-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Morten Pape frygter at blive far: ”Jeg har ikke haft modet”
En barsk barndom har gjort Morten Pape angst for at blive forælder. Det fortæller bestsellerforfatteren i et stort interview med ALT for damerne.
En tanke har sat sig som en frygt i Morten Papes bevidsthed: Ideen om at skulle være far. Med en barsk barndom i Amagers urbanplan er bestsellerforfatteren nemlig ikke sikker på, at han har modet til at håndtere det liv, der følger med, når små børn flytter ind i tilværelsen.
Det fortæller den romanaktuelle forfatter i et stort interview med ALT for damerne.
– Jeg har levet med forbehold, tilbageholdenhed og med det, som har føltes som sund skepsis, men som i virkeligheden nok har været bremsende for mig. Også i andre af livets forhold. Mine søskende, som har haft de samme livsvilkår som mig, har f.eks. ikke haft den samme bekymring, som jeg har haft, for at få børn. Jeg har altid været rædselsslagen for at få børn, fordi jeg har haft en idé om, at det netop kunne blive begyndelsen på en transformation, som jeg ikke selv er herre over.
Morten Papes egne forældre blev skilt efter et tumultarisk ægteskab, der har sat et stort præg på forfatterens liv. Begyndelsen på enden blev deres forældreskab, og med dén viden i rygsækken er Morten Pape bange for at gøre sine forældre kunsten efter.
– Jeg har aldrig haft den overlegne tanke, at jeg ville være bedre end mine egne forældre. Eller bedre end de tusindvis af andre forældre, som jo også, når de tør tale åbent om det, siger, at det kommer med nogle omkostninger at få børn. Så det har jeg altid været på vagt overfor. Jeg har ikke haft modet til at sige, okay, lad os se, hvad der sker, hvis de børn kommer.
Man kan ikke holde i hånd med en barnevogn
Det er ikke, fordi Morten Pape aldrig har været i et parforhold, hvor spørgsmålet om børn har budt sig. Han har bare ikke været klar de gange, hvor en partner har været det, fortæller han i interviewet. Og så har han gjort sig en særlig betragtning, som har taget pusten fra ham.
– Jeg kan huske, at jeg for mange år siden gjorde mig den observation, at man ikke kan holde i hånd, når man går med en barnevogn. Så måske har jeg i virkeligheden været mere bange for at blive skilt end for at blive far.
Selvom Morten Pape frygter forældreskabet, har det ikke som sådan været et aktivt valg at fravælge børn. Det er bare sket – måske fordi hans fokus har ligget et helt andet sted.
– Min oprindelige angst for forældreskabet handlede også om, at min forfatterkarriere lige var begyndt og gik rigtig godt. Ville jeg sætte det hele over styr, hvis jeg fik børn? Og så er tiden bare gået. Omvendt er jeg også ret sikker på, at jeg vil fortryde det en dag, hvis jeg ikke får børn. Mange fortrydelser kan man jo lære at leve med, men jeg ved ikke, om jeg ville kunne lære at leve med den.
Læs hele interviewet med Morten Pape i ALT for damerne nummer 43. Her fortæller han også om en livshemmelighed, der ændrede hans syn på sin mor, om en svær opvækst og om at tage udgangspunkt i det nære, private og personlige i sine bøger.