-
Janni Ree støtter Sisse Sejr-Nørgaard: Derfor blev hun dømt!
-
Se billederne: Stangstiv Janni indtager "Vild med dans"-studiet
-
Nu reagerer Jeppe endelig på Janni og Karstens genforening
-
Fest på Bryggen: Janni Ree fik frækt tilbud af Lebbe-Lone
-
Vildt syn i Rungsted Havn: Janni og Karsten sammen igen
-
Private billeder: Se Janni og Jeppes romantiske solferie
-
Janni efter retssagen: Overrasket over Karsten
-
Janni og Karsten i retten: Her falder afgørelsen
-
LIVE fra retten: Nu afgøres sagen mellem Janni og Karsten
-
Striden fortsætter: Nu mødes Janni og Karsten igen i retten
-
Janni Ree: "Jeg er ked af det"
-
Ups! Janni afslører Jeppes sande alder
Lars Lilholt savner sin gamle ven: Jeg taler stadig med Johnny
Under tilblivelsen af sin bog "Ingen ord der helt slår til" havde Lars Lilholt sin gamle ven Johnny Madsen med i tankerne.
De var bundet sammen af kærligheden til sangskrivningen, og efter Johnny Madsens død er det også gennem sangene, Lars Lilholt stadig kan møde sin ven gennem 45 år.
Artiklen fortsætter under videoen:
I sin nye bog, "Ingen ord der helt slår til", går han på opdagelse i sit eget værk og fortæller medrivende om, hvordan han har formet sangene, og hvordan de har formet ham.
– Som Johnny altid sagde: ”De sangtekster er ikke noget, vi bare finder på. Det er dyb alvor. De skal plukkes i farten." Fanden stå i det hvis man bruger sit liv på det og ikke tog det alvorligt. Udover at vi drak for mange bajere, var det altid sangskrivning, vi skændtes om eller diskuterede. Jeg havde Johnny i hovedet, da jeg begyndte at skrive bogen, og jeg kunne diskutere videre med ham, mens jeg skrev, fortæller Lilholt, 72, der selv er ovenpå igen efter en del år med svær sygdom, der sagtens kunne have kostet ham livet.
– Jeg har det meget godt. Jeg har selvfølgelig en masse senfølger efter det kræftlort, men ellers har jeg det udmærket. Jeg håber, det ikke viser sig igen.
Erkendelsen af, at han nemt kunne være taget afsted før Madsen, var også en del af motivationen til at se tilbage på de hundredvis af sange, han har skrevet igennem mere end 50 år.
Den store kærlighed
Kronen på værket er ”Kald det kærlighed”, der blev til en mørk, kold snestormsnat i februar 1985.
– Det er paradoksalt og forunderligt, at den af mine sange, som flest mennesker er blevet kærester til, en sang, som blev kanoniseret af Kulturministeriet i 2006, og som mange bruger som deres livs kærlighedssang, er skrevet i stor afmagt i en tid, hvor mit eget kærlighedsliv var på et ultimativt nulpunkt. Der var ingen kærlighedsglæde i mit liv, skriver han ærligt i bogen, hvor han også fortæller, hvordan hustruen Ninna slog benene væk under ham efter en koncert i Ringkøbing i sommeren 1992.
Sammen udgør de et af de succesfulde teams i den danske musikbranche, hvor han er på scenen, og hun styrer alt bagved.
– Det vigtigste er at få tingene sagt. Den nordjyske tavshed, jeg er rundet af, holder ikke. Hvor jeg kommer fra, vil en mand hellere vaske op end sige, han elsker hende. Jeg har købt de dyreste opvaskemaskiner med utallige programmer, men den leveregel er død. Det, jeg kan lide ved den unge generation på min søns alder, er, at de er meget mere følsomme og tør stå ved det.
Lars Lilholt nyder sin metier, og han glæder sig stadig, hver gang han skal på landevejen for at give en koncert. En ny plade skal der også nok komme.
– Nu har jeg jo skrevet bog, så jeg har ikke fået lavet så mange sange. Mon ikke der kommer en når jeg fylder 75? Den fødselsdag vil jeg fejre. Men sangene kommer jo, når de kommer, og så gælder det om at fange dem, siger han.
Den sidste sang
Når Lars gav koncerter med trioen Dalton, som han udgjorde med Johnny Madsen og Allan Olsen, var ”Kald det kærlighed” aldrig på setlisten. Alligevel endte det med at blive den sidste sang, de spillede sammen.
– Johnny ville ikke have den med. Han sagde, ”Den skævvrider” sættet. Men da vi i 2021 gav en lille koncert på Realen på Fanø, havde vi Billy Cross med, fordi Allan ikke kunne. Da publikum ville have ekstranummer, kiggede Johnny over på mig. Han var træt. "Lars, gør et eller andet. Syng "Kald det kærlighed", fortæller Lilholt og ler for sig selv ved mindet om situationen.
– Jeg svarede, ”Jamen, Johnny, for helvede. Vi har aldrig skullet bruge den. Du siger jo, den skævvrider sættet! Men jeg skal nok synge den. Så skal Billy spille en solo midt i og du skal synge andenstemme”. Så det blev den allersidste sang, vi spillede sammen. Det er meget symbolsk.