Hvilken cruisetype er du? Test dig selv – og vind 10.000 kr. til dit næste krydstogt
Skal kursen sættes mod stor forkælelse? Så skal du sejle med de små skibe.
Sponsoreret af:profil rejser
Mange forbinder et krydstogt med store skibe og tusindvis af
passagerer, som forlyster sig med alverdens former for underholdning på vej mod
de største havne i verden. Men der findes også de små, eksklusive skibe med
mellem 100 og 800 gæster – og her er en verden til forskel. Disse er for sande
livsnydere, som ikke blot ønsker at se verden, men også vil mærke den helt tæt
på.
En fornemmelse af frihed
De mindre krydstogtskibe har måske et mindre samlet areal,
men typisk for disse skibe er, at de faktisk har mere plads pr. gæst samt færre
rejsende i forhold til deres størrelse. Derfor hersker her en helt anden
fornemmelse af plads, og der er altid et ledigt spot, hvor du kan nyde havet i
fred og ro. Skibene har næsten udelukkende udvendige kahytter og suiter med
egen balkon. Det er selvsagt en fornøjelse at stå op til, og på de mindste
skibe får du hurtigt følelsen af at have din helt egen private yacht til
rådighed. Her er kræset om hver eneste lille detalje med luksuriøse
materialevalg, smukke møbler og innovative designløsninger.
Mindre skibe – større oplevelser
Mens de store krydstogtskibes imponerende størrelse blokerer
for at komme helt ind i de mindre havne, har de små skibe den fordel, at de kan
lægge til overalt i verdens mindste havne med en perlerække af enestående
oplevelser til følge. Hvad enten det er at sejle direkte ind i hjertet af
storbyer eller gennem uspolerede landskaber til verdens skjulte skatte. Forestil
dig blot at sejle helt ind i små kanaler eller gennem Amazonfloden, Galapagos'
ørige og Antarktis' islandskaber! Ofte har de mindre skibe også længere tid i
havn, så du har rig lejlighed til at udforske destinationen uden stress og jag.
Flere af denne type rederiers skibe har sågar egen marina, så du kan dyrke
vandsport direkte fra skibet.
Det er ikke uvant, at de mindre skibe har et 1:1-forhold
mellem antallet af gæster og stabsmedlemmer, og derfor er serviceniveauet
tårnhøjt. Her hersker en familiær stemning, og efter kun få dage vil du være på
fornavn med de fleste tjenere. Til suiterne har du ofte din egen private butler
tilknyttet, som kan hjælpe med at pakke ud, booke borde på restauranter og
andre praktiske gøremål. Restauranterne ombord er et kapitel for sig. Med
udsøgte råvarer og smukke anretninger trakteres du her med måltider i absolut
verdensklasse.
Hvis dit luksusresort kunne sejle…
Explora Journeys er et kerneksempel på de små skibes store
luksus. Rederiet har redefineret krydstogtet som begreb med sine
ultraluksuriøse skibe, der føles mere som femstjernede resorts på land. Forskellen
er blot, at du ikke bliver ét sted, men sejler mod verdens smukkeste
destinationer.