Finn skåler med vennen Johny Heftig.
– Finn er en stor diplomat, og det er meget naturligt, at han går ind i politik. Han er det, vi på nordjysk kalder ”tålle”, altså tålmodig, siger vennen Jonny Heftig alias Jakob Ørom.

”Formand Finn" Lund Nyby som politiker: Mere rund end på tv

Finn, der er kendt fra "Balladen om kolonihaven", er ikke længere formand, men han stiller op til kommunalvalget for Socialdemokratiet.

logo herognu HER&NU HN

Finn Lund Nyby bor inde i midtbyen i Aalborg, men det er helt naturligt at møde ham i kolonihaven Jørgen Berthelsens Minde.

Her lærte hele Danmark ham at kende på tv i ”Balladen om kolonihaven” som formanden, der havde sine udfordringer med flere af kolonihaveforeningens medlemmer.

LÆS OGSÅ: Alexanndra om date med ny "Landmand"-bejler: Vilde med hinanden

Artiklen fortsætter under videoen:

Finn er ikke længere formand, men han stiller op til kommunalvalget for Socialdemokratiet, og politikeren Finn er ikke helt den samme som ”Formand Finn fra tv”.

– Jeg er ikke så firkantet, som jeg bliver fremstillet i tv-programmerne, men ellers tror jeg ikke, der er den helt store forskel, for jeg har jo svært ved at lave om på mig selv. En del af mig er at holde fast i de regelsæt, vi har. Men kommende byrådskollegaer vil opleve en Finn, som virker mere rund og knap så kantet, understreger Finn Lund Nyby, 56.

Finn viser sin valgplakat frem.
– Mit valgslogan er ”Ordentlighed i fællesskabet”. Jeg forventer, at når jeg behandler andre mennesker ordentligt, så behandler de også mig ordentligt.

En hjertesag

Finn arbejder med børn med svære fysiske- og psykiske funktionsnedsættelser og der er en sag, som især ligger social og specialpædagogens hjerte nær.

– Jeg kommer til at kæmpe for mennesker med funktionsnedsættelse og for dem, som arbejder med dem, for de arbejder under høje følelsesmæssige krav. Nu arbejder jeg med børn, men har tidligere arbejdet med voksne, fortæller Finn over en god frokost med en anden kendt aalborgenser, vennen Jakob Ørom, kendt som rapperen og 9000-gadekunstneren Jonny Heftig.

De har fælles interesser i kunst, kultur og velgørenhedsarbejde. Som overlevende efter en spiserørskræft, så har Jakob og Finn, som mistede sin hustru Pia til kræft i 2011, også en fælles interesse i ”Stafet for livet”, som samler ind til Kræftens bekæmpelse.

Finn med Mette Frederiksen
Statsminister Mette Frederiksen, som nu er Finns partiformand, var på besøg i Jørgen Berthelsens Minde. – Statsministeren ville tale om forpligtende fællesskaber, og hun vidste ikke på forhånd, at vi optog sæson 2, da hun spurgte. Det sagde jeg selvfølgelig ja til.

– Og ikke mindst deler vi interessen for snapsen. Jeg skrev et digt til Aalborg juleakvavit i 2016, som blev trykt på 140.00 flasker snaps, og pludselig var jeg ”ham med snapsen”, fortæller snaps-entusiasten Jonny Heftig, 56, grinende.

Rød Aalborg

Finn laver selv snaps i kolonihaven bl.a. havtornsnaps, som er dagens snaps til smørrebrødet. Yndlingssnapsen er en grøn valnøddesnaps, men Finn har ikke selv et valnøddetræ i kolonihaven.

– Jeg har en valnøddepusher, en bekendt med et valnøddetræ. Jeg drikker helst mine egne hjemmelavede snaps til en kop kaffe, og skal jeg have snaps til smørrebrød, så vil jeg helst have en færdigproduceret. Jeg drikker faktisk gerne en Rød Aalborg, afslører Finn.

Formand Finn Lund Nyby hælder snaps op.
Formand Finn Lund Nyby hælder snaps op.

Havtornsnaps med æble

– Jeg plukker mine havtorn i Nørresundby ved Lindholm Å på vej ud til Verdens Ende. Så smider jeg dem på frost, så de er nemmere at pille af, for det er nogle vældigt ubehagelige grene med pigge på. Så et æble i for at søde den lidt. Havtorn kan være ret bitter, det balancerer æblet. Så skal den trække 4-5 måneder i et glas med klar snaps og fortyndes derefter med flaske klar snaps mere, når den har trukket.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

Forsidebillede HER&NU uge 44
Forsidebillede HER&NU uge 44