Charlotte er ferm til at flette stjerner, for det har hun gjort, siden hun var barn, hvor familien selv lavede meget julepynt. Hendes mor hæklede også nisser.Foto: Henrik Bjerregrav
Kan du huske julen i 80'erne? Charlotte tager os tilbage til slikfaddet, julesokken og jydedip
Charlottes katalog med juleminder fra barndommen i 1980'erne indeholder oldemor, der strøg gavepapiret, 30 mennesker om et lille juletræ og en juleaften, der begyndte ved midnat. Ingredienserne var hygge, familie og tradition; ganske som i dag. Naturligvis tilsat jydedip!
Julemorgen engang i 80’erne. Charlotte er en lille pige og husker, hvordan hun vågnede og gik ind i stuen, hvor et fantastisk syn mødte hende:
– Min mor og min bror havde flettet stjerner om aftenen og hængt dem op, så de hang ned fra loftet. I vores hus var der meget lavt til loftet, så de var tæt på, og jeg husker tydeligt, hvordan det var helt magisk at komme ind til alle stjernerne, fortæller Charlotte Thomsen, der i dag er 43.
Hun voksede op i Thy med far, mor, lillesøster og storebror og gik på en lille skole, hvor julen fik lov at fylde meget i december:
– Der var tegnet guirlander på tavlen og et lys. Når vi kom om morgenen, fik vi på skift lov til at tegne flamme på lyset og et lille hjerte og en engel under grangrenene. Det var en dejlig tradition, og det er det, som julen er for mig: familie, hygge og traditioner, siger Charlotte.
Hun bor i dag i Horsens med sin mand og deres kat Shakespeare, som går under navnet Shaky. Julen og dens traditioner fylder lige så meget for hende i dag, som dengang hun var barn i 80’erne. Nu fejrer hun den bare hos sin søster på Sjælland i stedet for i Thy:
Charlotte holder meget af julepynten fra sin barndom og har fundet de små julekalenderkort med låger, som hun husker fra sin egen barndom. Den gamle, fine Daells Varehus-dåse har hun købt som voksen, fordi den minder hende om julen hjemme i familien.Foto: Henrik Bjerregrav
– Min søster og jeg er meget tætte, og da hun fik børn, ville hun gerne holde julen. Så slipper jeg også for ansvar for anden og alt det, siger Charlotte med et skævt smil.
I aften er det juleaften ...
Når Charlotte spoler sin indre julefilm tilbage, ser hun sig selv som barn i en familie, hvor det virkelig betød noget, at de fejrede den sammen:
– Min far kørte lastbil og var kun hjemme i weekenden, men han var altid hjemme juleaften. Et år var han så forsinket, at han først kunne være hos os til midnat, men vi kunne ikke forestille os at holde jul uden ham, så vi startede med julemiddagen, da han kom hjem.
Fra midnat og frem til næste morgen holdt vi jul, fuldstændig som vi plejede at gøre, bare på et andet tidspunkt, fortæller Charlotte smilende.
Familiens fem medlemmer ville helst holde jul for sig selv, for som Charlotte siger:
– Nogle gange holdt vi jul hos min farmor og farfar, og vi børn hadede det, fordi der var så mange, at det var et stort kaos. Alle fik 17 gaver på en gang, mens vi plejede at sidde og kigge på hinanden åbne gaver.
Jeg kunne meget bedre lide det, når vi kun var fem, mindes Charlotte.
Uanset om de var hjemme juleaften eller ej, så var det en fast tradition, at Charlotte og hendes søskende lillejuleaften hængte en sok på døren til værelset, som på magisk vis blev fyldt i løbet af natten. Juleaftensdag blev træet taget ind og pyntet, og så skulle tiden bare gå:
– Jeg tog teksten fra sangen 'I aften er det juleaften, der er længe, længe til' helt bogstaveligt, så jeg tegnede et grantræ, klippede et julehjerte, sov til middag og alt det, man ellers skulle, fortæller Charlotte med med et grin.
Det fine bestik
Når det så endelig blev juleaften, sad familien Thomsen ved bordet i spisestuen, som kun blev brugt til fødselsdage og jul.
– Der hang et skab på væggen med fint bestik, som vi tog frem og brugte til jul. Stellet var det samme som til daglig, men ikke bestikket, mindes Charlotte.
Moder var i køkkenet, og hun havde travlt, husker Charlotte:
– Vi fik and med hele svineriet, altså æbler og svesker, og så var der halve æbler med mintgelé og kogte kartofler, brunede kartofler og selvfølgelig franske kartofler med jydedip!
Annonse
Det sidste er såmænd bare brun sovs, men i Charlottes familie har det aldrig heddet andet og er stadig uundværligt på julebordet. Risalamande med mandelgave var også obligatorisk, og Charlotte husker med et grin, hvordan hendes farfar, lidt ubehjælpeligt, prøvede at give sit barnebarn den mandel, han havde fået:
– Det blev næsten til et tungekys, da han skulle aflevere den, griner hun.
Så går vi rundt ...
Efter juletræsdans var det tid til aftenens to højdepunkter: Gaver og slikfad.
– Fadet var på fod og havde ruminddeling, hvilket var smart, så man kunne adskille de forskellige slags slik. Lakridskonfekt havde vi altid, men også nødder og klementiner. Vi skiftedes til at se hinanden åbne gaver, og jeg kan huske en jul, hvor der stod en gave lænet op ad døren, fordi den var for stor til at komme under træet.
Hvem skal arve slikfadet?!
Charlotte fortæller: – Slikfadet er over 50 år gammelt. Min mor og far fik det i forlovelsesgave i 1974, og det er udelukkende blevet brugt juleaften. Mine søskende og jeg diskuterede for sjov hver eneste jul, hvem der skulle arve slikfadet, for det jo udelukkende forbundet med gode minder, når det blev sat der midt på bordet efter julemiddagen, og man kunne sidde og plukke et stykke guf mellem gaverne. Dengang ville slikfadet også have indholdt hjemmelavede pebermyntepastiller og havregrynskugler. Der var også store ubehjælpelige marcipanfigurer med alt for meget frugtfarve og krymmel. De lå altid tilbage i slikfadet, når juleaften var forbi. Næste år lavede vi dem alligevel igen. Det var jo trods alt en tradition!Foto: Henrik Bjerregrav
Jeg spurgte min mor, hvem den var til, og hun sagde, at det bare var en ny madras, så da den blev rakt til mig, blev jeg så glad, mindes Charlotte.
Inde i pakken var et Barbiehus, som Charlotte havde markeret som ønske i kataloget fra GK Legetøj, som kom med posten dengang. Selv gav hun ting, hun have lavet i formning, eller hun fik lidt penge af sin mor til at købe gaver:
– Et år til jul købte jeg et par kattefigurer til min mor, mens hun ventede uden for butikken. De kostede 14 kroner, og jeg var så stolt af mit køb, at jeg fortalte min mor om det, da jeg kom ud.
De var virkelig grimme, men hun har dem endnu, fortæller Charlotte med et smil.
Hvor der er hjerterum ...
Annonse
2. juledag samledes familien altid hos Charlottes oldemor, som boede i en lille lejlighed i Thisted.
– Min fars fætre og kusiner var der, og vi var nok 30 mennesker, der dansede om et meget lille juletræ. Alle fik gaver af min oldemor. Jeg fik som regel strikkede strømper, og så snart gaverne var pakket ud, skyndte hun sig at tage papiret, så hun kunne stryge det og bruge det året efter.
Charlotte smiler stort og tilføjer:
– Hun lod ikke noget gå til spilde. Hun frøs også den kaffe ned, som ikke blev drukket. Jeg elskede de juledage, og det er magisk at tænke tilbage på den tid.
Bittesmå minder
Charlotte bygger bittesmå miniatureverdener og har naturligvis også bygget en julestue, der er inspireret af hendes egen barndoms jul.
– Jeg er særligt glad for skænken, hvor der er blevet plads til både Bing og Grøndahl og børnejul. I mine miniatureprojekter er der ofte referencer til mine familiemedlemmer, da familie betyder alt for mig. Det lille juletræ, som stod hos min oldemor, hvor vi sagtens kunne danse 30 mennesker omkring 2. juledag. Bing og Grøndahl-fuglene og platterne er fra mine bedsteforældres hjem og minder mig om julesammenkomster i juledagene og om samværet i julen, hvor pengene måske var små, men hvor vi skabte julehyggen i fællesskab.
Under skænken står “den store kasse med julepynt”, for stuen har også et twist af en vis Fru Sands hjem, inden pynten for alvor er kommet frem. Julen er nostalgi, tradition, familie og nærvær. Det er det jeg har forsøgt at fange i julestuen" siger Charlotte om byggeriet, der har taget omkring 250 timer at lave.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.