

Ole Kibsgaard fylder 60 år, og nu prioriterer han familien. 

logo herognu HER&NU HN

I mange år var det karrieren, som trak mest i Ole Kibsgaard. Han vil da heller ikke være den store succes med Shu-bi-dua, Kaj & Andrea eller arbejdet som arrangør og kapelmester foruden. Men nu gælder det i højere grad familien og vennerne. 

LÆS OGSÅ: Ditte Ylva udsat for voldsomt tyveri: "Det er grænseoverskridende"

Artiklen fortsætter under videoen:

I dag fylder den populære musiker 60 år, og i stedet for flere opgaver, jager han nu i stedet de store oplevelser. 

– Det, man ikke kan ændre, synes jeg ikke, man skal bekymre sig om. Og 60 år kan man ikke gøre noget ved. Jeg føler mig stadig som en på 18 i hovedet. Jeg er jo stadig ligeså nysgerrig og barnlig, som jeg altid har været, men kroppen er ikke 18 mere. Det kan jeg både se og mærke, fortæller Ole, der dog er ked af, at han statistisk set er mere end halvvejs i livet. 

– Jeg elsker mit liv og alle de ting, jeg gør og har gjort. Hvis jeg døde i morgen, så ville jeg sige, jeg har haft et godt liv, og der er intet, jeg fortryder. Man har de år, man har. Det gælder om at få det bedste ud af dem. Jeg har altid arbejdet sindssygt meget og i perioder sat familie og venner lidt i anden række. Sådan er det nok at være selvstændig. Nu prøver jeg at dreje skiven. Jeg er blevet bedre til at prioritere relationer og være sammen med min familie og venner. Jeg siger oftere nej til jobs, som jeg ikke synes er interessante. 

Ole Kibsgaard er et udendørs menneske og holder sig blandt andet i form med jagt og fiskeri. I Spanien skød han den store kronhjort med bue og pil, som er hans foretrukne våben. 

Artiklen fortsætter under billedet:

Ole Kibsgaard har skudt et stort dyr.
Ole Kibsgaard har skudt et stort dyr.

– Det er meget mere udfordrende. Man skal være helt stille og ikke bevæge sig en cm. Med en riffel kan du være 200 meter væk. Her skal man være max 20 meter væk. Man vil gerne ind på 12-15 meter på rådyr for eksempel, fordi de er så hurtigt reagerende, fortæller Ole, der nedlagde kronhjorten, netop som solen var ved at gå ned.

Artiklen fortsætter under billedet:

– Hver vinter tager jeg til Bornholm på fisketur med mine gamle venner fra Hvidovre, hvor
jeg er vokset op. Her fangede jeg den her havørred. Det er min rekord. Jeg kan ikke huske
vægten, men den målte 63 centimeter.
– Hver vinter tager jeg til Bornholm på fisketur med mine gamle venner fra Hvidovre, hvor jeg er vokset op. Her fangede jeg den her havørred. Det er min rekord. Jeg kan ikke huske vægten, men den målte 63 centimeter.

Bånd til Grønland 

Han er netop kommet hjem fra Grønland, hvor Nunafonden havde sendt ham og en ven til Qaanaaq, der ligger godt 1.200 km nord for polarcirklen, for at levere nyt musikudstyr og undervise de lokale. Samtidig brød krisen om Trumps trusler om annektering ud, og Ole var med til at sige fra. 

– Jeg føler mig privilegeret over at kunne være med til at demonstrere blandt de mennesker, det berører, i deres eget land. Der blev holdt taler, men de var meget milde i deres budskaber. Man skulle tro, de ville harcelere over Trump, men de manede til ro og dialog. De håber på, at tingene vil løse sig. Qaanaaq er jo grundlagt med folk, som blev tvangsflyttede fra Thule i 1952. Det er tilgivende mennesker, og det betyder meget for mig, at jeg har haft mulighed for at være der sammen med dem i deres protest, siger Ole, der under turen fik skabt mange nye forbindelser. 

Artiklen fortsætter under billedet:

Sammen med sin gode ven Inunnguaq, der bor i Nuuk,
var Ole i Qaanaaq for at hjælpe det lokale musikliv
med undervisning og opsætning af nyt lydudstyr.
Sammen med sin gode ven Inunnguaq, der bor i Nuuk, var Ole i Qaanaaq for at hjælpe det lokale musikliv med undervisning og opsætning af nyt lydudstyr.

Det har givet ham et endnu stærkere hjertebånd til Grønland og grønlænderne. 

– Vi skrev mest sange med dem, men jeg lavede også et par guitar-workshops, hvor jeg viste dem nogle andre akkorder og ting, de ikke er vant til at bruge. De fik nogle flere farver på paletten til inspiration, når de skriver sange. Vi sluttede af med en koncert i den lokale hal, og her blev der samlet ind til en bygd syd for Qaanaaq. Her er isen ikke tyk nok, og fangerne kan ikke komme ud og fiske og jage, så de har ikke noget at leve af. Der blev samlet en pæn sum sammen, så de kan købe mad og fornødenheder. Sådan er inuitterne. Man tager sig af hinanden og deler det, man har. Det synes jeg, alle kunne lære noget af.

Artiklen fortsætter under billedet:

Ole er stadig rørt ved tanken om at have
stået skulder ved skulder med grønlænderne ved den historiske demonstration.
Ole er stadig rørt ved tanken om at have stået skulder ved skulder med grønlænderne ved den historiske demonstration.

Fest i sommerhuset

Den store 60-års fødselsdagsfest gemmer Ole til august, hvor han inviterer til tre-dages fest i sommerhuset. 

– Så kan folk komme fredag ud på eftermiddagen og sætte telt op. Så hygger vi fredag aften. Hele lørdag skal der laves et væld af aktiviteter og konkurrencer og være stor fest om aftenen. Og søndag er der brunch inden afgang, fortæller Ole, der håber på hjælp til festmenuen.

– Jeg har så mange jagt- og kokkevenner som er gode til at lave mad. Jeg tror måske, det skal være lidt ”Game of Thrones”-agtigt med helstegt over åbne bål.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

På forsiden står Janni Ree og Jeppe Stokholm, Magnus Saugstrup, Mads Langer, kong Frederik og Ghita Nørby.
HER&NU-forside uge 6.