21-årige Dagmar Dyrhauge-Klargaard var først usikker på, hvad hun skulle stille op med sin oplevelse. 

Men nu lægger hun sammen med Djøf sag an mod det advokatfirma, som i sommer fyrede hende, efter hun var gået til ledelsen med en klage omkring en grænseoverskridende oplevelse med en ældre mandlig kollega.

– Jeg kører ikke sagen for at få penge, det er jeg bedøvende ligeglad med. Jeg håber, at det går min vej i retten, så man får en dom, der kan bruges og refereres til i lignende sager efterfølgende. Og så håber jeg virkelig, at det kan hjælpe andre til at turde at stå frem – at snebolden vil begynde at rulle.

Dagmar Dyrhauge-Klargaard arbejdede indtil juli som studentermedhjælper for et mellemstort advokatfirma i hovedstadsområdet, og da hele kontoret blev inviteret til seminar, fest og overnatning i Jylland, tog hun med.

Hun fortæller, at hun havde aftalt med en ældre mandlig kollega, at hun kunne få et lift med ham næste dag. Men han var længe om at blive klar, og skrev til hende, at han havde fået forlænget sit hotelværelse med en time, da han havde mange tømmermænd.

Da hun havde ventet på ham i næsten en time og var den eneste tilbage i receptionen, skrev han til hende, om hun ikke kom op på hans hotelværelse, imens han pakkede færdig.

– Jeg tænkte bare,”jaja, så kan vi komme hurtigere afsted”. Men da jeg kom derop og bankede på, åbnede han døren kun iklædt underbukser, og gardinerne var trukket helt for. Han tog fat om livet på mig og sagde, ”du ser dejlig ud”.

LÆS OGSÅ

13 kendte kvinder står frem: “Det er ubehagelige oplevelser, som jeg har forsøgt at fortrænge”

Flere kvinder i den danske musikbranche har været udsat for krænkelser, fortæller de i ny dokumentar. Men i modsætning til, hvad nogen tror, handler det ikke om at hænge bestemte personer ud. Derfor deler de nu deres oplevelser, fortæller de til alt.dk.

Da Dagmar fik vredet sig ud af hans greb, gik hun hen til vinduerne, som hun åbnede, og fik gardinerne trukket fra, hvorefter hun tog sin telefon frem og lagde sig på hans seng og kiggede på den. Hun havde ikke forudset det spørgsmål, der fulgte: ”Når du ligger der og ser så dejlig ud, tager du så ikke din trøje af, så jeg kan se dine bryster?”

– Jeg kiggede på ham og sagde, at han skulle se at få noget tøj på, så vi kunne komme afsted.

Hvorfor blev du på værelset, i stedet for at gå ned og vente?

– Jeg har spurgt mig selv om det samme mange gange. Det gik så hurtigt, og jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg havde forsøgt at få ham ned i lobbyen flere gange uden held, og jeg ville bare gerne afsted.

En misforståelse

Dagmar havde det efterfølgende mærkeligt med episoden og fortalte det til sin mor, Liv Dyrhauge, som var ansat i samme firma. Moderen opfordrede hende til at gå til ledelsen, og de blev enige om, at Dagmar selv skulle håndtere det med sin egen chef.

Til et møde næste dag fortalte Dagmar historien til sin chef, som blev forarget og sagde, at det under ingen omstændigheder var okay.

– Så spurgte hun mig, ”hvad synes du, vi skal gøre ved det?” Jeg blev lidt halvprovokeret over, at hun spurgte mig. Det, følte jeg ikke, var mit ansvar. Hun bad mig også om ikke at tale mere om hændelsen eller fortælle det til flere, fordi ledelsen mente, at det ville være bedst for alle parter.

Da Dagmar samme aften fik et opkald fra sin chef, var det med beskeden om, at partnerkredsen havde snakket med den kollega, hun havde haft oplevelsen med.

– Han sagde, at det ikke havde været hans hensigt, at jeg skulle føle mig utilpas. At jeg havde misforstået situationen, og at det ikke havde været hans intention at støtte den misforståelse.

Videre ud i verden

Kort tid efter tog Dagmar til Lanzarote, hvor hun skulle fjernarbejde for virksomheden, imens hun havde sommerferie fra sit studie. Hun havde besøg af sin mor, da Dagmar åbnede sin computer en morgen og læste overskriften på den øverste mail i sin indbakke. Den var sendt til hele kontoret: ”…skønne stud.jur. Dagmar skal videre ud i verden...”. Hun var blevet fyret.

– Det første, jeg tænkte, var bare, at jeg aldrig skulle være gået til ledelsen. Jeg skældte min mor ud, fordi hun havde fået mig til det, siger Dagmar.

Forklaringen lød på, at de ikke længere havde nok relevant arbejde for Dagmar, da to af advokaterne i afdelingen havde sagt op.

LÆS OGSÅ

Kvindelige Veteraner: ”Vi mangler et reelt billede af krænkelseskulturen i Forsvaret”

Flere kvinder står frem og fortæller om deres oplevelser med krænkelser i Forsvaret her på ALT.dk, i ALT for damerne og i en ny dokumentar på TV 2. Hvis kulturen i Forsvaret skal ændres, kræver det en uvildig undersøgelse, siger næstformand i Kvindelige Veteraner, Marie Sihm.

– Men i samme periode var der startet to nye advokater, så der var stadigvæk lige så mange i afdelingen. Og jeg ved, at det ikke er rigtigt, at der ikke er nok arbejde, for jeg har aflastet flere afdelinger end min egen.

Da Dagmar ringede til sin chef, fik hun med det samme at vide, at det intet havde at gøre med den kollega, hun havde oplevet som grænseoverskridende. Hendes mor, Liv Dyrhauge, rådede Dagmar til at kontakte sin fagforening, Djøf, for at få rådgivning.

En vigtig sag

Sagen landede på Djøf-advokat Lise Buhls bord, der med det samme kunne se, at det her var en sag, der, efter hendes mening, var belæg for kunne føres i retten.

– Vi forsøgte at indgå et forlig med sagsøgte, som de nægtede, og jeg har været meget lidt indstillet på at forlige den her sag til mindre end næsten det fulde beløb, fordi jeg vurderer, at der er en meget lille procesrisiko – altså risiko for at tabe.

Ifølge Lise Buhl betyder de korrespondancer, som Dagmar har haft med sin tidligere arbejdsgiver på mail samt beskeder fra kollegaen, at hendes sag er stærk. Selvom der ingen vidner er i sagen, vurderer Lise Buhl, at domstolene er gode til at gennemskue, hvem der taler sandt – og Dagmars vidneudsagn er stærkt, mener hun.

– Det er en utrolig vigtig sag, for der findes et enormt mørketal, når det kommer til seksuel chikane. Vi ser næsten ingen sager, og min vurdering er, at det er fordi, folk dukker sig. Det enkelte menneske vurderer, at det kan skade deres karriere, og derfor rejser de ikke sagerne. Så jeg synes, det er så godt, at Dagmar står frem og bidrager til at gøre op med kulturen i denne her branche, siger Lise Buhl.

Stilhed før stormen

De sidste par måneder har den relativt korte seance på hotelværelset fyldt meget i Dagmar Dyrhauge-Klargaards liv. Selvom hun fortrød, at hun havde sagt noget, da hun efterfølgende blev opsagt, så fortryder hun det ikke i dag.

– Det er megaovervældende, men det betyder ikke, at jeg ikke vil fortsætte. Jeg ville ikke kunne se mig selv i øjnene, hvis ikke jeg stod op for mig selv.

Hun føler også, at hun har et stærkt bagland, da både Djøf, hendes omgangskreds og især hendes mor har været store støtter.

LÆS OGSÅ

Maria blev krænket af sin chef: ”Da han gjorde de ting mod mig, stivnede jeg bare”

28-årige Maria fortryder i dag, at hun ikke sagde fra over for en chef, der gang på gang krænkede hende med seksuelle kommentarer og grænseoverskridende berøringer, da hun var yngre. Hun håber, at hendes historie kan være med til at belyse, hvorfor det aldrig er let ”bare” at sige fra – og hvorfor det er så vigtigt, at omverdenen forstår netop det.

Kort tid efter Dagmars opsigelse valgte Liv også at opsige sin stilling i firmaet, da en af partnerne fortalte hende, at hændelsen ikke handlede om seksuel chikane, men ”en fascination af et par bryster”. Liv fortæller derudover, at han sagde til hende, at hun satte sin datters ry på spil, hvis sagen kom for retten – og at ingen i firmaet ville kunne huske noget.

– Jeg synes, det er modigt af Dagmar, at hun tør sige fra. Det var der ingen i min generation, der turde. Ud over at jeg er stolt som mor og støtter hende, så er min støtte også en slags undskyldning for, at min generation ikke sagde fra.

Redaktionen er bekendt med relevante dokumenter og andre beviser samt navne på alle parter i sagen. 

Alt.dk har også forelagt historien for manden, der ifølge Dagmar Dyrhauge-Klargaard overtrådte hendes grænser. Han har ingen kommentarer, men hans advokat har lørdag ved Retten i Aarhus anmodet om navneforbud i relation til de beskyldninger, der er fremsat mod hans klient.