-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Fest eller fyraften? Dét sker der, efter kameraerne slukker i "Vild med dans"
Efterfesten er slet ikke så vild, som den var engang.
Når værterne siger "tak for i aften", og kameraerne slukker efter "Vild med dans" hver fredag, så er aftenen langt fra slut endnu i studiet på Vermundsgade i København.
Både dansere, værter og dommere skal nemlig blive hængende på dansegulvet, mens pressen får interviewet dem om aftenens strabadser. Derefter får de lov at hilse på familie og venner, og så kan de endelig finde vej til garderoben, så de kan komme ud af deres festmundering.
Artiklen fortsætter under videoen...
Hvad der så sker derefter er selvfølgelig op til de enkelte, men i gamle dage var der bred konsensus om, at endnu en vellykket danseaften skulle fejres i stor stil.
Det fortæller Camilla Dalsgaard og Sissal om i ugens afsnit af "Marcus og Realitypanelet", da værten Marcus Eklund spørger ind til det.
Er der stadig de der afslutningsfester? De skulle være helt vilde, har jeg hørt.
– De var der engang, lyder svaret fra Camilla, der har været professionel danser i programmet siden 2021.
De stak vidst helt af?
– Der har været nogen stykker, hvor jeg har hørt på vandrørene, at det var godt, der ikke var presse til stede, lyder det med et grin fra Camilla.
Mens der selvfølgelig er de medvirkende i programmet, så er der også omtrent 120 mennesker bag kameraerne, der sørger for, at hele tv-produktionen kan lade sig gøre – alt fra runnere, kamerafolk og lydfolk til pressefolk og systue. Nok mennesker til at skabe noget af en fest.
Camilla fortæller, at mens der var engang, hvor man var i byen hver fredag, så er det langt fra tilfældet længere.
– Det er stilnet en smule af. Måske det er i takt med, at man er blevet ældre og har ting dagen efter. Vi er blevet så kedelige. Vi er dem, der tager en øl og en sandwich sammen, og så tager vi hjem, fortæller hun.
Det kom dog bag på nydanseren Sissal, da hun efter premieren på årets sæson i september ellers var klar på at give den én over nakken.
– Jeg var sådan, hvad foregår der? Vi var til premiere på sidste sæson af "Vild med dans", og jeg var klar på, at vi skulle videre, men alle tog hjem. Det var kun mig, der tog ud, sammen med nogle venner. Der kom tre fra produktionen ud i byen, men det var det. Ingen orkede. Og det er jo fair, folk er fuldstændigt smadrede. Men jeg havde ingen børn den weekend, så jeg var totalt frisk. Og så tog jeg også ud lørdag, og jeg fandt ud af, at det skulle jeg aldrig gøre igen, for jeg var fuldstændig smadret søndag til træning, fortæller Sissal, der har lært af den dobbelte bytur.
– Jeg er blevet så kedelig nu. Nu orker jeg ikke. Det var kun fordi, det var premiere. Nu tager jeg hjem hver fredag.
Podcasten er leveret i samarbejde med Just Eat.
Men selvom det ikke er hver fredag, der er en fest, så er der da planlagt aftener, hvor hele "Vild med dans"-holdet kan hygge sig med hinanden.
– Der er midtvejsfest og finalefest. På den måde er der da to planlagte fester, hvor det plejer at være mere festligt, mens sandwich og øl er på de almindelige fredage.
Lyt til afsnittet af "Marcus og Realitypanelet" med Sissal og Camilla Dalsgaard herunder – eller hvor du normalt hører dine podcasts.