Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

hjernerystelse symptomer
Foto: Getty images Bliv klogere på symptomerne ved en hjernerystelse.

Hjernerystelse: Derfor skal du tage den seriøst

Hvert år får flere end 25.000 danskere en hjernerystelse. En del af dem bliver revet væk fra deres dagligdag i månedsvis, måske år, bl.a. fordi vi ikke tager det alvorligt nok. Bliv klogere på, hvad der sker, når du får rystet hjernen.

Det kan ske for alle. At banke panden ind i døren, falde på cyklen eller blive ramt af en albue i baghovedet under vild dans. De fleste kommer smertefrit over slaget. Men for en gruppe gælder det, at de får hjernerystelse af slaget. Det sker for mindst 25.000 danskere om året, og af dem udvikler 10-15 % tilstanden postcommotionelt syndrom (PCS), som består af svimmelhed, adfærdsændringer, neuropsykiatriske symptomer og kognitive forstyrrelser. Årligt betyder det, at mere end 2.000 danskere får langvarige følger af hjernerystelse. 

Selvom der har været et stigende fokus på hjernerystelser de seneste år, er der stadig mange af os, der ikke ved, hvordan vi skal forholde os til, når hjernen ryster. Flere går endda rundt med en hjernerystelse uden at vide det og bliver derfor ikke registreret i systemet.

Tag din hjernerystelse seriøst

– Den generelle viden om hjernerystelser i Danmark er ikke særlig stor. Folk ved ikke selv nok om det. De går direkte på arbejde, hvis de har fået et slag i hovedet, og så finder de ud af, at den er helt gal, siger Kim Friedrich, landsformand for Hjernerystelsesforeningen og henviser til undersøgelser, der peger på, at det er sværere at komme over sin hjernerystelse, hvis du er aktiv i ugen efter din hjernerystelse.
– Mange af os tager ikke hjernerystelser alvorligt. Men det er altså ikke småting. Har du fået et kraftigt slag i hovedet, skal du tage detseriøst. Tag på skadestuen, snak med en læge om det, og få det ned i din journal. Tag hjem, og slap helt af over 2-4 dage, selvom det kan virke svært bare at ligge og kigge op i loftet. Gå ud i haven, eller hør en lydbog på lavt niveau. Når du så er klar til det, kan du tage tilbage på arbejdet et par timer. Det vigtigste er at lytte til kroppen og dens signaler og at genopbygge hjernens tolerance over for aktiviteter og indtryk. Det er vi bare så dårlige til, og derfor er der så mange af os, der bliver hårdt ramt af hjernerystelser, siger Kim Friedrich.

LÆS OGSÅ: Helle fik hjernerystelse: "Jeg har været dårlig til at lytte til mig selv"

Hjernen blævrer som budding

Men hvad sker der egentlig, når du får hjernerystelse? Her får du tidligere hjerneforsker, speciallæge i psykiatri og videnskabsformidler Peter Lund Madsens forklaring.
– Forestil dig, du vælter på en cykel og slår hovedet direkte mod jorden. Når kraniet rammer asfalten, bliver hjernen slået ind i kraniesiden. Idet hovedet springer op igen, kan hjernen risikere at smadre mod den anden side af kraniekassen. Det vil sige, at man får et eller to klask svarende til at slå på hjernen med en hånd. Så blævrer hjernen som en budding, og de store nervecellegrupper bliver slået ud af kurs.
Det kan medføre, du besvimer. Men nervecellerne tager ikke skade, hvis det er en ren hjernerystelse. Hvad var det? spørger de, og så finder de tilbage til den samme rytme. Men fordi hjernen er så følsomt et organ, kan der ofte være en periode efter slaget, hvor den fungerer dårligere. Hjernen bliver hurtigere træt, den skal bruge mere energi på at lave sit rutinearbejde og kan decideret komme på overarbejde, hvis man f.eks. sidder i en stor menneskegruppe eller skal se fjernsyn. Hele hjernen bliver altså påvirket ved et hårdt slag. Forandringerne er ofte ikke synlige ved scanning eller neurologisk undersøgelse. Heldigvis bliver hjernen med tiden helt rask igen. Spørgsmålet er bare, hvor lang tid det tager for den at komme til hægterne – det er svært at forudsige.
Læs mere om hjernerystelse på Hjernerystelsesforeningen.dk

Akutte symptomer på hjernerystelse

• Koncentrations- og hukommelsesbesvær.
• Forvirring, f.eks. over, hvor du er henne.
• Hovedpine eller trykken for hovedet.
• Ukoordinerede bevægelser.
• Blanke, fjerne øjne.
• Synsvanskeligheder.
• Ringen for ørerne.
• Svimmelhed.
• Træthed.
Kilde: Center for Hjerneskade.

Nyeste forskning viser…

… at man om ca. 10-12 år sandsynligvis kan måle i almindelige blodprøver, om man har fået en hjernerystelse, op mod syv dage efter, skaden er sket. Det har vist sig, at der er nogle støtteceller i hjernen, der kan tage skade, når man får hjernerystelse. De udskiller nogle meget karakteristiske proteiner, GFAP, som ikke findes i blodet hos raske mennesker. Proteinerne ryger ud i det generelle blodomløb, og da de er svært-nedbrydelige, kan de måles i blodet et godt stykke tid efter, skaden er sket. 
Kilde: Kim Friedrich, landsformand for Hjernerystelsesforeningen.

LÆS OGSÅ: 4 fødevarer, der kan give hovedpine

LÆS OGSÅ: Det sker der i kroppen, når du har hovedpine

Se, hvad vi ellers skriver om: Hjernen, Hovedpine, Sund livsstil og Hjernerystelse