-
Janni Ree støtter Sisse Sejr-Nørgaard: Derfor blev hun dømt!
-
Se billederne: Stangstiv Janni indtager "Vild med dans"-studiet
-
Nu reagerer Jeppe endelig på Janni og Karstens genforening
-
Fest på Bryggen: Janni Ree fik frækt tilbud af Lebbe-Lone
-
Vildt syn i Rungsted Havn: Janni og Karsten sammen igen
-
Private billeder: Se Janni og Jeppes romantiske solferie
-
Janni efter retssagen: Overrasket over Karsten
-
Janni og Karsten i retten: Her falder afgørelsen
-
LIVE fra retten: Nu afgøres sagen mellem Janni og Karsten
-
Striden fortsætter: Nu mødes Janni og Karsten igen i retten
-
Janni Ree: "Jeg er ked af det"
-
Ups! Janni afslører Jeppes sande alder
Rasmus ”Julle” Juhl vil i byrådet: Borgmester herhjemme
Rasmus, der er kendt fra "Rigtige mænd", arbejder stadig som slagter på det lokale svineslagteri, og han stiller op til kommunalvalget i Aabenraa for Danmarksdemokraterne.
På valgplakaterne i Aabenraa hænger et velkendt ansigt med et bredt smil. Det er Rasmus ”Julle” Juhl fra DR-programmerne ”Rigtige mænd” om håndværkere med hang til basser og bajere, der skulle leve sundere.
LÆS OGSÅ: "Nybyggerne"-par er blevet forældre til en lille dreng
Artiklen fortsætter under videoen:
Rasmus arbejder stadig som slagter på det lokale svineslagteri, og han stiller op til kommunalvalget i Aabenraa for Danmarksdemokraterne. HER&NU møder ham og kæresten Carina hjemme i Hjordkær ved Rødekro, hvor de bor med deres døtre, Carinas Cecilie, 12, og Rasmus’ Julie, 18 år, og Rikke, 13, hver anden weekend og når hun spiller badminton.
– Mit liv er radikalt ændret. Jeg drikker ikke øl i hverdagene mere. Det faktisk sjældent, at jeg drikker øl i dag. Det er kun, når der kommer en kammerat forbi, eller vi har en pokeraften. Nu spiller jeg masser af badminton, og så vil jeg gerne være et godt forbillede for mine børn, fortæller Rasmus Juhl, 40, der altid har syntes, at politik er spændende, og ser det som en borgerpligt at stemme.
– Vi har talt om herhjemme, at det er nemt at sidde og vrøvle om, hvorfor politikerne ikke gør sådan og sådan, men hvis man ikke selv gør noget aktivt ved det, så kan man jo ikke sidde og vrøvle.
God opbakning
En video op på sociale medier, hvor Rasmus ytrede sig om en et lokalt problem, fik sidste efterår lokalformanden for Danmarksdemokraterne til at kontakte ham.
– Jeg snakkede selvfølgelig med Carina og familien om det først, og så sagde jeg ja. Jeg ved jo ikke noget om, hvordan man gør i politik, men jeg har fået rigtig god opbakning af partiet, så nu håber jeg på at blive valgt ind i byrådet.
Rasmus har clearet sine politiske ambitioner med formanden på slagteriet, men understreger også, at hans arbejde kommer i første række. Arbejdstiden fra kl. 06 -15 giver ham dog tid til politiske møder om aftenen.
– Carina og jeg har snakket om, at jeg stadig skal med til badminton i weekenderne. Det er jo vores fælles afslapning og familietid. Jeg spiller hver tirsdag, og nogle weekender spiller både Rikke og Cecilie til stævne. Andre gange det kun Cecilie, som er blandt de 50 bedste i U13 piger i Danmark.
Altid i undertal
Kommer Rasmus i byrådet, er han ikke i tvivl om hvilke sager, der står hans hjerte nær.
– Børn, unge, skoler, uddannelse, kultur og fritid. Det passer jo med vores familie og de erfaringer, vi har med vores liv.
På trods af al medieopmærksomheden er Rasmus stadig bare Julle med fødderne plantet solidt i den sønderjyske muld, og han drømmer ikke om borgmesterkæden.
– Jeg er borgmester herhjemme, selvom jeg altid er i undertal med fire kvinder her i huset. Jeg går bare ud til katten, det er en hankat, og vi kan blive enige om det hele.
Mit livs største fejl
En frygtelig ulykke i 2018, hvor en bil med 50 km/t påkørte Rasmus og Carina bagfra, mens de holdt stille i et kryds, ændrede livet for Carina, som nu er på førtidspension. Det var også hårdt for Rasmus.
– Jeg begik den største fejl i mit liv. Jeg tænkte, at det var hurtigere at køre Carina direkte på sygehuset i forhold til at vente på en ambulance. Det gav os så problemer bagefter i forhold til forsikringen, fordi vi ikke havde politiet ude på ulykkesstedet. Det blev påstand mod påstand, fortæller Rasmus om ulykken, som gav Carina en varig skade i hjernen.
– Lægerne kunne ikke lave en årsagssammenhæng, fordi det kunne både været kommet af andre ting, men også udløst af påkørslen, så er det blev et forsikringsproblem. Det er en kritisk sygdom, men den er for sjælden til at være undersøgt nok til, at jeg kunne få erstatning, fortæller Carina, 33.
Efter ulykken og Carinas kamp for erstatning og førtidspension solgte parret deres landejendom og flyttede ind i et lejet hus i Hjordkær. Deres hest er opstaldet lidt uden for byen, og Rasmus’ far og bror, som også har heste, bor i nærheden, så der er masser af muligheder for at komme på hesteryg og få møg under neglene.
Cecilie går i skole lige rundt om hjørnet, badmintonhallen er i nærheden, og fodboldbanen, hvor Rasmus var hjælpetræner for pigeholdet, ligger bagved.
– Jeg er stoppet med fodbolden, for hvis det lykkedes mig at blive valgt ind i byrådet, vil jeg ikke konstant melde afbud eller gøre noget halvt, når der er møder. Jeg går ind i politik for at gøre en forskel.
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.