Veninderne fik overtalt Nillou til en lille kvindetur – og det overraskende hende, hvad hun fik med hjem

I det tidlige efterår lykkedes det en lille flok veninder at få mig overtalt til en lille kvindetur til Zagreb.

I lufthavnen mødte jeg en gammel skam over at have prioriteret mig selv fremfor mine børn, men jeg er bekendt med teorien om, at man skal give sig selv en iltmaske på før ungerne. Og i flyet kan jeg så i ro og mag dyrke fortrydelsen ca. 340 gange i timen, fordi jeg midt i min præmenopausale demens har fået sagt ja til en dags river rafting på denne tur.

LÆS OGSÅ

Birgitte fik en skotøjsæske af sin mor, som indeholdt noget ganske særligt: Her er 4 nye bøger, du bør læse

Læsehjørnet: 4 nye bøger anbefalet af Marie-Louise Truelsen.

Jeg er nået den alder, hvor jeg gerne vil have lov til at afgrænse mine muligheder for morskab og give mit klare nej til at falde ud af en kano og ned i iskoldt vand. Alligevel har veninderne fået listet oplevelsen igennem, og flyveturen gik blandt andet med at mindes min nærdødsoplevelse på en river rafting i New Zealand som 20-årig.

Dengang i New Zealand endte min veninde og jeg med at være langt mere under vandet end i kanoen, og flere gange lå vi også under den og kunne ikke trække vejret. Vi blev kastet voldsomt rundt allerede fra første vandfald og slugte mere end rigeligt vand. 

Værst af alt: Vi troede flere gange, at det var enden på vores unge liv. Vi slog os begge hårdt, og det var så voldsom en oplevelse, at vi begge har fået noget vandskræk siden.

Min krop husker det hele, og et par dage efter, i bussen på vej til floden, har jeg en fornemmelse af, at jeg skal i vandet og møde noget, jeg har tabt.

LÆS OGSÅ

Da Louise besluttede sig for at give Lars en chance, skete der noget i hende

– Ham Lars er jo vild med dig! Hvad er der nu galt med ham? spurgte min veninde mig. Og jo, Lars var da både sød og flot, og han lagde heller ikke skjul på, at han var vild med mig. Alligevel blev jeg ved med at afvise ham. Hvorfor egentlig? Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

Der er bjørne i skoven, og for tiden kan man høre dem parre sig, siger guiden, mens han ivrigt ror derudaf på floden. Vandet er roligt med en særlig guldhinde fra solens stråler. En knaldblå guldsmed hopper let forbi os, og vandedderkopperne skøjter løs på vandoverfladen.

Vi når til en skrænt, hvor vi enten selv kan hoppe i vandet eller sidde i kanoen og lade den falde 90 grader ned. Jeg rejser mig fra kanoen og kigger ned. Det virker langt. Jeg har hovedpine og er bange, men den tredje mulighed med at tage rulletrapper ned findes desværre ikke. 

Pludselig dukker min søn op i mit indre. Han plejede at være lige så forsigtig med vand og højder som mig. Men i sommer lærte han hovedspring, og lige siden har han taget den med hovedet først, flere meter ned, uden at blinke. 

Jeg lukker øjnene og tvinger min tunge krop ud over skrænten og svæver i det, der føles som en halv time, før jeg rammer det friske vand.

Da jeg popper op igen med redningsvest, våddragt, hjelm og alting, er min hovedpine og træthed væk. Jeg svømmer mod kanten, eller rettere flyder af sted med alt gearet og giver high five til hende, jeg er i kano med.

LÆS OGSÅ

Her er 3 skønne steder i Københavns Nordvest-kvarter, som du bør opleve

Modekoordinator Ida Whitt har fået øjnene op for bydelen Kbh NV, der er i gang med en spirende opblomstring. Her får du hendes tips til små perler af spisesteder og andet, man kan gå på opdagelse i.

På vejen hjem siger en af de andre, at hun synes, at jeg det kommende år skal blive bedre til at udfordre mig selv. Hun siger, at man gror til, når man ikke udfordrer sine grænser, men accepterer dem som sandheder skrevet i sten.

Først har jeg lyst til at klappe hende én, men så forstår jeg, at hun siger det, fordi springet med et har sat liv i mig. Fordi jeg måske har taget noget tilbage, floden dengang tog fra mig: modet og lysten til at hoppe ud i ukendt farvand. 

Og stole på, at redningsvesten nok skal redde min røv.

ALT for damernes klummeskribenter

Mette Kirstine Goddiksen

Journalist og forfatter, mor i sammenbragt familie med i alt fire børn.

Søren McGuire

Journalist og forebyggelseskonsulent. Fraskilt, far til tre og en lille smule mere boomer for hver dag.

Nillou Zoey Johannsen

Forfatter, mor til to, iransk født, spirituel tilgang, nysgerrig på livet og altid klar på et lidt for højt grin.

Julia Lahme

Etnolog, forfatter, direktør i eget kommunikationsbureau, mor til to og Johans kone.