Tre gode grunde: Derfor er motion godt for hjernen

1. Du lærer bedre

Når du dyrker motion, danner du proteinet BDNF (Brain Derived Neurotrophic Factor). BDNF er hjernegødning for hjerneceller. BDNF er faktisk så godt, at man har forsøgt at fremstille det i pilleform, men laboratoriekemi kan ikke hamle op med biokemi. Hælder man BDNF over hjerneceller i en petriskål i et laboratorium, kan man simpelthen se hjernecellerne spire. Når der er BDNF til stede i hjernen forbinder de mange hjerneceller sig også bedre til hinanden, og dét er en stor fordel, når du skal lære nyt.

Tænker du, at dét, du allerede ved og kan rækker? Det gør det måske. Men kaster du dig ud i at lære eksempelvis et nyt sprog, spille violin eller lappe cykel, forbinder du hjerneceller, som måske ikke har været forbundet længe eller nogensinde – og dét gør dig bedre i stand til at forstå eksempelvis en ny app, en brugsanvisning eller strikkeopskrift. At kunne tilegne sig ny viden handler også om livskvalitet. Og om at udvikle sig som menneske.

2. Du husker bedre

Når du motionerer, vokser din hjerne, fordi du danner nye hjerneceller. Vi danner dagligt cirka 1400 nye hjerneceller i hippocampus, som er hjernens hukommelsescenter. I forsøg med motion har det vist sig, at vi kan danne dobbelt så mange hjerneceller i hippocampus, når vi motionerer regelmæssigt. Det er vigtigt at danne nye hjerneceller, fordi det kort sagt får dig til at huske det, du lærer. Hukommelse og læring går hånd i hånd.

3. Du reducerer stress

Du ophober hormonet kortisol i blodet, når du er stresset i længere tid. Personer med et højt kortisolniveau har dårligere hukommelse og en lidt mindre hjerne, fordi de har færre hjerneceller. Det mindre kendte stof kynurenin findes også i blodet og dét bliver også forhøjet ved stress (og psykiske lidelser som angst og depression).

Når du motionerer, får du trænede muskler og de danner forskellige nye enzymer, som cirkulerer rundt med blodet og påvirker kynurenin, så det bliver nedbrudt til en kynureninsyre – og så kan det ikke trænge ind i hjernen og gøre skade på den.

Kilde: Charlotte Søderberg, cand. scient i idræt og psykologi.

Hvor meget motion skal der til?

"Al bevægelse giver en effekt for hjernen. Bare det, at du rejser dig fra kontorstolen og arbejder stående, gør din hjerne syv procent mere effektiv. Der er ikke nogen one size fits all, men får du pulsen op en halv time til tre kvarter dagligt fem gange om ugen, er du godt med."

Jeg har flere år bag mig end foran mig. Kan motion så ikke være lige meget?

"Du danner hjerneceller til den dag, du dør. Du danner bare flere, hvis du bevæger dig. Uanset din alder. Så nej, det er aldrig for sent at komme i gang med løb, rask gang, roning, svømning eller anden kredsløbstræning."

Hvor hurtigt mærkes effekten på hjernen?

"Generelt efter et par måneder. Men det afhænger af, hvilke hjerneeffekter, vi taler om, af din generelle sundhedstilstand, og af hvordan din hjerne havde det inden, du begyndte at bevæge dig (mere). En tur på trappen her og nu øger din koncentration og indlæringsevne. Du kan fx motionere lige inden, du skal til undervisning eller en test. Så klarer du dig bedre. Det er bevist igen og igen."

Charlotte Søderberg er cand.scient i idræt og psykologi, motivationscoach, foredragsholder og forfatter til bogen ”Motioner din hjerne” fra Muusmann Forlag.