Kvindelige stalkere går under radaren – men de er mindst lige så farlige

Kvindelige stalkere går under radaren – men de er mindst lige så farlige

Kvindelige stalkere går oftere mere under radaren end mandlige, fordi vi undervurderer dem. Deres ofre afslører dem mere sjældent, og deres metoder er også anderledes end mændenes – men det betyder ikke, at deres ofre er mindre udsatte. Det undersøger journalist Kristina Antivakis i sin nye bog.

Kvinder stalker også. 

Selvom det oftest er mænd, der stalker, så er fire ud af 10 stalkere faktisk kvinder. Men de undervurderes og bliver set på som mindre truende eller skadelige. En af årsagerne skal blandt andet findes hos deres ofre.

– Mænd er rigtig dårlige til at sige højt, at de bliver stalket af kvinder. Lidt ligesom mænd ofte ikke siger, hvis de er udsat for vold i deres parforhold. Det kan være forbundet med en frygt for ikke at blive troet på eller at blive mødt med latterliggørelse.

Det er altså en indoktrineret frygt for, at hvis man som mand bliver udsat for stalking af en kvinde og beder om hjælp, vil omverdenen enten lave sjov med én eller ikke tro på, at det er rigtigt. Der er dog ingen forskning, der underbygger en sådan frygt.

– Kvindernes adfærd kan oftere gå under radaren og blive ved i længere tid, uden at de bliver afsløret. Udover at deres ofre kan holde mere igen med at sige det højt, tyr de kvindelige stalkere også til andre metoder end mændene.

Hvor mænd er mere fysisk opsøgende og konfronterende, så anvender kvinderne typisk mere indirekte og strategiske metoder. De kontakter deres ofre gentagende gange via telefon, mail eller sociale medier, sender breve eller gaver. De udviser mere vedholdende, men mindre åbenlys adfærd, men det betyder ikke, at de er mindre farlige.

Hvem er de kvindelige stalkere?

I Kristina Antivakis’ arbejde med sin bog ”Jeg stalker”, der handler om dem, der udfører stalking, har hun samarbejdet med Dansk Stalking Center. De kan også fortælle, at ligegyldig hvilken type adfærd en stalker har, kan det virke lige skadeligt på offeret.

– Det er den uønskede kontakt, der er grænseoverskridende, nærmest uanset om personen står foran din dør eller stalker dig digitalt. Allerede efter to uger kan stalkingofferet ifølge forskning begynde at mærke det i kroppen, siger Kristina Antivakis.

Kristina Antivakis

  • Forfatter og journalist
  • Aktuel med bogen "Jeg stalker", som udkom d. 7. november 2025.
  • Uddannet journalist fra Syddansk Universitet.
  • Forfatter til bøgerne som ”Forbrydelsens sind”, ”De siger jeg er psykopat”, ”Fange på livstid” og ”Kriminelle kvinder”

Stalkingen går oftest ud over personer, som den kvindelige stalker har et personligt forhold til i forvejen, og drejer sig for det meste om hævn, et ønske om intimitet eller som reaktion på en afvisning eller et brud.

– Psykiske lidelser er udbredt blandt kvindelige stalkere. Mange har diagnoser som borderline, vrangforestillinger eller skizofreni og er ofte socialt isolerede.