Sponsoreret indhold
Molly Egelind: Om årsskiftet og de vigtige ritualer
Når Molly Egelind hopper ind i det nye år, gør hun det med en stor portion stolthed og optimisme. Vi har snakket med Molly om vigtigheden af konstanter i en omskiftelig kalender – og om at finde glæden i uforudsigelighederne.
Molly Egelind kan i sit voksne liv ikke komme i tanke om to år, der har lignet hinanden. Derfor ved hun heller ikke med sikkerhed, hvad det kommende kalenderår vil bringe.
”Der er jo noget meget symbolsk i at tage vægkalenderen væk, smide den ud – gøre plads til det nye og reflektere over, hvad der er blevet af året, der er gået. Det er en dejlig tradition, som jeg forbinder med stor optimisme og muligheden for at lave et reset,” fortæller Molly.
Hvor stammer optimismen fra?
”Jeg vil sige, at erfaringen har vist mig, at selvom jeg går ind i et uforudsigeligt år, så plejer det jo at gå meget godt. Men der har helt klart været en læringsproces i at kunne omfavne det kaos, der er,” siger Molly og uddyber.
”Især når man har to børn, og en mand, der også har en karriere, og jeg selv i perioder er meget væk. Men jeg elsker den fleksibilitet, mit arbejde også giver, og de muligheder der opstår.”
”Der er jo så mange ting, jeg ikke kan kontrollere. Jeg kan ikke kontrollere, hvilke projekter jeg bliver valgt til som skuespiller, og jeg kan ikke kontrollere, hvornår jeg skal arbejde. Men jeg kan vælge at give slip på bekymringen over de ting, jeg ikke kan kontrollere, og bruge min energi på mit arbejde og min familie. Det er frihed for mig,” fortæller Molly.
Kalendernes konstanter
Med en omskiftelig kalender beskriver Molly, at hun ofte tyer til faste ritualer og rutiner i sit liv. En konstant, der er vigtig for hende.
”Det giver mig en rar følelse og en grad af kontrol at have nogle ritualer. Jeg har for eksempel haft en tendens til at hoppe i et sæt joggingtøj, hvis jeg skulle møde op på en produktion kl. fem om morgenen – for jeg skulle jo alligevel have et kostume på.”
”Men i 2024 har jeg testet en teori af for mig selv. Jeg har stået et kvarter tidligere op, sammensat et outfit, jeg føler repræsenterer mig, og opdaget, at det giver mig en klarere afgrænset følelse af, hvornår Molly stopper og rollen begynder.”
”Det er blevet et lille ritual for mig, hvor jeg forsøger at gøre mig umage. Det har givet mig en genvej til at få fri fra arbejde, fordi distancen mellem rollen og mig selv bliver større,” forklarer hun.
Vigtigheden i at sminke af
For Molly byder hverdagen ofte på lange optagedage med meget makeup. Derfor er det blevet vigtigt for hende at vedligeholde sin hud.
”Hudpleje er et vigtigt aftenritual for mig. Her sminker jeg af. Lidt ligesom jeg tager kostumet af og hopper i mit eget tøj – så tager jeg også masken af og sørger for at pleje og holde min hud sund,” forklarer Molly.
Hvordan ser din hudplejerutine ud?
”Jeg starter altid med at rense min hud, og så bruger jeg både serum, øjencreme og natcreme fra NIVEAs Q10-serie.”
”I det sidste halve år, har jeg faktisk også insisteret på at have tid til at afslutte med en afslappende ansigtsmassage. Det er blevet en integreret del af kalenderen, også selvom jeg kommer en halv time senere i seng og skal vildt tidligt op på optagedag.”
”Men jeg kan mærke, at det er så godt givet ud. Jeg sover bedre, står op og ser frisk og glowy ud. Det giver mig et kæmpe forspring næste dag. ”
Hvad er det ved Q10-serien, du godt kan lide?
”Jeg kan vildt godt lide, at Q10-serien består af hudidentiske ingredienser, der går ind og booster kroppens naturlige processer og styrker huden indefra,” fortæller Molly og uddyber:
”For mig ligger værdien i hudplejeprodukter hverken i sjældenhed eller eksklusivitet. Det ligger i, at det er noget, der virkelig er gennemtestet og holder, hvad det lover – og NIVEAs Q10-serie fungerer bare virkelig godt til min hud.”
Hvilken effekt har du oplevet?
”Jeg havde faktisk en ret sjov oplevelse med en makeupartist i forbindelse med, at jeg skulle til et event. Han havde lagt min makeup mange gange før, og i den tid der var gået, siden vi sidst havde set hinanden, var jeg begyndt at bruge hele Q10-serien,” fortæller Molly og uddyber:
”Og jeg kan tydeligt huske, at jeg sætter mig i hans stol, og at han kigger på mig og udbryder: Hvad har du gjort med din hud? Den er sygt glowy. Det var lidt den samme følelse, som når man kommer til tandlægen og får ros for at børste tænder,” griner hun.
”Det er jo på alle måder det bedste kompliment, du kan få i forhold til hudpleje og dens virkning. Altså når makeupartisten siger: Okay, det spiller, det der.”
De stille perioder
Ud over kalenderens konstante ritualer beskriver Molly, hvordan hun har lært at værdsætte de stille perioder. Derfor kommer svaret også prompte, da vi spørger hende om, hvad tiden bruges til.
”At se mine veninder. Lige så snart overskuddet er der, og der er fyldt op på børnesamvær og husbondsamvær, så er mine veninder min højeste prioritet,” forklarer hun.
”Der er bare noget særligt over veninder. De er på mange måder livets salt, og jeg føler virkelig, at jeg kan være 100% mig selv og have det 100%, som jeg har det uden at behøve at pynte på noget eller pynte på mig selv. ”
”Vi er gode til at tale om store følelser. Vi taler hinanden op, og er der for hinanden, når livet slår knuder. Så bare det at spise en morgenmad sammen eller mødes til en hurtig kop kaffe giver mig så meget energi,” fortæller Molly.
Hvad tager du med ind i 2025?
”Jeg tager en stolthed med ind i 2025, også selvom det jo er meget anti Jantelov agtigt. Men jeg er faktisk rigtig stolt af, hvor meget jeg har nået både på arbejdsfronten – men især over hvordan jeg har lært at navigere i at have travlt.”
”Jeg er faktisk ret stolt af, at jeg har lært at være til at holde ud at være sammen med, når jeg har travlt,” griner hun og uddyber:
”Det er ikke noget, jeg altid har været vildt god til. Man kan jo godt komme til at tage sine frustrationer med ind ad døren og skælde ud på nogen, der ikke har nogen som helst indflydelse på, hvor travlt man har. Men det er jeg i 2024 blevet bedre til at undgå.
Hvad har du gjort anderledes?
”Jeg tror, at den her helt banale ting med at skifte så klart mellem rolle og privatperson, både gennem min påklædning og de ritualer jeg har for mig selv, virkelig har gjort noget godt.”
”Det er jo egentlig det, der er så fantastisk, at man opdager, at de ting, man gør for sig selv og sit eget velbefindende smitter af.”
”Der har i 2024 været minimal frustration over at skulle jonglere en kalender, der nogle gange er meget uforudsigelig og ikke rigtig giver mening. Det synes jeg virkelig, at vi som familie har været ekstremt gode til i år – og det tager jeg med mig ind i det nye år,” afslutter hun.