Liv Madsen fra 'Ex on the beach' og Nicolaj Rosé fra 'Love Island'

Liv konfronterer Nicolaj: Beskeder til andre kvinder

Flere kvinder har skrevet til Liv og fortalt, at de har skrevet med Nicolaj.

logo herognu HER&NU HN

Efter den tidligere "Ex on the Beach"-deltager Liv Madsen og Nicolaj Rosé fra "Love Island" fik øjnene op for hinanden på Instagram, gik det hurtigt.

Opkald over Facetime blev til dates, og i dag er Liv flyttet fra København til Jylland for at bo sammen med Nicolaj.

Artiklen fortsætter under videoen.

Vejen til kærligheden har dog ikke været uden bump på vejen. Det fortæller Liv i podcasten "Marcus og Realitypanelet".

– Jeg har fået fire beskeder af kvinder, som skriver, at de har skrevet med Nicolaj, mens vi var kærester, lyder det anklagende, mens hun kigger på Nicolaj, som også er med i podcaststudiet. 

– Det har jeg lidt, men vi var ikke kærester, lyder det fra Nicolaj. 

Da Nicolaj mødte Liv, var det lige før, at "Love Island" skulle køre på tv, og han havde derfor lovet sig selv at beholde sin singlestatus. 

– Jeg skulle ikke være i forhold. Så jeg forsøgte at holde Liv på afstand, og stadig skrive med andre, fordi jeg bare hyggede mig, men jeg havde jo ikke lyst til at mødes med de andre, forklarer Nicolaj og fortsætter: 

– Jeg ville oprigtigt ikke have en kæreste. eg tænkte: “Ikke nu. Det er me-time – Nicolaj-tid.” Men så kom hun. Så ja, jeg skrev med andre i starten af vores relation, men det var mest fordi, jeg ikke ville indse, hvor dejlig Liv var, lyder det fra Nicolaj. 

Den forklaring slipper Nicolaj dog ikke helt afsted med, for podcastværten Marcus Eklund afbryder med det samme og kalder bullshit: 

– Jeg tror altså ikke, man kan sige: "Jeg skrev med andre, fordi jeg synes, du var så sød", griner Marcus. 

Du kan høre hele afsnittet af "Marcus og Realitypanelet" herunder, hvor kæresteparret Liv og Nicolaj er gæster.