En kvinde sidder i sofaen med ondt i maven

Populært kosttilskud kan være farligt – i værste fald kræver det et nyt organ

Ifølge ekspert er dette et kosttilskud, du skal være varsom med at tage.

Kroppen har brug for dette mineral. Det gælder særligt for kvinder i den fødedygtige alder, der menstruerer. 

Men selvom det er vigtig for flere af kroppens centrale funktioner, må vi ikke få for meget af det, forklarer Alexandr Parlesak, der er lektor i ernæring og sundhed ved Københavns Universitet.

Det anbefalede indtag af jern for kvinder i den fødedygtige alder er næsten 60 procent større end for mænd. Det betyder, at et dagligt indtag på 15 mg jern om dagen dækker behovet for næsten alle kvinder, mens et dagligt indtag på 9 mg er tilstrækkeligt for næsten alle mænd. Men faktum er, at mænd generelt indtager mere jern end kvinder.