Test dig selv: Hvor godt kender du egentlig dansk julehistorie?

Kan du forestille dig en jul uden juletræ? Nej, vel. Men selv om julen har rod langt tilbage i historien, var det først i 1800-tallet, at et juletræ for første gang blev båret ind i en københavnsk stue. Og vakte en del opsigt.

Netop det kan du opleve på by- og købstadsmuseet Den Gamle By i Aarhus, som har åbent året rundt, men i denne tid pyntes op til jul. 

LÆS OGSÅ

Trine drømte om et liv på landet - det viste sig at blive et helvede

Da Bo og jeg en forblæst efterårssøndag så det landsted, der skulle blive vores og vores venners fremtidige hjem, tænkte jeg, at det var en drøm, der nu gik i opfyldelse. Hvad jeg ikke vidste den dag var, at det i stedet skulle blive begyndelsen på mit livs mareridt.

Museet giver et indblik i dagligdagen gennem 400 år, og indenfor er julepynten tilpasset forskellige tidsperioder. I gaderne finder du butikker med nostalgisk pynt – og selvfølgelig spisesteder, hvor du kan smage en gammeldags æbleskive eller historisk vaniljekrans.

Naboerne lurede

Men tilbage til Danmarks første juletræ, for i 1811 blev det tændt i Ny Kongensgade 221 hos Frederikke og Martin Lehmann, som i 1810 havde fået deres søn, Orla Lehmann, der senere blev politiker. 

Far Martin kendte til skikken om juletræ fra sin opvækst i Holsten, og nu introducerede han den for sin familie. I Holsten blev træet pyntet i rød, blå og hvid, og disse farver gik igen på juletræslysene i København, som desuden var dekoreret med småkager, æbler og forgyldte valnødder.

Blandt naboerne løb rygtet, for nogen havde set, at der var blevet slæbt et grantræ ind i familien Lehmanns lejlighed, og det hed sig, at det skulle pyntes med levende lys. Så da mørket faldt på, stimlede folk sammen uden for fami­liens stue, og nogle havde taget en stige med. Og ganske rigtigt: Der stod det loftshøje grantræ med lys og pynt.

LÆS OGSÅ

Hvorfor i alverden har vi tilladt FIAT 500-lignende køretøjer på vores cykelstier?

Susanne Knutzen føler, at hun sætter liv og lemmer på spil hver dag, når hun stiger op på sin hvide jernhest. Cykelstierne er nemlig blevet indtaget af, hvad der ligner monstertrucks.

Oplevelsen gjorde indtryk på Martin og Frederikke og blev til en dejlig julehistorie, der stadig blev fortalt 100 år senere. 

Samtidig var interessen vakt hos københavnerne, og stille og roligt kom der juletræer ind i flere stuer.

Gaver på granen 

Noget senere, hos Peter Fabers familie på Gråbrødre Torv i 1847, skrev han juleaften sangen 'Træet'. Den skiftede senere navn til Højt fra træets grønne top og indeholdt vers om de personer, der må formodes at have været til stede. 

Melodien var oprindeligt den samme som I en kælder sort som kul, og han komponerede først senere den melodi, som vi bruger til den elskede sang i dag.

I Den Gamle By står et juletræ, der er pyntet ud fra den kære julesang og tids­perioden, som den beskriver. Julegaver­ne hænger på træet, men ud fra et knap så kendt vers om Peter Fabers søn, William, kan vi se, at der er tale om en brydningstid, hvor man går fra ikke-indpakkede gaver til gaver pakket ind i papir – for i sangen putter den lille William papir i munden, men skal være forsigtig, for der er noget indeni.

Sponsoreret indhold

LÆS OGSÅ

”Rivalisering er godt romanstof!”

Det lå ikke lige for, at Michael Holbek skulle skrive en roman om porcelæn. Men da han dykkede ned i historien – og især: personerne – bag to af de mest ikoniske, danske stel, var historien så interessant, at det nu bliver til ikke bare en, men to romaner under serienavnet ”Den blå ild”. Første bind hedder "Den blå ild – Rivalerne" og er netop udkommet.

Ud over gaver er træet pyntet med lys, papirpynt og småkager, som først skal vises for siden at blive spist.

En heldig agurk

I 1895 var det klunketid, som var kendetegnet ved en overlæsset indretningsstil, hvilket også sås på juletræet. Nu var træet så fyldt med pynt, at der ikke var plads til gaverne mellem grenene, og derfor måtte de indpakkede overraskelser ned under træet.

Glasjulepynt blev desuden importeret fra Thüringerwald i Tyskland, og de fine ornamenter gik i to retninger, nemlig traditionel spiselig pynt som druer og agurk og det moderne liv i form af for eksempel en lille zeppeliner eller en telefon.

Glasagurken har i øvrigt sin egen historie, nemlig om en soldat, der overlevede i krig, fordi han fik en syltet agurk. Agurken blev derfor et symbol på held, og juleaften gik det ud på at være den første gæst, der spottede det lille agurke­ornament, for så ville det tegne godt for det kommende år.

LÆS OGSÅ

Dagmar blev fyret, da hun klagede over seksuel chikane: ”Der skal gøres op med kulturen i denne her branche”

Da Dagmar Dyrhauge-Klargaard gik til ledelsen med en grænseoverskridende oplevelse med en ældre mandlig kollega, blev hun kort efter opsagt med beskeden om ikke at snakke mere om hændelsen. Hendes mor, Liv Dyrhauge, forlod efterfølgende firmaet, og snart vil sagen blive afgjort i retten. Firmaet nægter sig skyldig i både chikane og opsigelse som følge deraf.

Det fortælles også, at man i fattige hjem i Thüringerwald lod børnene om at finde agurken, som udløste en gave til finderen.

Sushi-pynt

Klippeark med blandt andet flotte kræmmerhuse vandt også frem i den tid, og i tråd med den overlæssede stil blev de fyldt med juleguf. Der blev også fundet plads til flag, som dukkede op på juletræerne efter krigen i 1864 – på samme tid som trommer og trompeter.

Juletræet er i dag utænkeligt at undvære, og mange af os har en forkærlighed for hyggelig, gammeldags jul, så pynten bærer ofte præg af svundne tider – gerne med arvepynt, som vækker minder om personer, der ikke længere er blandt os. 

Pynten bliver dog typisk blandet med børnenes kreationer og juleornamenter i moderne former som to-go-kaffekrus, fodboldtrøjer og sushi. Julepynten følger med andre ord slægtens historie, samtidig med at den afspejler tidsånden.

Prøv selv at tage fotoalbummet frem, og se på de gamle julebilleder, der nu er blevet et stykke af vores egen historie.