Håndboldspiller Louise Burgaard
Håndboldspiller Louise Burgaard

Louise Burgaard fødte 12 uger før tid på Mallorca: Nu er hun tilbage i Danmark

Efter ni dage på hospitalet i Palma på Mallorca blev Louise Burgaard og familien transporteret med ambulancefly hjem til Danmark.

logo herognu HER&NU HN

En hyggelig efterårsferie i varmen tog en drejning for landsholdsspilleren Louise Burgaard, der ventede sit første barn. Hun endte nemlig med at føde meget pludseligt og uventet. 

LÆS OGSÅ: Se billederne: Stangstiv Janni indtager "Vild med dans"-studiet

Artiklen fortsætter efter videoen.

Det fortalte håndboldspillerens klub, Odense Håndbold, i en pressemeddelelse d. 23. oktober, hvor de på vegne af Louise og familien bad om ro. Nu tager hun dog selv bladet fra munden.

- På vores sidste feriedag på Mallorca blev vi forældre til vores søn Pilou d. 21/10 kl 18.59 ved akut kejsersnit. Han blev født i uge 28+4, omkring 12 uger før termin.Vi tilbragte 9 dage på hospitalet på Mallorca, inden vi blev fløjet hjem med ambulancefly til Danmark, skriver hun på Instagram, hvor man kan se en lille babyhånd i en kuvøse, og tilføjer:

- Pilou har været en stærk lille fyr og har klaret de første dage ude i verden rigtig godt, hvilket vi inderligt håber fortsætter. Andreas og jeg er nok fortsat i en form for survival mode, men vi har passet på hinanden hele vejen og gør det fortsat.

Louise og Andreas Vinter Burgaard er indlagt i Danmark nu og skal ifølge opslaget være det mange uger endnu.

- Vi kan ikke udtrykke nok taknemlighed over den støtte, vi har mødt fra alle mennesker omkring os. Især Son Espases Hospital i Palma, vores forsikring og de tilknyttede læger og sygeplejersker, den danske ambassade i Spanien, vores jordmødre på OUH, Odense Håndbold og selvfølgelig vores nærmeste, som har taget kærligt hånd om os alle tre.

Man kan se hele opslaget og følge Louise Burgaard her.