Kan du huske julen i 80'erne? Charlotte tager os tilbage til slikfaddet, julesokken og jydedip

Julemorgen engang i 80’erne. Charlotte er en lille pige og husker, hvordan hun vågnede og gik ind i stuen, hvor et fantastisk syn mødte hende:

– Min mor og min bror havde flettet stjerner om aftenen og hængt dem op, så de hang ned fra loftet. I vores hus var der meget lavt til loftet, så de var tæt på, og jeg husker tydeligt, hvordan det var helt magisk at komme ind til alle stjernerne, fortæller Charlotte Thomsen, der i dag er 43.

LÆS OGSÅ

Patricia Schumann mødte sin mand flere gange uden at tale med ham – men én aften så hun ham i et andet lys

Hele vejen rundt: Der findes omveje, afveje, lige veje og genveje. Kommandoveje og veje til hjertet. Vi spørger kendte kvinder om deres veje rundt i livet. Læs med her, hvor Patricia Schumann fortæller om sine veje i livet.

Hun voksede op i Thy med far, mor, lillesøster og storebror og gik på en lille skole, hvor julen fik lov at fylde meget i december:

– Der var tegnet guirlander på tavlen og et lys. Når vi kom om morgenen, fik vi på skift lov til at tegne flamme på lyset og et lille hjerte og en engel under grangrenene. Det var en dejlig tradition, og det er det, som julen er for mig: familie, hygge og traditioner, siger Charlotte.

Hun bor i dag i Horsens med sin mand og deres kat Shakespeare, som går under navnet Shaky. Julen og dens traditioner fylder lige så meget for hende i dag, som dengang hun var barn i 80’erne. Nu fejrer hun den bare hos sin søster på Sjælland i stedet for i Thy:

– Min søster og jeg er meget tætte, og da hun fik børn, ville hun gerne holde julen. Så slipper jeg også for ansvar for anden og alt det, siger Charlotte med et skævt smil.

I aften er det juleaften ...

Når Charlotte spoler sin indre julefilm tilbage, ser hun sig selv som barn i en familie, hvor det virkelig betød noget, at de fejrede den sammen:

– Min far kørte lastbil og var kun hjemme i weekenden, men han var altid hjemme juleaften. Et år var han så forsinket, at han først kunne være hos os til midnat, men vi kunne ikke forestille os at holde jul uden ham, så vi startede med julemiddagen, da han kom hjem. 

Fra midnat og frem til næste morgen holdt vi jul, fuldstændig som vi plejede at gøre, bare på et andet tidspunkt, fortæller Charlotte smilende.

LÆS OGSÅ

Mumitroldene fylder 80 år – men kender du historien bag?

I år fylder Mumitroldene 80 år og er mere aktuelle end nogensinde med temaer som naturkatastrofer, krig og broget familieliv. For i fortællinger og illustrationer efterlod Tove Jansson en skat af fantasi, varme og medmenneskelighed.

Familiens fem medlemmer ville helst holde jul for sig selv, for som Charlotte siger:

– Nogle gange holdt vi jul hos min farmor og farfar, og vi børn hadede det, fordi der var så mange, at det var et stort kaos. Alle fik 17 gaver på en gang, mens vi plejede at sidde og kigge på hinanden åbne gaver. 

Jeg kunne meget bedre lide det, når vi kun var fem, mindes Charlotte.

Uanset om de var hjemme juleaften eller ej, så var det en fast tradition, at Charlotte og hendes søskende lillejuleaften hængte en sok på døren til værelset, som på magisk vis blev fyldt i løbet af natten. Juleaftensdag blev træet taget ind og pyntet, og så skulle tiden bare gå:

– Jeg tog teksten fra sangen 'I aften er det juleaften, der er længe, længe til' helt bogstaveligt, så jeg tegnede et grantræ, klippede et julehjerte, sov til middag og alt det, man ellers skulle, fortæller Charlotte med med et grin.

Det fine bestik

Når det så endelig blev juleaften, sad familien Thomsen ved bordet i spisestuen, som kun blev brugt til fødselsdage og jul.

– Der hang et skab på væggen med fint bestik, som vi tog frem og brugte til jul. Stellet var det samme som til daglig, men ikke bestikket, mindes Charlotte.

LÆS OGSÅ

Berith har bygget på sit julelandskab i 30 år: ”Jeg flytter rundt på noget hver dag”

I 30 år har Berith bygget på et julelandskab, som i dag fylder en hel væg. Interessen fik hun som barn, da hun så sin fars juleby vokse frem og ”blive levende”. Berith har også lavet en facebook-gruppe, der vidner om, at nisselandskabernes tid ikke er forbi.

Moder var i køkkenet, og hun havde travlt, husker Charlotte:

– Vi fik and med hele svineriet, altså æbler og svesker, og så var der halve æbler med mintgelé og kogte kartofler, brunede kartofler og selvfølgelig franske kartofler med jydedip!

Det sidste er såmænd bare brun sovs, men i Charlottes familie har det aldrig heddet andet og er stadig uundværligt på julebordet. Risalamande med mandelgave var også obligatorisk, og Charlotte husker med et grin, hvordan hendes farfar, lidt ubehjælpeligt, prøvede at give sit barnebarn den mandel, han havde fået:

– Det blev næsten til et tungekys, da han skulle aflevere den, griner hun.

Så går vi rundt ...

Efter juletræsdans var det tid til aftenens to højdepunkter: Gaver og slikfad.

– Fadet var på fod og havde ruminddeling, hvilket var smart, så man kunne adskille de forskellige slags slik. Lakridskonfekt havde vi altid, men også nødder og klementiner. Vi skiftedes til at se hinanden åbne gaver, og jeg kan huske en jul, hvor der stod en gave lænet op ad døren, fordi den var for stor til at komme under træet. 

Jeg spurgte min mor, hvem den var til, og hun sagde, at det bare var en ny madras, så da den blev rakt til mig, blev jeg så glad, mindes Charlotte.

Inde i pakken var et Barbiehus, som Charlotte havde markeret som ønske i kataloget fra GK Legetøj, som kom med posten dengang. Selv gav hun ting, hun have lavet i formning, eller hun fik lidt penge af sin mor til at købe gaver:

– Et år til jul købte jeg et par kattefigurer til min mor, mens hun ventede uden for butikken. De kostede 14 kroner, og jeg var så stolt af mit køb, at jeg fortalte min mor om det, da jeg kom ud. 

LÆS OGSÅ

Anne magtede ikke julen som alenemor – men så mødte hun sin eksmands nye kæreste

Jeg gruede for den første jul, jeg skulle holde alene med mine to døtre. For pigerne havde store forventninger, som jeg slet ikke kunne leve op til. Det tyede da også på, at vi ville få en både ensom og kikset jul – indtil jeg mødte min eksmands nye kæreste i byen. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

De var virkelig grimme, men hun har dem endnu, fortæller Charlotte med et smil.

Hvor der er hjerterum ...

2. juledag samledes familien altid hos Charlottes oldemor, som boede i en lille lejlighed i Thisted.

– Min fars fætre og kusiner var der, og vi var nok 30 mennesker, der dansede om et meget lille juletræ. Alle fik gaver af min oldemor. Jeg fik som regel strikkede strømper, og så snart gaverne var pakket ud, skyndte hun sig at tage papiret, så hun kunne stryge det og bruge det året efter.

Charlotte smiler stort og tilføjer:

– Hun lod ikke noget gå til spilde. Hun frøs også den kaffe ned, som ikke blev drukket. Jeg elskede de juledage, og det er magisk at tænke tilbage på den tid.

Bittesmå minder

Charlotte bygger bittesmå miniatureverdener og har naturligvis også bygget en julestue, der er inspireret af hendes egen barndoms jul.

– Jeg er særligt glad for skænken, hvor der er blevet plads til både Bing og Grøndahl og børnejul. I mine miniatureprojekter er der ofte referencer til mine familiemedlemmer, da familie betyder alt for mig. Det lille juletræ, som stod hos min oldemor, hvor vi sagtens kunne danse 30 mennesker omkring 2. juledag. Bing og Grøndahl-fuglene og platterne er fra mine bedsteforældres hjem og minder mig om julesammenkomster i juledagene og om samværet i julen, hvor pengene måske var små, men hvor vi skabte julehyggen i fællesskab. 

Under skænken står “den store kasse med julepynt”, for stuen har også et twist af en vis Fru Sands hjem, inden pynten for alvor er kommet frem. Julen er nostalgi, tradition, familie og nærvær. Det er det jeg har forsøgt at fange i julestuen" siger Charlotte om byggeriet, der har taget omkring 250 timer at lave.